Genoptræning i kommunen

​Tilbud om genoptræning ved tab af funktionsevne i forbindelse med aktuel sygdom

Formålet med genoptræning
Hvis du har haft et tab af funktionsevne i forbindelse med din aktuelle sygdom, som ikke forventes at rette sig hurtigt af sig selv, vil du kunne blive tilbudt genoptræning. Formålet med genoptræningstilbuddet er, at du genvinder samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, så du kan vende tilbage til din hverdag på den bedst mulige måde.
Genoptræningen kan foregå under indlæggelse på hospital, efter udskrivning fra hospital og også uden forudgående indlæggelse på hospital, hvis du er tilknyttet et hospitalsambulatorie.
 
Ansvaret for genoptræning
Når du bliver udskrevet fra et hospital eller du er tilknyttet et hospitalsambulatorie, har hospitalet pligt til at vurdere, om du har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Hvis dette er tilfældet, skal hospitalet udarbejde en genoptræningsplan og sende den til din kommune.
Genoptræningen kan i få tilfælde foregå på hospitalet, men vil primært foregå i din kommune. Genoptræningen er gratis.
 
Kommunerne har ansvaret for vedligeholdelsestræning efter serviceloven samt ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Hvis du har behov for vedligeholdende træning kan du henvende dig til visitationen i din egen kommune, som vil vurdere dit træningsbehov og iværksætte den nødvendige træning.

Mere information om genoptræning
I vejledningen om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner (2014) kan du læse mere om reglerne for genoptræning, herunder finde oplysninger om retten til at modtage en genoptræningsplan ved udskrivning fra hospital samt om befordring, frit valg, klageadgang mv.

​Relevant lovgivning



Redaktør