Superviseret træning til patienter med impingement i skulderen

Formål:

At udarbejde en algoritme for patienter med impingement i skulderen om indstilling til operation eller konservativ behandling på baggrund af ændring i patientrapporteret smerte, fysisk funktion og livskvalitet.

Metode: 

Patienter med ensidige langvarige impingement gener stadie 2, der henvises til undersøgelse på Gentofte Hospital på ortopædkirurgisk afdeling blev inkluderet.
Patienterne modtog en blokade 1-2 gange med ca. 6 ugers mellemrum. Derudover blev patienterne tilbudt en intensiv 16 ugers fysioterapeutisk intervention bestående af individuelt tilpasset træning to gange ugentligt af 45 minutters varighed. Træningen bestod af øvelser, der styrkede de muskler, der virker som stabilisatorer på det glenohumerale led (rotatorcuff musklerne), de scapula stabiliserende muskler, samt udspænding af de forkortede strukturer omkring skulderleddet efter ” physical therapy exercise program” udarbejdet af Kuhn et al. i 2009.  Herudover blev patienterne instrueret i et træningsprogram, som skal udføres dagligt.

Resultat:

37 deltagere blev inkluderet på Gentofte Hospital fra november 2010 til februar 2014, 4 trak sig fra studiet, 6 blev opereret og sidste 27 var ikke opereret 12 måneder efter inklusion.

Større forbedring efter 6 uger i Patient Specific Function Scale (PSFS) i gruppen blandt patienter der ikke bliver opereret svarende til 2,8 (95% CI 0,1 til 4,8) p= 0,006 på en 0 – 10 point skala. Større forbedring målt på WORC arbejde på 87,79 (95% CI 13,22 til 162,36) p= 0,021 og WORC emotion 61,13 (95% CI 13,20 til 109,06) p= 0,012 på en 0 – 2600 point skala.





Redaktør