Godt liv med artrose i Danmark (GLAD)

Formål:

at undersøge om patienter med knæartrose gennem deltagelse i G.L.A:D, kan undgå eller udskyde operation.

Metode:

I perioden fra nov. 2015 – juni 2017 vil 206 patienter bosiddende i Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe Kommuner inkluderes i projektet – 103 patienter i træningsgruppen (G.L.A:D) og 103 patienter i kontrolgruppen. Patienterne skal på røntgen have tydelige artroseforandringer i form af randosteofytter, afsmalning af ledspalte mm. (svarende til en Ahlbäckscore > 1), samt aktivitetssmerter på mindst 5 på en 0 - 10 skala. Træningsgruppen modtager 2 x 1½ times patientuddannelse og neuromusculær træning 2 x ugt. á 1½ time i 6 uger.
Kontrolgruppen modtager information om artrose i knæet og operation af ortopædkirurgisk læge, samt 2 x 1½ times patientuddannelse. Deltagende patienter vil blive testet ved spørgeskema og fysiske tests ved start og efter intervention efter 6 uger.
Primært effektmål: ændring i antallet af patienter, der ønsker at blive henvist total knæalloplastik (TKA), efter træningsforløbet.
Sekundære effektmål: Livskvalitet og funktionsevne: Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Funktionsevne: Rejse-sætte-sig test (30 sek.), 10 meter gangtest, Trappetest. 

Pilotprojekt:

50 patienter er inkluderet i et pilotprojekt, som viser god effekt af interventionen og har ikke givet anledning til at ændre i test, test skemaer og intervention.











Redaktør