Absolut og relativ reliabilitet af 'Graded Cycling Test with Talk Test' til patienter med lakunært infarct

Introduktion:

Patienter som har haft en mindre apopleksi har 2-4 gange øget risiko for at få en ny apopleksi. Efterfølgende træning kan bedre patienternes aerobe kapacitet (kondition) og dermed biddrage til at nedsætte risikoen for apopleksi. For at kunne monitorere konditionen er det nødvendigt at have et reliabelt måleredskab.

I hjerterehabilitering anvendes Graded Cycling Test med Talk Test (GCT med TT) med stor succes. Dette er en reliabel, simpel submaksimal konditionstest, som er uafhængig af pulsen.

Formål:

At undersøge om Graded Cycling Test med Talk Test er reliabel til patenter med lakunært infarkt.

Metode:

Test- re-test af GCT med TT på 60 patienter med mindre apopleksi. Testen blev udført to gange med en times mellemrum. Patienterne cykler med gradvis øget belastning og hvert minut læser patienten en tekst højt. Testen stopper, når patienten ikke længere kan tale ubesværet.   

Resultat:

60 patienter gennemførte studiet. Resultatet viste at GCT med TT er reliabel (ICC2.1: 0.97 [0.95-0.98, 95% CI] og har små målefejl. På gruppeniveau gælder, at patienterne skal forbedre sig med 12.9 Watt, for at de med 95% sikkerhed har opnået en ændring. På individ niveau gælder, at vedkommende skal ændre sig mere end 18,3 Watt, svarende til 2 steps på cykeltesten.  

Konklusion:

GCT med TT er feasible og reliabel til patienter med lakunært infarkt. 








Redaktør