Onsdag den 23. oktober 2024
kl. 11.30-15
Lille Auditorium
Herlev Hospital
Borgmester Ib Juuls Vej 1
OBS OBS Interessen for temadagen har været overvældende og vi har fuldt booket.
Hvorfor denne temadag?
Vi ønsker at udbrede kendskabet til THC-holdige nikotinpræparater og styrke det tværsektorielle samarbejde. På den måde kan vi hurtigere og mere effektivt opspore, adressere og løse udfordringerne ved unges brug af rusmidler, med særligt fokus på THC-holdige nikotinpræparater.
Målet er
- at vi skaber en fælles forståelse og indsats, der reducerer tiden fra problemidentifikation til handling
- at vi på den baggrund bliver bedre til at forbedre, forebygge, opdage, behandle og minimere skader blandt unge.
Hvad kan du forvente af dagen?
- Sundhedsfaglige, socialfaglige og forskningsmæssige perspektiver på problemet.
- Paneldebat: Deltag i en diskussion med sundhedspersonale, forskere, politiet og politikere.
- Diskussion: Fokus på forebyggelse, behandling og samarbejde på tværs af sektorer.
Program
Kl. 11:30 Velkomst og introduktion
- Naomi Yemane Tekeste og Katrine Buhl Jeppesen, børne- og ungesocialsygeplejersker, Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital
- Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden
Kl. 11:45 Oplæg om blandt andet:
- Sundhedsfagligt perspektiv ved Jimmi Badawey, ungdomspsykiater
- Socialfagligt behandlingsperspektiv ved Tine Lee Hansen, U-turn, rusmiddelrådgivnings- og behandlingstilbud til unge i København
- Forskning om unge og deres forbrug af nikotinprodukter og syntetisk THC ved Søren Bøgevig, læge, Giftlinjen
Kl. 13:15 Kaffepause
Kl. 13:35 Paneldebat - moderator Kræsten Niemann, kommunikationschef, Herlev og Gentofte
Hospita
- Jimmi Badawey, ungdomspsykiater, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
- Grete Teilmann, ungdomsmediciner, Børne- og Ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital
- Mikel Alberdi-Saugstrup, børne- og ungelæge, Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital
- Søren Bøgevig, læge, Giftlinjen
- Tine Lee Hansen og Lotte Rasmussen, ungerusmiddelbehandlere fra U-turn København
- Rune Schmidt, SSP Samrådet
- Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand, Region Hovedstaden.
Kl. 14:40 Spørgsmål og opsummering
Kl. 15.00 Tak for i dag
Tilmelding
Interessen for temadagen har været overvældende, og alle pladser er optaget.
Vi beklager, hvis du ikke nåede at tilmelde dig. Du kan tilmelde dig ventelisten ved at skrive til Naomi (naomi.yemane.tekeste@regionh.dk).
Afbud
Meld venligst afbud til Naomi (naomi.yemane.tekeste@regionh.dk), hvis du bliver forhindret i at deltage - vi har mange på venteliste.
Baggrund
I de seneste 2 år har et netværk bestående af børne- og ungesocialsygeplejersker fra Herlev Hospital, unge-rusmiddelbehandlere fra Herlevs optagekommuner samt børne- og ungdomspsykiatrien arbejdet på at forstå og forbedre håndteringen af rusmiddelproblematikker blandt unge.
Vores seneste netværksmøde afslørede en alarmerende stigning i brugen af THC-holdige puff bars blandt unge. På Herlev Hospital har vi set en mærkbar stigning i akutte indlæggelser forårsaget af alvorlige forgiftninger fra disse produkter. Symptomerne inkluderer kramper, psykoser, hallucinationer, opkast og organsvigt.
Problemet er også kendt i psykiatrien og kommunerne, som rapporterer om mere intense reaktioner og hurtigere afhængighed ved brug af puff bars sammenlignet med traditionelle rusmidler som hash.
Der er spekulationer om, at disse produkter muligvis indeholder andre farlige stoffer såsom fentanyl og amfetamin, hvilket øger risikoen for alvorlige helbredsproblemer. Yderligere udfordringer er det systematiske salg af puff bars til meget unge personer - helt ned til 12-13 år - samt puff bars lette tilgængelighed og det faktum, at de er svære at opdage for forældre.
Der er et stort behov for mere viden om, hvilke stoffer der præcist findes i puff bars, hvordan vi bedst behandler de unge akut, og hvordan vi kan advare både unge og deres familier. Denne temadag er derfor en mulighed for at samle ekspertise og udvikle konkrete strategier til forebyggelse, opsporing, behandling og skadesreduktion.
Kontakt
Har du spørgsmål til temadagen, er du velkommen til at kontakte:
Naomi Yemane Tekeste
Børne- og ungesocialsygeplejerske