Forskningsstuderende i Afdeling for Børn og Unge
Hos os bliver du en del af afdelingens forskningsmiljø og kommer til at dele kontor med både ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende i et hyggeligt og inkluderende miljø med god mulighed for daglig sparring. Du kommer til at få dage, der veksler mellem deltagelse i forskningsbesøg og tid til at arbejde med dit eget projekt.
Herudover tilbyder vi:
- Mulighed for at træne færdigheder som anlæggelse af venflon, blodprøvetagning og kommunikation med børn og familier
- Adgang til data til dit kandidatspeciale
- Støtte til at få dit speciale publiceret
- Mulighed for at følge forskningsprojekter tæt og få indblik i alt, hvad det indebærer af planlægning, afvikling af besøgsdage, dataanalyse m.v.
- Fælles forskningsmøder på tværs af forskningsgrupper med relevante oplæg og mulighed for at øve dig i korte præsentationer
Interesseret?
Under de forskellige forskningsområder i Pædiatrisk Forskningsenhed finder du navnet på en kontaktperson: Link til siden med aktuelle forskningsområder
Hold dig ikke tilbage for at spørge ind til aktuelle projekter og muligheden for at få et spændende og udbytterigt forløb hos os!