Baggrund

En tredjedel af danske gravide er overvægtige og 12 % er adipøse og en stor andel af disse har så stor gestationel vægtøgning at det udgør en obstetrisk udfordring.

Den høje udgangsvægt og gestationelle vægtøgning menes at bidrage til at programmere børnene til at blive overvægtige med øget risiko for at udvikle type 2 diabetes og andre metaboliske sygdomme.

Samtidig med en stor vægtøgning medfører en sub-optimal kost med et lavt indhold af protein og højt glykæmisk indeks at børnene bliver født med høj fødselsvægt præget af abdominal fedme. Børn født med en høj fødselsvægt forårsagt af høj fedtdeponering har som voksne højere BMI end børn født med vægt inden for normalområdet.

At optimere kosten med et højere protein indhold; særligt fra mejeriprodukter og fisk har vist sig at være fordelagtig for både mor og barn. Under graviditeten medfører et højt indtag af mejeriprodukter reduktion af forekomsten af hypertension med 30 % og svangerskabsforgiftning med 52 % samt reducerer risikoen for præmatur fødsel. For barnet er moderens indtag af mælkeprotein positivt associeret med føtal vækst og fødselsvægt, men ikke føtal fedtdeponering. Desuden har det vist sig, at børn født af mødre, der under graviditeten spiste et højt indtag af mejeriprodukter og n-3 fedtsyrerholdige marine produkter, har mindre risiko for allergi og astma og lavere blodtryk i en alder af 40 år.

Ud over næringsværdien har smagen af maden stor betydning for, om vi spiser den. Derfor tager APPROACH udgangspunkt i palatabiliteten af Ny Nordisk Hverdagsmad i vores opskrifter til både kontrol og interventions grupperne. 

Redaktør