En nybagt far fortæller:
Tandbørstning og vandafgang
De to “store” børn på 6 og 3 er puttet efter have set Disney show. Vi har selv fortæret den chokolade der fandtes i skuffen, og set et yderst interessant program om norske fritidshuse, så vi er helt klar på at gå i seng da klokken nærmer sig 22.
Min kæreste har i løbet af aftenen sagt at hun har haft noget “murren”, men at det jo efterhånden har været der hver aften i en uge. Hun joker med at vandet kan gå i vores sofa, mens jeg henter tandbørster. Da jeg er nået derud, kalder hun på mig og står lidt foroverbøjet i stuen og kigger på en lille plet på gulvet. Klokken er 21:50 og vi skal nu pludseligt til at forholde os til, at det er snart det sker, og ikke først om en uge hvor hun er 42 uger, som jeg var lidt mentalt forberedt på, da de to store børn begge er født ved at min kæreste er blevet sat i gang.
Mens vi begge er høje på tanken om at vi faktisk får lov til at føde hjemme, får min kæreste ringet til hospitalet, mens jeg prøver at få fat på mine forældre, så de kan hente børnene, inden det står på. Jeg begynder at gøre klar med afdækning i og omkring sengen, mens min kæreste går rundt for at stimulere veerne.
Kl. 23 ligger hun i vores seng og siger at hun begynder at mærke noget, der minder om veer. Jeg ringer igen, og får nu fat i mine forældre der straks iler mod vores hus.
Jordemoderen ankommer
En halv time senere kommer jordemoderen, der ser til min kæreste, og begynder at sætte sin computer til. Hun er god til selv at sige til, hvis der er noget hun mangler, så jeg føler at jeg har god tid til at fokusere på min kæreste.
Jordemoderens tjek af hende viser at hun er ca. 4 cm åben, så vi er glade for, at der begynder at ske noget.
Vi bliver enige med jordemoderen om at hun bliver og venter en times tid, så hun kan følge at veerne ikke går i stå. Mens hun lægger sig til rette i sofaen og venter, så kan jeg lægge mig ind til min kæreste i sengen. Jeg tænker at det er rart at kunne ligge sammen med hende, i stedet for at skulle stå ved siden af en hospitalsseng.
Lidt før kl. 1 kommer børnepasningen, og jeg hjælper stille og roligt med at få de store bakset ud i bilen. I mellemtiden har min kæreste fået rejst sig op fra sengen, og hun kan nu mærke at veerne tager til i styrke. Jeg får vækket Jordemoderen og hun laver et tjek på hende, der nu er 7 cm. Jeg får på opfordring af Jordemoderen pakket nogle håndklæder ind i ovnen på 50°C, mens hun gør sit udstyr klar. Jeg lægger mig ind til min kæreste, der nu har kraftige veer.
Pressetrang, en lille pige og så… ro
Der går ikke længe så må jeg kalde på Jordemoderen, da min kæreste har fået pressetrang, og er nervøs for at det er for tidligt. Vi får at vide at alt er fint, og får hjulpet min kæreste op på siden. Jeg ligger med så jeg kan holde i hendes hænder med en hånd og holde hendes ben op i det andet. Min kæreste begynder hurtigt at presse og der går ikke længe så er hovedet ude. Jordemoderen tager fat og snart er vores lille pige kommet ud - og der lægger sig en ro.
Kl. 01:57 er det hele overstået efter en hurtig fødsel.
Jordemoderen går i gang med papirarbejdet mens vi ligger roligt i sengen. Da tjekkene er overstået, kører hun afsted, og vi er nu rigtigt glade for at vi har født hjemme og ikke behøver at skulle bakse ud i en bil og køre hjem. Det lykkedes os alle at få lidt søvn, selvom natten snart er forbi.
Ikke noget hjemmefødselssvineri
Dagen efter har jeg forberedt mig meget mentalt på. Jeg har gjort mig store tanker om hvor meget en hjemmefødsel nok sviner, og tænker at jeg skal i gang med det store arbejde. Men ud over at de håndklæder min kæreste lå på i øjeblikket, og nogle enkelte pletter på lagenet og sengetøjet, er der faktisk ikke rigtigt noget der er beskidt. Jeg fjerner det imponerende rene afdækning og får sat vaskemaskinen over. Den smule affald der blev genereret, ligger i en sort sæk ved siden sengen, så den ryger ud i affaldsspanden. Herefter er vi faktisk tilbage til standarden - og der er ikke spor af at der få timer forinden har været en fødsel i gang.
Marts 2021
Beretningen er anonymiseret af hensyn til afsender, der har samtykket til at dele sin fortælling.