Graviditetsbesøg af sundhedsplejersken
Du og din partner har mulighed for at få hjemmebesøg af sundhedsplejersken allerede i graviditeten. I skal blot henvende jer til sundhedsplejen i jeres kommune, hvis I ønsker graviditetsbesøg.
Mange kommuner tilbyder forældreforberedelseshold i graviditeten. Her kan man lære om spædbarnets naturlige udvikling og trivsel samt familieliv og kommunikation.
I kan kontakte
sundhedsplejen i jeres kommune og få mere information.
Sundhedsplejersken efter fødslen
Føder du hjemme, ambulant eller udskrives inden 72 timer efter fødslen,
kommer sundhedsplejersken på barselbesøg, når jeres barn er 4-5 dage gammel, hvis I ønsker det . Udskrives I fra barselsafsnittet efter mere end 72 timer kommer sundhedsplejersken seneste 7 dage efter udskrivelsen.
Hvis vi skal give sundhedsplejen besked om at du har født, og ønsker besøg af sundhedsplejerske, skal du have udfyldt en skriftlig samtykkeerklæring mhp udveksling af helbredsoplysninger - se afsnittet her på hjemmesiden:
Samtykke til udveksling af helbredsoplysninger
Sundhedsplejersken vejleder omkring jeres barns udvikling, amning eller anden ernæring til spædbarnet og jeres nye rolle som forældre.
Find jeres sundhedsplejerske
På jeres kommunes hjemmeside kan I finde oplysninger om sundhedsplejerskerne.