Sædceller og æg, befrugtning i laboratoriet

Sædcelleproduktionen

Sædcelleproduktionen starter tidligt i puberteten og fortsætter resten af livet. Med alderen sker der dog nogen tilbagegang i sædcelleproduktionen, men mange ældre mænd bevarer fertiliteten.

Sædcellerne produceres i de små sædkanaler i testiklerne, hvor de gennemgår forskellige udviklingstrin, som afsluttes med en færdigmodning og svømmetræning i bitestiklerne.

Sædkvaliteten hos den enkelte mand kan være meget svingende. Det tager cirka 80 dage at producere en sædcelle, og den aktuelle sædkvalitet kan være påvirket af feber 56 – 9 dage inden sædprøven.

Sædprøven

Ved ejakulationen myldrer sædcellerne ud gennem sædstrengen og blandes med væsker fra prostata og sædblærerne. Faktisk udgør sædcellerne kun 1% af ejakulatet, og hos steriliserede mænd består "sædprøven" udelukkende af disse væsker. Det er således ikke muligt at se på en sædprøve, om der er sædceller i.

Når man skal aflevere en "bestilt" sædprøve, kan man godt føle sig lidt under pres. Dette kan bevirke, at der bliver produceret mindre væske fra sædblærerne, som resulterer med en mindre sædprøve. Dette betyder intet for kvaliteten af sædcellerne.

Vurdering af sædprøven

Når vi modtager sædprøven, bliver sædcellerne vurderet med hensyn til antal, udseende og bevægelighed. Herefter renser vi sæden op for at skille sædcellerne fra sædvæsken og sortere de bedste sædceller fra. Disse vurderes herefter med hensyn til antal med normalt udseende og fin bevægelighed.

Det er disse oprensede sædceller vi anvender, dels til diagnostik, dels til insemination eller til reagensglasbefrugtning.

Hvis sædprøven bliver afleveret til diagnostik, bruger vi resultatet til at vurdere, hvilken behandling vi vil anbefale jer.

Æggene

Ægpuljen

Allerede i fostertilstanden grundlægges forstadier til den ægpulje, som kvinden skal bruge af i hele sit fertile liv. Først ved puberteten er æggene i stand til at kunne udvikle sig så langt, at de når til ægløsning. Der vil herefter komme en ægløsning næsten hver måned.

Når ægpuljen er brugt op, kommer der ikke flere ægløsninger, og kvinden kommer i overgangsalderen. I gennemsnit ligger overgangsalderen omkring 51 år, men nogle få kvinder oplever den langt tidligere. Her er eneste mulighed for at opnå graviditet, at modtage æg fra en anden kvinde. Allerede 10 år før denne overgangsalder, kan det være svært at blive gravid.

Ægudviklingen

Udviklingen af et æg, fra forstadie til ægløsning, tager næsten tre måneder, ja måske længere, men det er kun de sidste 14 dage, som vi kan påvirke med hormonbehandling.

Reagensglasbefrugtning

Ved reagensglasbefrugtning modnes et passende antal æg i æggestokkene. Umiddelbart før ægløsningen tømmer vi ægblærerne for æg og væske, og æggene finder vi under mikroskop i laboratoriet.

Hvert æg bliver lagt i en lille skål med dyrkningsmedie, klar til at blive befrugtet.

IVF

Ved almindelig reagensglasbefrugtning (IVF) bliver hver skål tilsat cirka 100.000 sædceller, hvorefter sædcellerne selv sørger for at en enkelt sædcelle trænger ind i ægget og befrugter det.

ICSI

Ved reagensglasbefrugtning med direkte sædcelleinjektion (ICSI), suger vi en enkelt sædcelle op i en tynd glaspipette. Samtidig bliver ægget holdt fast med en sugepipette, og sædcellen sprøjtes direkte ind i ægget.

TESA

Ved TESA (Testiculær spermaspiration) anvender vi altid ICSI-metoden til befrugtning af æggene.

De befrugtede ægs udvikling i laboratoriet - fra befrugtning til oplægning

Efter at æggene er blevet befrugtede, står dyrkningskålen (æggebakken) i en incubator (= varmeskab med tilpas temperatur, pH og luftfugtighed).

Efter 20 timer bliver æggene vurderet for pronuclei: Pronuclei er kerner, som består af arvematerialet fra henholdsvis kvinden og manden. Et normalt æg skal således indeholde to pronuclei. Det er dog ikke altid man kan se disse pronuclei.

Efter 27 timer bliver æggene vurderet for "tidlig deling": Det er et godt tegn, hvis æggene allerede nu har delt sig til to celler.

Efter to dage bliver æggene vurderet for:

  • Antal celler (skal nu gerne have to eller fire celler)
  • Cellernes ensartethed i størrelse. Cellerne skal gerne være nogenlunde lige store
  • Mængden af fragmenter (afsnøringer fra celledelingen). Der skal helst ikke være for mange fragmenter.
  • Kerner i de enkelte celler. Der må højst være en kerne i hver celle. Det er ikke altid man kan se denne kerne.


Herefter er æggene klar til at blive lagt op i livmoderen. Man kan også vælge at dyrke æggene videre til 3. dagen eller 5. dagen.

 Efter 3 dage er det bedst at æggene er delt til 6 eller 8 celler

 Efter 5-6 dage skal det befrugtede æg have udviklet sig til en blastocyst.

Ægoplægning og evt. frysning af overskydende befrugtede æg.

Et befrugtet æg lægges op i livmoderen. Hvis der er flere befrugtede æg, og de har en fin kvalitet, kan disse fryses og anvendes til oplægning på et senere tidspunkt inden for de næste fem år.​


Redaktør