Komplikationer og risici

​Her beskrives de komplikationer, du måske kan opleve, når du er i fertilitetsbehandling. Det er slet ikke sikkert, at du oplever nogen af dem.

​​​

​Medicinbivirkninger

Det er meget forskelligt, hvordan hormonbehandlingen påvirker den enkelte kvinde. 

  • Nedregulering før reagensglasbefrugtning (IVF) kan bevirke, at nogle kvinder bliver mere trætte, får humørsvingninger og har tendens til hovedpine i nedreguleringsperioden 
  • Stimulation af æggestokkene med FSH, som får ægblærerne til at vokse, kan give oppustethed og trykken i underlivet.
  • Under behandling med progestereron er de hyppigste bivirkninger kvalme og brystspænding.

Klinikken udleverer en oversigt over de forskellige præparaters virkninger og mulige bivirkninger. Her kan du læse mere om medicinen.

Ovarielt hyperstimulationssyndrom (OHSS)

Den alvorligste risiko ved især IVF-behandlingen er overstimulation af æggestokkene. Vi forsøger at undgå denne komplikation, dels ved at stimulere individuelt og forsigtigt, og dels ved at afbryde behandlingen, såfremt udviklingen af ægblærerne bliver for voldsom. Med denne forsigtighedsregel ses overstimulation yderst sjældent.

Behandling af svær overstimulation kræver normalt indlæggelse, sengeleje og væskebehandling. Symptomerne på svær overstimulation er øget væske i bughulen, vægtstigning, vejrtrækningsproblemer og smerter. Her kan du læse mere om OHSS.

Tvillingegraviditet

Den vigtigste risiko ved fertilitetsbehandling er faktisk risikoen for tvillingegraviditet. Dette skyldes, at en sådan graviditet oftere er mere kompliceret, og der er øget risiko for at føde alt for tidligt.

Graviditet udenfor livmoderen

Ved insemination er risikoen den samme som ved spontan graviditet.
Ved IVF oplægges det befrugtede æg i livmoderhulen, men det hænder, at ægget alligevel bevæger sig ud i en æggeleder. Graviditet udenfor livmoderen ses især, hvis æggelederne ikke fungerer optimalt.
1-2 % af graviditeterne ved IVF-behandling er udenfor livmoderen. Behandlingen er normalt operation, men kan i visse tilfælde behandles medicinsk.

Ingen risiko for kræft

Der er tidligere blevet rejst mistanke om, at kvinder, der behandles med medicin, der stimuleret ægblæredannelsen, siden hen kunne have en øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene.
Resultaterne af en stor dansk undersøgelse viser, at der ikke er nogen sammenhæng, heller ikke hvis graviditet ikke opnås.

Psykisk belastning

At gå i fertilitetsbehandling indebærer en masse psykiske op- og nedture. Forventninger, glæde og håb blandes med skuffelse, frustration og angst for behandlingen og medicinens bivirkninger. Her kan du læse mere om barnløshed og følelser

Følgende komplikationer gælder specielt ved IVF

Aflysning af behandlingen før ægudtagning

Ca. 10 procent af IVF-behandlingerne afbrydes før ægudtagningen. De væsentligste årsager til dette er:

  • Hormonbehandlingen fungerer ikke optimalt (nogle gange vil der f.eks. kun udvikles 1 modent æg).
  • Måske reagerer æggestokkene meget kraftigt på hormonerne, så der er risiko for overstimulation.
  • Cyster på æggestokkene, hvilket nogle gange kan hæmme virkningen af hormonstimulationen.
  • Kvinden eller manden kan blive syg (feks. influenza).

Manglende befrugtning af æggene

I cirka 10 % af de tilfælde, hvor vi udtager æg, sker der ingen befrugtning eller deling. Der kan derfor ikke oplægges æg i den pågældende cyklus. Vi kender som regel ikke årsagen hertil. Nogle gange er det pga. sædkvaliteten, andre gange skyldes det umodne eller overmodne æg.

De par, som er uforklaret barnløse, har en let øget risiko for manglende befrugtning eller - deling af æggene.

Udebleven graviditet trods tilbagelægning af et befrugtet æg

Hver gang, vi oplægger et befrugtet æg, er chancen for, at graviditetsprøven er positiv, omkring 40 %. Dette betyder, at ca. 60 % ikke bliver gravide, selvom der oplægges ét eller flere æg.

Det kan skyldes én eller flere af følgende årsager:

  • at mange befrugtede æg ikke er levedygtige ret længe, selvom de ser normale ud, når de oplægges,
  • at slimhinden i livmoderen ikke er modtagelig for æggene på det pågældende tidspunkt,
  • at kvinden har muskelknuder i livmoderen og dermed nedsat chance for graviditet,
  • at kvinden har aflukkede, væskefyldte æggeledere, som kan nedsætte muligheden for graviditet (med mindre æggelederne fjernes eller aflukkes ind mod livmoderen),
  • at kvinden har en uhensigtsmæssig livsstil med et stort forbrug af kaffe, alkohol og/eller tobak. Her kan du læse mere om livsstil og fertilitet.

Hertil kommer betydningen af kvindens alder, idet kvinden i begyndelsen af 20'erne har ca. dobbelt så stor graviditetschance per behandling som kvinder i slutningen af 30'erne,

Blødning efter ægudtagning

Der er oftest lidt blødning fra skeden umiddelbart efter ægudtagningen. Blodet kommer fra stikket i skedeslimhinden. En sjælden gang er blødningen imidlertid kraftigere. Her vil vi lægge en gaze-tampon i skeden for at standse blødningen. Denne fjernes inden man går hjem.

Underlivssmerter efter ægoplægning

Dette forekommer hyppigt men oftest kun i let grad. Årsagen er så godt som altid følger efter hormonstimulationen og ægudtagningen. Generne forsvinder af sig selv, men kan en gang imellem vare i op til 14 dage.

Underlivsbetændelse 

En meget sjælden komplikation, som kan opstå, selvom ægudtagningen foregår sterilt. Underlivsbetændelse giver smerter og feber og behandles med antibiotika.​

Redaktør