Den hormonelle regulering af den naturlige menstruationscyklus
- Hver måned modnes og frigives et æg fra en af
æggestokkene. Denne proces styres af hormoner fra hjernens hypothalamus og
hypofyse.
- Samtidig med at menstruationen begynder, producerer
hypofysen follikelstimulerende hormon (FSH).
- FSH stimulerer
at 8-10 ægblærer begynder at vokse i æggestokkene.
- Omkring 7. cyklusdag, når den
ledende ægblære er omkring 10 mm, undertrykker den de andre ægblærer, som så går til
grunde.
- Den ledende ægblære vokser videre, mens den
producerer store mængder østrogen.
- Østrogenet opbygger slimhinden i livmoderen, og
når østrogenet er rigtigt højt udløser det ægløsningshormonet LH, fra hypofysen.
- Ca. 40 timer herefter løsnes ægget, som opfanges
af æggelederen.
- I æggelederen møder ægget forhåbentligt nogle
friske sædceller, hvoraf en enkelt sædcelle trænger ind i ægget og befrugter
det.
- Det befrugtede æg bevæger sig herefter ind mod
livmoderen.
- Af resterne af ægblæren, hvor ægget har siddet,
dannes nu det gule legeme, som producerer progesteron, som bygger videre på
slimhinden i livmoderen, og gør den klar til at modtage det befrugtede æg, som
ankommer til livmoderen og sætter sig fast ca. en uge efter ægløsningen.
- Den tidlige graviditet producerer
graviditetshormonet hCG, som optages i blodbanen. Det er mængden af dette hCG
man måler og finder positivt, som tegn på at man er gravid. Graviditetshormonet
hCG kan måles på en urinprøve eller blodprøve på tidspunktet for næste ellers
forventede menstruation.
- Hvis der ikke er et befrugtet æg, som har sat sig fast, vil menstruationen begynde 2 uger efter ægløsningen.
Principperne bag vores hormonbehandling
Når vi anvender hormonbehandling, efterligner vi de naturlige hormoner. Formålet er at øge ægkvaliteten og/eller antallet af æg der modnes. Hormonbehandling er imidlertid mange ting. Behandlingen går oftest ud på at hæmme, erstatte eller forstærke de naturlige hormoner.
Eksempler på hormonbehandling
Ved manglende ægløsning kan behandling med FSH, follikel stimulerende hormon, stimulere til en god ægudvikling som også fører til ægløsning. Ofte suppleres dog med en ægløsningssprøjte med hCG, for at sikre ægløsningen.
Inseminationsbehandling
Ved let nedsat sædkvalitet eller endometriose eller uforklaret infertilitet vil man ofte behandle med insemination. Her anvendes ligeledes FSH-injektioner til at stimulere en god ægudvikling, og her gives altid en ægløsningssprøjte, så inseminationstidspunktet kan times til ægløsningstidspunktet.
Læs mere om inseminationsbehandling på Herlev Hospital.
Inseminationsbehandling - med sæd fra sæd fra donor
Ved insemination med sæd fra donor, og hvis kvinden har normal ægudvikling, kan man indimellem undlade hormonstimulation, og nøjes med at give en timet ægløsningssprøjte før inseminationen.
Læs mere om inseminationsbehandling med sæd donor.
Reagensglasbehandling (IVF)
Ved reagensglasbefrugtning (IVF) er hormonbehandlingen mere kompliceret. Her ønsker man, at der udvikles mere en den ene naturlige ægblære, - gerne 8 til 10 ægblærer. Hermed er der størst chance for at kunne udvælge et flot modent æg til ægoplægning.
Når ægblærerne vokser, producerer de alle sammen østrogen, som når koncentrationen er tilpas høj vil udløse ægløsningen. Derfor må man ved IVF-behandling, blokere det naturlige ægløsningssignal, så de mange ægblærers østrogen ikke udløser ægløsning inden vi når at aspirere ægblærerne ved ægudtagningen.
Læs mere om reagensglasbehandling på Herlev Hospital.