Sædceller og æg - befrugtning i æggelederen

​Sædcelleproduktionen starter tidligt i puberteten og fortsætter resten af livet 

Med alderen sker der dog nogen tilbagegang i sædcelleproduktionen, men mange ældre mænd bevarer fertiliteten.

Sædcellerne produceres i de små sædkanaler i testiklerne, hvor de gennemgår forskellige udviklingstrin, som afsluttes med en færdigmodning og svømmetræning i bitestiklerne.

Sædkvaliteten

Sædkvaliteten hos den enkelte mand kan være meget svingende. Det tager cirka 74 dage at producere en sædcelle, og den aktuelle sædkvalitet kan være påvirket at sygdom og andre begivenheder, som er opstået flere uger tidligere.

Sædprøven laves​

Ved ejakulationen myldrer sædcellerne fra bitestiklerne og ud gennem sædstrengen og blandes med væsker fra prostata og sædblærerne. Faktisk udgør sædcellerne kun 1% af ejakuatet, og hos steriliserede mænd består ”sædprøven” udelukkende af disse væsker. Det er således ikke muligt at se på en sædprøve, om der er sædceller i.

Når man skal aflevere en ”bestilt” sædprøve, kan man godt føle sig lidt under pres. Dette kan bevirke, at der bliver produceret mindre væske fra sædblærerne, som resulterer med en mindre sædprøve. Dette betyder intet for kvaliteten af sædcellerne.

Sædprøven i laboratoriet - oprensning og klargøring til insemination

Når vi modtager sædprøven, bliver sædcellerne vurderet med hensyn til antal, udseende og bevægelighed. Herefter renser vi sæden op for at skille sædcellerne fra sædvæsken og sortere  de "dovne" sædceller fra. Herefter vurderer vi resten med hensyn til antal normalt udseende og fint bevægelige sædceller.

Det er denne oprensede sæd vi anvender, dels til diagnostik, dels til insemination eller til reagensglasbefrugtning.

Hvis sædprøven bliver afleveret til diagnostik, bruger vi resultatet til at vurdere, hvilken behandling vi vil anbefale jer.

Ved insemination tilsætter vi de oprensede sædceller en væske (medie). Dette trækker vi op i en lille sprøjte, så sædcellerne kan sprøjtes direkte op i livmoderhulen.

Ægpuljen

Allerede i fostertilstanden grundlægges forstadier til den ægpulje, som kvinden skal bruge hele sit fertile liv. Først ved puberteten er æggene i stand til at kunne udvikle sig så langt, at de når til ægløsning. Herefter kommeren der en ægløsning næsten hver måned. 

Når ægpuljen er brugt op, kommer der ikke flere ægløsninger, og kvinden kommer i overgangsalderen. I gennemsnit ligger overgangsalderen omkring 51 år, men nogle få kvinder oplever den langt tidligere.  Her er eneste mulighed for at opnå graviditet at modtage æg fra en anden. Allerede 10 år før overgangsalderen, kan det være svært at blive gravid.kvinde.

Udvikling af et modent æg 

Udviklingen af et æg, fra forstadie til ægløsning, tager næsten tre måneder, ja måske længere, men det er kun de sidste 14 dage, som vi kan påvirke med hormonbehandling.

Planlægning ved inseminationsbehandling

Ved insemination er det vigtigt at planlægge behandlingen, så sæden bliver insemineret i tiden omkring ægløsningen. Selve befrugtningen foregår herefter naturligt, idet sædcellerne svømmer ud i den yderste del af æggelederne, hvor en enkelt sædcelle trænger ind i ægget og befrugter det. Det befrugtede æg bevæger sig herefter langsomt ind til livmoderen, hvor det sætter sig fast ca. 1 uge senere.

Redaktør