Virkninger og bivirkninger

​Du kan finde en samlet oversigt over medicinens virkninger og bivirkninger blandt pjecerne om medicin.​

​​​​​​​​​​​

​GnRH-agonist

  • Gonapeptyl ® (injektion)
  • Synarela® (næsespray)

Virkning

”Lang nedregulering”.

Hæmmer i løbet af cirka 14 dage hypofysens produktion af FSH og LH. Herved forebygges spontan ægløsning, når vi begynder at stimulere ægblærerne med FSH.

Bivirkninger

Næsespray: Nogle oplever irritation af slimhinden i næsen.
Dårlig smag i munden (kortvarigt).

Fælles:

  • Hovedpine
  • Hedeture
  • Humørsvingninger
  • Tørre slimhinder i øjnene og i skeden
  • Svimmelhed (sjældent)

GnRH antagonist 

  • Cetrotide® 
  • Orgalutran® 

Virkning

Gives som injektioner​
”Ægløsnings-blokker”. Stopper efter seks timer hypofysens udsendelse af LH. Herved forebygges spontan ægløsning.

Bivirkninger

  • ​Svie, kløe, rødme eller hævelse på injektionsstedet, dette er som regel væk efter 5 minutter. ​

FSH  = Follikelstimulerende hormon

FSH/LH = Kombination af FSH og Luteiniserende hormon

  • Gonal-F®
  • Puregon®
  • Bemfola®
  • Elonva®
  • Fostimon®
  • Menopur®
  • Pergoveris®

Virkning

Alle gives som injektioner​
Stimulerer æggestokkene til at udvikle og modne flere æg.

Bivirkninger

  • Kortvarig svie på injektionsstedet
  • Brystspænding
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Risiko for overstimulation af æggestokkene.

Som folliklerne vokser, kan du føle dig oppustet og få trykken i underlivet.


HCG = Humant chorion gonadotropin 

  • Ovitrelle®
  • Pregnyl®​

Virkning

Bruges som ægløsningssprøjte.

Virker ligesom det naturlige ægløsningshormon LH, Luteiniserende Hormon.

Bivirkninger

  • Lokalirritation på injektionsstedet, med rødme, hævelse, svie og ømhed
  • Træthed
  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Oppustethed

Progesteron

  • ​Crinone® (gel til skeden)
  • Lutinus® 100 mg (vagitorier til skeden)

Virkning

”Slimhinde støttende”. Stimulerer og vedligeholder slimhinden i livmoderen, så det befrugtede æg har en god grobund.

Bivirkninger

  • Brystspænding
  • Kvalme
  • ”Holder på slimhinden” og kan derfor medføre, at menstruationen ikke kommer på forventet tidspunkt, selvom du ikke er gravid

 

Symptomer du skal være opmærksom på under hormonbehandling

Tegn på infektion på injektionsstedet:

  • Rødme
  • Hævelse
  • Fortykkelse

Tegn på begyndende overstimulation:

  • Udspilet mave
  • Underlivssmerter
  • Feber
  • Opkastning
  • Vandladningsbesvær, små portioner
  • Vejrtrækningsbesvær​, bliver let forpustet


Redaktør