Principperne bag vores hormonbehandling

​​Når vi anvender hormonbehandling, er det  for at øge ægkvaliteten og/eller antallet af æg der modnes. Hormonbehandling er imidlertid mange ting. Behandlingen går oftest ud på at forstærke, hæmme eller erstatte de naturlige hormoner.

​​

Eksempler på hormonbehandling

Ved manglende ægløsning kan behandling med FSH, follikel stimulerende hormon, stimulere til en god ægudvikling som også fører til ægløsning. 

Ofte suppleres dog med en ægløsningssprøjte med hCG, for at sikre ægløsningen.

Ved let nedsat sædkvalitet eller endometriose eller uforklaret infertilitet
vil man ofte behandle med insemination. Her anvendes ligeledes FSH-injektioner til at stimulere en god ægudvikling, og her gives altid en ægløsningssprøjte, så inseminationstidspunktet kan times til ægløsningstidspunktet.

Ved insemination med sæd fra donor,
og hvis kvinden har normal ægudvikling, kan man ofte undlade hormonstimulation, og nøjes med at give en timet ægløsningssprøjte før inseminationen.

Ved reagensglasbefrugtning (IVF)
er hormonbehandlingen mere kompliceret.

Her ønsker man, at der udvikles mere en den ene naturlige ægblære, - gerne 10-12 ægblærer. Hermed er der størst chance for at kunne udvælge et flot modent æg til ægoplægning.

Når ægblærerne vokser, producerer de alle sammen østrogen, som når koncentrationen er tilpas høj vil udløse ægløsningen. Derfor må man ved IVF-behandling, blokere det naturlige ægløsningssignal, så de mange ægblærers østrogen ikke udløser ægløsning inden vi når at aspirere ægblærerne ved ægudtagningen.

Skema 3, lang protokol

Nedregulering

Fra 21. cyklusdag og 14 dage frem gives nedregulering med en GnRH-agonist (Synarela® eller Gonapeptyl®), som blokerer det naturlige GnRH fra hypothalamus. Herved holder hypofysen op med at producere FSH og LH til æggestokkene.

Formålet ned nedreguleringen er dels at hindre at hypofysen sender ægløsningssignal af sted i utide, dels at synkronisere follikelvæksten, så de nye ægblærer følges i vækst. ​

Stimulation

Selve stimulationen af ægblærerne styres i stedet af os, idet vi ordinerer den FSH-dosis der skønnes passende for at udvikle et passende antal ægblærer.

Efter 14 dages nedregulering begynder man således at stimulere ægblærevæksten med FSH, samtidig med at den nedregulerende behandling fortsættes.

Ægløsningssprøjte

Væksten kontrolleres med UL-scanninger og når ægblærerne har en passende størrelse gives en timet ægløsningssprøjte, så æggene færdigmodnes , men ikke løsnes inden ægudtagningen.
Ægudtagningen foregår 2 dage senere og æggene befrugtes i laboratoriet. 

2-5 dage herefter lægges et eller 2 befrugtede æg op i livmoderen . 

Progesteronbehandling

Dagen efter ægudtagningen starter man med progesterontilskud for at styrke slimhinden i livmoderen, da den naturlige progesteronproduktion fra det gule legeme er blevet forstyrret af vores hormonbehandling og måske også af ægudtagningen. 

Progesteronbehandlingen fortsætter i 14 dage, hvorefter en eventuel graviditet allerede er blevet selvforsynende med progesteron.

Skema 4, kort protokol

Fra 2. eller 3. cyklusdag stimuleres ægblærevæksten med FSH.

Da man i dette skema ikke er startet ned at nedregulere hypofysen, må man, for at forhindre ægløsning i utide, give en ægløsningsblokker, når risikoen for LH stigning nærmer sig. Rent praktisk gives en GnRH-antagonist fra 6. dagen, eller når den ledende ægblære er 12-14 mm.

Herefter kontrolleres væksten af ægblærerne med UL-scanninger og den videre behandling er som i Skema 3.

Redaktør