Opret dig som bruger (via linket: "Ny kunde") og bestil herefter tid.
For at opnå et pålideligt resultat, er det vigtigt, at du følger disse anvisninger:
Før sædprøven
Efter tidsbestilling skal du hente et bæger til sædprøven. Bægeret udleveres, sammen med yderligere informationer, på laboratorierne i Lyngby, Rødovre og på Fertilitetsklinikken på Herlev Hospital. Du kan også hente information og blanket her på siden, som du skal læse og udfylde inden selve sædprøven.
- Du må ikke have haft feber på 38 ºC eller derover de seneste 3 måneder inden afleveringen af sædprøven.
- Sædundersøgelsen skal foretages mindst 2 døgn (48 timer) og højst 7 døgn efter forrige sædudtømmelse.
Selve sædprøven
- Sædprøven skal laves ved masturbation (onani). Afbrudt samleje må kun anvendes, hvis det ikke har kunnet lade sig gøre at lave en prøve ved masturbation. Ved afbrudt samleje må kondom ikke anvendes.
- Sædudtømmelsen skal foregå så fuldstændigt som muligt i det udleverede bæger.
- Hold prøven ved stuetemperatur og beskyttet mod sollys, indtil du tager af sted til klinikken. Bægeret anbringes sammen med den udfyldte blanket i plastposen. Bægeret skal opbevares så tæt ved kroppen som muligt, evt. i en lomme, under transporten til klinikken.
Aflevering af sædprøven
Når du afleverer din sædprøve, skal du medbringe dit sundhedskort (sygesikringsbevis).
Prøven afleveres i Fertilitetsklinikken:
Herlev Hospital
Fertilitetsklinik
Borgmester Ib Juuls Vej 9, 3. etage (stueetagen fra parkeringspladsen)
2730 Herlev
Tag plads i gang-arealet ved dette skilt:

Tryk på knappen på væggen, når du er klar med din prøve og blanket.
Svar på sædprøven
Din læge vil have svar på undersøgelsen ca. 7 dage efter prøvens aflevering.