Om enheden for Diætetik og Klinisk Ernæringsforskning, EFFECT

I Enheden for Diætetik og Klinisk Ernæringsforskning, EFFECT, vil vi bidrage til den bedst mulige patientbehandling – både nu og i fremtiden.

Det gør vi igennem forskning af høj international kvalitet, hvor vi undersøger effekten af ​​ ændrede/optimerede ernæringsindsatser under og efter sygdom. Vores forskning har i særlig grad fokus på at skabe viden der virker og som er direkte implementerbar i den kliniske hverdag. Vores forskning har således i høj grad fokus på, at ny viden skal komme patienterne til gode.

​​Udover forskning gennemfører enheden kvalitetsprojekter, der skal sikre en høj og ensartet kvalitet af det ernæringsmæssige arbejde samt medvirke til at udvikle og effektivisere enhedens og hospitalets ernæringsbehandling.

Hvordan arbejder vi

Enhedens medarbejdere er opdelt i "scienceteams" i forhold til hvilke forskningsprojekter den enkelte medarbejder er tilknyttet. 

Et scienceteam er typisk sammensat af en til flere autoriserede kliniske diætister samt af minimum én med yderligere forskningsmæssig uddannelsesbaggrund. Teamene arbejder selvstændigt og planlægger møder og mødestruktur samt opgavefordeling. 

En gang månedligt mødes alle teams og status fremlægges og udfordringer diskuteres i fællesskab.


Redaktør