Til dig med nyresygdom

Til dig med nyresygdom er til dig, der er tilknyttet Afdeling for Nyresygdomme, fordi du har en nyresygdom.

I nedenstående får du information om din sygdom, undersøgelser og behandlingsmuligheder.

Formålet er, at du opnår større viden og forståelse for din sygdom, og at du dermed får de bedste forudsætninger for at leve med din nyresygdom.

Vi står altid til rådighed, hvis du har spørgsmål.

Gå direkte til kapitel 1 - 12 via nedenstående links

Kapitel 1

NYRERNES FUNKTION

Om nyrerne

Gå direkte til:

Nyrerne er to bønneformede organer, der ligger på hver sin side af rygsøjlen på højde med de nederste ribben. Nyrerne måler hos voksne 12-13 cm på den lange led.

De fleste mennesker er født med to nyrer, men man kan sagtens klare sig med én.

Nyrernes primære funktion er at danne urin ved at rense blodet for affaldsstoffer. Når blodet pumpes gennem nyrerne, filtreres det og bliver til ca. 2 liter urin, som indeholder affaldsstoffer fra blodet. Urinen løber fra nyrebækkenet via urinlederen til blæren.

Nyrernes vigtigste opgaver er, at:

  • udskille affaldsstoffer
  • regulere kroppens væske- og saltbalance
  • regulere blodtrykket
  • regulere kroppens surhedsgrad
  • danne hormonet Erytropoietin (EPO)
  • vedligeholde kalk og fosfat balancen i blodet
  • udskille medicin. 


Hvad sker der, når nyrerne ikke længere kan varetage opgaverne?

Nyrerne er livsvigtige, og derfor får nedsættelse af nyrernes funktion stor betydning for kroppen.

Når nyrernes funktion er nedsat, betyder det, at affaldsstofferne ophobes i blodet, da nyrerne ikke kan udskille dem tilstrækkeligt.

Hvad er de hyppigste symptomer på nedsat nyrefunktion?

Symptomerne ved de forskellige nyresygdomme minder meget om hinanden. For det meste optræder de dog ikke på én gang. Symptomerne er:

  • Træthed
  • kvalme, madlede og opkastninger
  • Hudkløe
  • Vægttab
  • Dårlig smag i munden/dårlig ånde
  • Ændret smagsoplevelse
  • Væskeansamlinger i kroppen
  • Åndenød
  • Lægkramper
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær

Hvordan kan nedsat nyrefunktion behandles?

Hvis man har nedsat nyrefunktion, kan man behandles på følgende måder:

  • Medicinsk behandling
  • Væskeregulering
  • Kostregulering i samråd med en diætist
  • Hæmodialyse
  • Peritonealdialyse
  • Nyretransplantation
  • Lindrende medicinsk behandling


Udskillelse af affaldsstoffer

Nyrerne renser blodet for affaldsstoffer og giftstoffer, som kroppen ikke har brug for.

To af de vigtigste affaldsstoffer, som nyrerne renser blodet for, er kreatinin og karbamid. Når man har nedsat nyrefunktion, øges mængden af affaldsstoffer i blodet.

Indholdet af affaldsstoffer kan måles i blodet og urinen, og på den måde kan man vurdere nyrernes funktion.

Kreatinin

Kreatinin er et affaldsstof, der stammer fra musklernes stofskifte. Kreatinin opstår, fordi der hele tiden sker en opbygning og en nedbrydning af musklerne i kroppen. Mængden af kreatinin i blodet afhænger derfor af muskelmassen.
Normalværdi: Er afhængig af køn og alder. Oftest under 110 mikromol/ liter

Karbamid

Karbamid kaldes også urinstof. Karbamid er et affaldsstof, som stammer fra proteinernes omsætning i kroppen. Karbamid dannes ved forbrænding af proteinstoffer, der indtages gennem kosten, f.eks. fra kød, brød og grøntsager.
Normalværdi: 2,5 – 7,5 mikromol/ liter.

Hvilke symptomer er der?

Det er individuelt, hvor mange affaldsstoffer man har i blodet, før man får symptomer på nedsat nyrefunktion.

Nyrefunktionen kan måles som den mængde blod, der renses for affaldsstoffer pr. minut. Nyrefunktionen vil, for en yngre rask person, oftest være cirka 100 ml/min. Det er normalt at nyrefunktionen aftager med alderen. Generelt opstår de første symptomer, når funktionen er nedsat til 15 – 20 % af det normale. Man kan derfor gå i lang tid med en kronisk nyresygdom uden at opdage det.


Regulering af kroppens væske- og saltbalance

Nyrerne regulerer, at der er den rette væske og saltbalance i kroppen. Det betyder, at der udskilles mere væske, hvis man har drukket meget, og mindre væske, hvis man har drukket lidt eller f.eks. sveder meget.

De salte, der har størst betydning for den rette væske- og saltbalance, er natrium og kalium. Indholdet af disse salte kan måles i blodet.

Natrium normalværdi 137-144 mmol/liter
Kalium normalværdi 3,5-4,6 mmol/liter

Når nyrefunktionen er nedsat, kan:
  • dannelsen af urin aftage, således at der ikke udskilles nok væske og affaldsstoffer.
  • urinmængden fortsætte med at være normal men med for få affaldsstoffer i.
  • hjertets rytme påvirkes af både for højt og for lavt kalium.


Hvilke symptomer er der?

Der kan være forskellige symptomer på ubalance i kroppens væske- og saltbalance:

  • Mindre urinmængde
  • Vægtøgning, hvis der samles væske i kroppen
  • Åndenød
  • Forhøjet blodtryk
  • For meget kalium i kroppen. Dette kan man ofte ikke selv mærke, men det kan vise sig ved muskelsvaghed.

Hvilke behandlingsmuligheder er der?

  • Medicinsk behandling
  • Væskeregulering
  • Kostregulering i samråd med en diætist
  • Hæmodialyse
  • Peritonealdialyse
  • Nyretransplantation
  • Lindrende medicinsk behandling

  


Regulering af blodtrykket


Nyrerne producerer hormonet Renin, der medvirker til regulering af blodtrykket. 
Der er to mekanismer, som kan medføre forhøjet blodtryk ved nyresygdom:

  • Salt- og væskeophobning i kroppen.
  • Øget produktion af hormonet Renin, som får blodtrykket til at stige.

Det er vigtigt, at blodtrykket ikke ligger for højt, da det kan påvirke nyrefunktionen negativt. Blodtrykket skal normalt være under 140/90. Ved nogle nyresygdomme ønskes det, at blodtrykket er 130/80 eller derunder. Tal med din kontaktlæge om behandlingsmålet for dit blodtryk.


Hvilke symptomer er der? 

Ofte er der ingen symptomer på forhøjet blodtryk, men symptomer kan være:

  • Hovedpine 
  • Flimren for øjnene
  • Træthed 
  • Kvalme og opkastning


Hvilke behandlingsmuligheder er der?

  • Vanddrivende medicin
  • Blodtryksnedsættende medicin


Flere livsstilsforhold har betydning for blodtrykket. Disse forhold bør du være særlig opmærksom på, hvis du har for højt blodtryk:   

  • Rygning: Stop med at ryge, hvis du er ryger.
  • Vægtreduktion: Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Motion: Dyrk daglig motion
  • Alkohol: Drik kun alkohol efter sundhedsstyrelsens anbefalinger



Regulering af kroppens surhedsgrad

Kroppens stofskifte producerer forskellige former for syre, der udskilles ved udånding fra lungerne og gennem urinproduktionen fra nyrerne.

Når nyrefunktionen er nedsat, er nyrerne ikke i stand til at udskille den nødvendige mængde syre, hvilket medfører et syreoverskud i kroppen. Resultatet bliver et for surt miljø i kroppen.

Hydrogencarbonat er et af de stoffer, vi har i kroppen, som kan neutralisere syre.

Blodets surhedsgrad kan måles i blodet. Hydrogencarbonat normalværdi 22 – 27 mmol/l


Hvilke symptomer er der? 

I mild grad er der oftest ingen symptomer, men symptomer kan være:

  • Åndenød
  • Kvalme og opkastninger
  • I alvorlige tilfælde bevidsthedspåvirkning


Hvilke behandlingsmuligheder er der?

Behandling med tablet Natriumbikarbonat, som kan neutralisere en del af syreoverskuddet.


Dannelse af hormonet erythropoietin (EPO)

Nyrerne danner hormonet Erythropoietin EPO.

EPO stimulerer knoglemarven til at danne røde blodlegemer. De røde blodlegemers opgave er at transportere ilt rundt i kroppen til organer og væv.

Når nyrefunktionen er nedsat, dannes der mindre mængde EPO, end kroppen har brug for. Det betyder, at der opstår blodmangel.

Kvinder    

Blodprocent = hæmoglobin    
Normalværdi : 7,0 – 10,0 mol/liter

Mænd    

Blodprocent = hæmoglobin    
Normalværdi : 8,0 – 11,0 mol/liter     

Hvilke symptomer er der?    

Symptomer på nedsat EPO er:    

  • Træthed
  • Åndenød
  • Hjertebanken
  • Kuldskærhed

Hvilke behandlingsmuligheder er der?

EPO kan fremstilles "kunstigt" og gives som indsprøjtning med en eller flere ugers mellemrum. EPO-behandling er meget effektiv og begrænser behovet for blodtransfusion til nyresyge.

I nogle tilfælde, hvor blodprocenten (hæmoglobinen) er meget lav, kan det være nødvendigt at give blodtransfusion

Derudover vil det næsten altid være nødvendigt at tage jerntilskud. Jerntilskud kan enten tages som tabletter eller gives som indsprøjtning i en blodåre. Det er vigtigt, at der er tilstrækkeligt jern i kroppen for at danne røde blodlegemer.    


Vedligeholdelse af kalk og fosfat balancen i blodet

Nyrerne omdanner inaktivt D-vitamin til aktivt D-vitamin. Det er bl.a. nødvendigt for at kalk (calcium) i fødevarer optages gennem tarmen og bliver tilgængelig for knoglerne. For at opretholde normale knogler, skal der også være balance mellem kalk og fosfat i blodet.

Nyrerne udskiller normalt overskydende fosfat fra kosten via urinen.   
Mængden af både kalk og fosfat kan måles i blodet:   

Fosfat   
normalværdi: 0,80 – 1,50 mmol/liter

Calcium   
normalværdi: 1,15 – 1,35 mmol/liter

Når nyrefunktionen er nedsat, er der ubalance i forholdet mellem kalk og fosfat i kroppen. Mængden af fosfat ophobes i blodet, og kalkindholdet i blodet falder, da kroppen optager for lidt kalk fra tarmen på grund af mangel på aktivt D-vitamin. 

Kroppen forsøger derfor at øge mængden af kalk i blodet. Det sker ved hjælp af
parathyreoideahormonet (PTH), som dannes i biskjoldbruskkirtlerne på forsiden af halsen. PTH sørger for, at kalkmængden i blodet bliver normal – men kalken
kommer fra knoglerne. Det kan resultere i afkalkning af knoglerne, åreforkalkning og kalkaflejringer andre steder i kroppen.

Hvilke symptomer er der?

  • Hudkløe
  • På længere sigt knogle- og ledsmerter
  • Symptomer fra åreforkalkning, fx smerter fra hjertet eller smerter i benene ved gang

Hvilke behandlingsmuligheder er der?

      • Fosfatbegrænset diæt, som tilrettelægges i samråd med en diætist.
      • Fosfatbindere – der binder forfat fra fødevarer

      Medicinsk behandling   
      Fosfatbindere er tabletter, der binder fosfat, mens det endnu er i tarmen. Fosfat udskilles herefter med afføringen. På den måde kan mængden af fosfat i blodet begrænses. Tabletterne skal tages i forbindelse med måltiderne.   

      Aktivt D-vitamin sørger for, at kalk kan optages fra maden, og at produktionen af PTH nedsættes.  

      Tilsammen bevirker fosfatbindere og Aktivt D-vitamin, at knoglerne styrkes, og at kalk og fosfat balancen er i orden.


      Udskillelse af medicin

      Mange former for medicin udskilles gennem nyrerne.

      Når medicin tages gennem munden, passerer den gennem spiserøret til mavesækken og videre til tarmene. I mavesækken og tarmene går medicinen i opløsning, og det frigivne lægemiddelstof bliver optaget i blodet. Herefter føres medicinen med blodet rundt i kroppen og bliver løbende afgivet til organerne.

      Meget medicin udskilles i urinen ved passage gennem nyrerne. Det medfører, at mængden af medicin i kroppen falder med tiden.

      Når nyrefunktionen er nedsat, vil hastigheden for udskillelse af lægemidler også ofte være nedsat. I disse tilfælde skal medicineringen ændres eller ophøre. Ofte skal medicindosis nedsættes eller tages med længere interval.

      Det er derfor vigtigt, at du oplyser, om at du har nedsat nyrefunktion, når lægen ordinerer medicin.

      Dette er særlig aktuelt ved kontakt med læger udenfor det nyremedicinske speciale.

      Det er desuden meget vanskeligt at vide, hvordan naturmedicin og kosttilskud udskilles.

      Vi anbefaler, at du ikke starter behandling med naturmedicin og kosttilskud, før det er drøftet med en læge på afdelingen for nyresygdomme.

      Hos dialysepatienter skal man særlig være opmærksom på udskillelsen af mange lægemidler vil blive påvirket af behandlingen.


      Kapitel 2

      UNDERSØGELSER OG BLODPRØVESVAR

      Gå direkte til:


      Når der er mistanke om en nyresygdom, eller når en nyresygdom skal vurderes nærmere, kan man foretage en række undersøgelser. Her er en gennemgang af de hyppigste undersøgelser.

      Urinundersøgelse

      Hos raske mennesker sikrer nyrerne, at blodets proteinindhold ikke udskilles i urinen.

      Ved nyresygdom kan skade på de små filtre i nyrerne resultere i ”utætheder”, hvor nyrerne taber protein i urinen (proteinuri).

      Protein i urinen kan konstateres ved hjælp af en stix (præpareret papirstrimmel), som efter kontakt med proteinholdig urin skifter farve.

      For at få en mere præcis angivelse af mængden af protein, der udskilles i urinen, skal du enten aflevere en spoturin eller en døgnurin.

      • Spoturin: Urinen undersøges på basis af en enkelt urinprøve.

      • Døgnurin : Urinen undersøges på basis af urin samlet over et døgn (24 timer)

      Blodprøver

      Blodprøver kan vise, hvordan nyrernes funktion er.

      Når vi tager blodprøver, måler vi blodets indhold af fx:

      • Kreatinin
      • Karbamid
      • Kalium
      • Hæmoglobin
      • Hydrogencarbonat
      • Fosfat og kalk (calcium)
      • PTH

      Ultralydsundersøgelse

      Ultralyd er lydbølger, der sendes ind i organismen og tilbagekastes fra organerne.

      Lydsignalerne omdannes til billeder, som giver oplysning om nyrernes størrelse, og dermed kan man se eventuelle unormale forhold.

      Renografi

      Renografi er en undersøgelse, hvor en lille mængde radioaktivt stof indsprøjtes i blodbanen. Når dette stof udskilles gennem nyrerne, kan man få en billedmæssig fremstilling af nyrernes funktion.

      Chrom-EDTA clearence

      Chrom-EDTA er et radioaktivt stof, der sprøjtes ind i en blodåre. Efter 4 eller 24 timer kan man tage en blodprøve, der kan vise, hvordan nyrernes evne til at rense blodet for stoffet er.

      Nyrebiopsi

      En nyrebiopsi er en undersøgelse, som kan vise, hvilken nyresygdom der er tale om.

      Ved en nyrebiopsi tages der et lille stykke væv ud af nyren ved hjælp af en kanyle. Undersøgelsen foregår på Radiologisk Afdeling under indlæggelse, da der kan være en lille risiko for blødning i nyren. Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse.

      Røntgenundersøgelser

      CT-skanning, MR-skanning og PET/CT-skanning kan bruges ved udredning af stensygdomme, infektioner og svulster.

      Hvis der anvendes kontraststof ved en røntgenundersøgelse, skal det drøftes med kontaktlægen, da det i nogen tilfælde kan forværre nyrefunktionen.


       

      Kapitel 3 

      SYGDOMME OG SYMPTOMER

      Gå direkte til:

      AKUT INTERSTITIEL NEFRITIS

      Hvad er akut interstitiel nefritis?

      Interstitiel nefritis er en sjælden sygdom, hvor der optræder en irritationstilstand (inflammation) i nyrevævet.

      Tilstanden er ofte udløst af lægemidlerne:

      • Antibiotika (f.eks. cefalosporiner, penicilliner og sulfonamider)
      • Mavesårsmedicin (protonpumpehæmmere)
      • Smertestillende (af typen non-steroide antiinflammatoriske drugs (NSAID). 
         

      I sjældne tilfælde ses sygdommen ved infektioner og bindevævssygdomme.

      Hvilke symptomer er der?

      Langsomt eller hurtigt aftagende nyrefunktion.

      Alment kan i nogle tilfælde optræde

      • Kvalme
      • Træthed
      • Udslæt
      • Feber

      Hvordan stilles diagnosen?

      Sygdomsoplysninger kan give mistanke om tilstanden.

      Den endelige diagnose stilles ved, at man tager en vævsprøve fra nyren (nyrebiopsi).

      Hvordan foregår behandlingen?

      Man forsøger at finde og undgå den udløsende årsag. Der kan være behov for medicinjusteringer.

      Sommetider behandler man også med binyrebarkhormon (tablet Prednisolon), for at hæmme inflammationen og skabe ro i nyrerne.

      Sygdommens forløb

      I de fleste tilfælde bliver tilstanden forbedret ved ovenstående behandling.

      Enkelte vil dog opleve, at deres nyrefunktion forbliver nedsat.


      AKUT NYRESVIGT (AKUT NEDSAT NYREFUNKTION)

      Hvad er akut nyresvigt/ nyreinsufficiens?

      Akut nyresvigt er en tilstand, hvor dine nyrer indenfor kort tid (dage til uger) er holdt helt eller delvist op med at fungere korrekt. Det vil sige, at nyrerne ikke er i stand til at rense blodet ordentligt. Ofte kan nyrerne heller ikke udskille tilstrækkeligt med væske, via urinen.

      Der er mange forskellige tilstande og sygdomme, der kan give akut forværring i nyrefunktionen, og som kan medføre nyresvigt. Det kan f.eks. være:

      • Sygdomme i nyrens karnøgler (glomeruli).
      • Shock-nyrer (ved f.eks væskemangel, blødning, blodtryksfald o.a.)
      • Problem med afløb fra nyrerne (via urinlederne eller urinrøret)
      • Systemsygdomme (kar- og bindevævssygdomme som kan ramme flere organer)
      • Forværring i allerede nedsat nyresygdom (kronisk nyresygdom, diabetisk nyresygdom, sygdom relateret til forhøjet blodtryk o.a.)
      • Aflejringssygdomme (myelomatose, amyloidose, oxalatnyre o.a.)
      • Infektioner (urinvejsinfektioner, blodforgiftning o.a.)
      • Narkotika-, røntgenkontrast-og medicinforgiftning eller påvirkning (både overdosering og allergi-lignende reaktion i nyrerne)

      Hvilke symptomer er der?

      Symptomerne på nedsat nyrefunktion kan spænde fra få eller diskrete symptomer til en kombination af flere forskellige og mere eller mindre generende symptomer. Symptomerne er til dels betinget af, hvor påvirket nyrefunktionen er, hvor lang tid det har stået på, og om der er andre sygdomme på spil, som f.eks. systemsygdom, aflejringssygdom eller infektion.

       

      Nogle af de hyppigste symptomer er:

      • Træthed
      • Nedsat appetit
      • Madlede
      • Kvalme
      • Opkastning
      • Hudkløe
      • Ophobning af væske
      • Metalsmag og acetone-lignende lugt ud af munden
      • Nedsat muskelkraft
      • Gusten kulør 
         

      Hvordan stilles diagnosen?

      Forskellige undersøgelser kan hjælpe med at fastslå diagnosen:

      • Blodprøver
      • Urinprøver, hvor man måler mængden af æggehvidestof (albumin/protein) i urinen
      • Ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje
      • Evt. renografi (nyrefunktionsundersøgelse) 


      Hvis man fortsat ikke kan fastslå årsagen til nyresvigt, vil det ofte være nødvendigt at udtage en vævsprøve fra en af nyrerne (nyrebiopsi).

      Når der er svar på undersøgelser eller prøver, vil man beslutte, hvilken behandling der er den rigtige.

      Hvordan foregår behandling?

      Behandlingen er afhængig af, hvilken sygdom der er årsag til nyresvigtet. Oftest forsøger man først at behandle nyresvigtet med væskeindgift for at se, om nyrerne "kommer i gang".

      Akut dialyse kan være nødvendigt.

      Sygsommens forløb

      De fleste tilfælde af akut nyresvigt bliver forbedret, når du kommer i behandling.

      I sjældne tilfælde kan akut nyresvigt resultere i kronisk nyresvigt, hvor nyretransplantation eller kronisk dialysebehandling kan blive aktuelt.


      ANCA ASSOCIERET VASKULITIS

      Hvad er ANCA associeret vaskulitis?

      ANCA associeret vaskulitis er en sjælden, kronisk sygdom, der skyldes, at immunforsvaret angriber blodkarrene. Sygdommen kan ramme mange forskellige steder i kroppen.

      Hvilke symptomer er der?

      Der kan opstå mange forskellige symptomer og ingen rammes af dem alle. De fleste vil dog have almen sygdomsfølelse med træthed, manglende lyst til mad og dårlig almentilstand op til, at diagnosen stilles.

      Det er ikke ualmindeligt at få symptomer fra hud, led og næse. Mere alvorligt er det, når sygdommen rammer nyrer, lunger eller hjerne.

      Typiske symptomer er:

      •  Næseblod
      •  Skorper i næsen
      •  Forkølelse
      •  Ledsmerter
      •  Hududslæt
      •  Hoste med slim og evt. blod
      •  Nedsat hørelse
      •  Dobbeltsyn

       

      Det er vigtigt at orientere lægen, hvis der er tegn på nye symptomer. Hvis sygdommen får lov at udvikle sig uden behandling, kan den være dødelig.

      Hvordan stilles diagnosen?

      En prøve fra nyrerne kan vise, om der er karakteristiske forandringer. Derudover kan blodprøver vise, om der er ANCA i blodet. ANCA er det er det antistof, der angriber blodkarrene.

      Lægen vil løbende følge mængden af ANCA i dit blod. På den måde kan man holde øje med nye symptomer eller tegn på tilbagefald.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Der findes forskellige typer af behandling. Som regel vil man de første 3-6 måneder få:

      • Sendoxan (cyclofosfamid) som er en cellegift
      • Prednisolon (binyrebarkhormon)
      • I nogle tilfælde vil man rense blodet for ANCA ved at erstatte den tynde væske i blodet, hvor ANCA befinder sig (plasmaet) med ny væske (Plasmaseoperation, se særskilt information)

       Behandlingen skal dæmpe immunforsvaret og fjerne ANCA fra blodet, så påvirkningen af blodkarrene bliver så lille som mulig.

       Efter 3-6 måneder, når sygdommen er gået i ro, overgår behandlingen til:

      • Imurel (Azatioprin)
      • Prednisolon (binyrebarkhormon)
         

      Behandlingsvarigheden er individuel og afhænger af, hvilken effekt behandlingen har. Når behandlingen påbegyndes, bliver du indlagt.

      Ofte varer behandlingen minimum 2 år. Herefter skal du nedtrappe behandlingen. 

      Der kan være en risiko for tilbagefald, og man vil derfor følge dig i ambulatoriet. Et tilbagefald behøver ikke komme i nyrerne, men kan komme på fx hud eller i led.

      Under behandlingen vil der være øget risiko for infektioner, som du har sværere ved at bekæmpe. Det er derfor vigtigt, at du henvender dig til læge ved feber eller symptomer på infektion.

       

      Hvilke bivirkninger er der?

      Sendoxan og Imurel påvirker cellernes evne til at dele sig (celledræbende) og dæmper på den måde dit immunforsvar. Både Sendoxan og Imurel er cellegift og kan give symptomer fra maven, hårtab og hæmning af knoglemarven. Sendoxan kan medføre infertilitet og Imurel kan give hudskade/hudkræft ved direkte sollys.

      Du vil få forebyggende medicin mod mavesår og knogleskørhed. Under Sendoxan vil du endvidere modtage forebyggelse af lungebetændelse.


      DIABETISK NYRESYGDOM

      Hvad er diabetisk nyresygdom?

      Diabetisk nyresygdom er en følgesygdom til diabetes (sukkersyge).

      Ved diabetisk nyresygdom er der skader på de små karnøgler (glomeruli) i nyrerne.

      Karskade i nyrens karnøgler ses oftest sammen med karforandringer andre steder i kroppen (det kan f.eks. være øjne, hjerte og karforsyningen til ben og fødder).

      I nyren medfører karskaden øget udskillelse af æggehvidestof i urinen (albuminuri/proteinuri), og det kan med tiden medføre at nyrefunktionen aftager.

      Risikoen for diabetisk nyresygdom øges med varigheden af diabetes og ved dårligt reguleret blodsukker, forhøjet blodtryk, rygning, forhøjet kolesterol og diabetisk nyresygdom i familien (arv).

      For patienter med type 1 diabetes vil tilstanden typisk først opstå 10- 15 år efter, man har fået konstateret diabetes. For patienter der har type 2 diabetes, er det mere usikkert, hvornår diabetisk nyresygdom kan opstå, og nogen vil opleve, at nyresygdommen allerede er tilstede, når diagnosen type 2 diabetes stilles.

      Diabetisk nyresygdom opstår hos ca. 30 % af alle patienter med diabetes.

       

      Hvilke symptomer er der?

      I de tidlige stadier af diabetisk nyresygdom har man ingen symptomer.

      De første tegn på diabetisk nyresygdom er øget udskillelse af æggehvidestof (albumin) i urinen. Dette kan måles og konstateres ved urinundersøgelser. Nogle oplever, at urinen skummer.

      Som regel opstår symptomer på nyresygdom først, når funktionen er nedsat til 15–20 % af det normale.

      Når man har diabetisk nyresygdom kan nyrefunktionen på sigt aftage. Det kan konstateres ved en blodprøve, hvor en stigende mængde af affaldsstoffer (bl.a.kreatinin) er tegn på nedsat nyrefunktion.

      De fleste får forhøjet blodtryk, som skal behandles.

       

      Hvordan stilles diagnosen?

      Sygdomsoplysninger, herunder oplysning om diabetisk karsygdom i andre organer (fx øjne), kan give mistanke om tilstanden.

       

      Forskellige undersøgelser kan hjælpe med at fastslå diagnosen. Det kan f.eks. være:

      • Blodprøver
      • Urinprøver, hvor man måler mængden af æggehvidestof (albumin/protein) i urinen
      • Ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje
      • Evt. renografi (nyrefunktionsundersøgelse)
         

      I nogle tilfælde er det nødvendigt at udtage en vævsprøve fra en af nyrerne (nyrebiopsi), for at stille den endelige diagnose.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Det er vigtigt, at du både følger dine kontroller for diabetes (diabetes ambulatorium/egen læge) og nyresygdom (afdelingen for nyresygdomme, klinik 1).

      Målet med behandlingen er at nedsætte udskillelsen af æggehvidestof i urinen og hindre yderligere nyreskade. Desuden skal behandlingen mindske udvikling af hjertekarsygdom.


      Blodtrykskontrol

      Tidlige og effektiv blodtrykssænkende behandling kan hindre udviklingen af diabetisk nyresygdom og udskyde tidspunktet for kronisk nyresvigt. Blodtryksbehandling kan desuden mindske risikoen for udvikling af øvrige følgesygdomme.

      Der vil typisk være behov for, at du får flere slags blodtrykssænkende-og vanddrivende medicin. Første valg vil ofte være ACE-hæmmer eller angiotensin II-blokker, som i mange tilfælde kan nedsætte proteinudskillelsen og beskytte nyrerne. Målet er, at dit blodtryk bliver mindre end 130/80 mmHg.

       

      Blodsukkerbehandling

      Det er vigtigt, at dit blodsukker er stabilt, og at du jævnligt får det kontrolleret. En god blodsukkerregulering er med til at hindre udviklingen af diabetiske følgesygdom.

      Nedsætte risiko for hjertekarsygdom

      Når man har diabetes – og samtidig en nyresygdom – er det øget risiko for dødelighed som følge af hjertekarsygdomme. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på at nedsætte så mange risikofaktorer som muligt.

       

      Vi anbefaler derfor:

      • Sund diæt
      • Lavt saltindtag
      • Motion
      • Vægttab ved overvægt
      • Rygeophør
      • Evt. kolesterolsænkende behandling
      • Evt. blodfortyndende behandling
         

      For mere information:

      Diabetesforeningens hjemmeside: www.diabetes.dk

      Hjerteforeningens hjemmeside: www. Hjerteforeningen.dk

       

      Sygdommens forløb

      Sygdomsudviklingen ved diabetisk nyresygdom kan nedsættes betydeligt men ikke stoppes.

      Diabetisk nyresygdom kan resultere i kronisk nyresvigt, hvor nyretransplantation eller dialysebehandling kan blive aktuelt.


      FOKAL SEGMENTAL GLOMERULOSKLEROSE (FSGS)

      Hvad er FSGS?

      FSGS er en sjælden sygdom, hvor man i nyrevævet finder pletvis sklerose (arvæv) i de små filtre (glomeruli). Nogle gange i små områder og sommetider mere udbredt i nyrerne.

      Hvilke symptomer er der?

      Skaden på de små filtre (glomeruli) i dine nyrer resulterer i "utætheder", hvor nyrerne taber protein i urinen. Det kan give proteinuri (tab af protein i blodet) og eventuelt nefrotisk syndrom.

       

      Hvilke komplikationer kan der være?

      Ved FSGS og særligt ved nefrotisk syndrom kan optræde en række komplikationer:

      • Øget risiko for blodpropper i de dybe vener og lunge
      • Øget risiko for infektioner
      • Forhøjet kolesteroltal
      • Øget risiko for hjertekarsygdom
      • Forhøjet blodtryk
      • Tab af nyrefunktion

         

      Hvordan stilles diagnosen?

      Diagnosen stilles ved en vævsprøve fra nyren (nyrebiopsi).

      FSGS kan have mange forskellige årsager. Man skelner mellem primær og sekundær FSGS.

      Primær FSGS: Der findes ingen oplagt udløsende faktor. Muligvis findes cirkulerende faktor i blodet, som bidrager til sygdommen.

      Sekundær FSGS (udløst af anden årsag): Kan bl.a. skyldes;

      • virusinfektioner (f.eks. HIV)
      •  særlige lægemidler/stoffer
      •  genetiske forandringer
      • følgetilstand til anden sygdom (f.eks. svær fedme, nyrekirurgi, hypertension)

         

      Blodprøver, urinprøver og røntgenundersøgelser kan være med til at vurdere den rette årsag til sygdommen i hvert enkelt tilfælde.

      Hvordan foregår behandling?

      Man tilsigter både at behandle sygdommen samt forebygge komplikationer. 

      De fleste sættes i behandling med blodtryksmedicin. Første valg vil ofte være ACE-hæmmer eller angiotensin II-blokker, der i mange tilfælde kan få proteinudskillelsen i urinen til at falde og beskytte nyrerne. Målet er, at dit blodtryk bliver mindre end 130/80 mmHg

      Der kan desuden være behov for:

      • Anden blodtryksmedicin
      • Vanddrivende – ved væskeophobninger og/eller forhøjet BT
      • Kolesterolsænkende
      • Blodfortyndende – forebyggende mod blodpropper i de dybe vener og lunger
      • Saltreduceret kost

         

      Ved primær årsag og nefrotisk syndrom tilbyder man immundæmpende behandling med højdosis binyrebarkhormon (tablet Prednisolon) med henblik på at dæmpe "irritationstilstanden" i nyrerne, så udviklingen af arvæv bremses.

      Den høje dosis af Prednisolon fastholdes typisk 1-4 måneder afhængig af, hvilken effekt behandlingen har på dig. Herefter trappes du langsomt ud af behandlingen med Prednisolon over de følgende måneder.

      Ved manglende effekt eller tilbagefald af sygdommen kan man kombinere Prednisolon med andre former for immundæmpende (bl.a. Ciqorin og Myfenax/Myfortic).

      Når du er i immundæmpende behandling, er der øget risiko for infektioner, som du har sværere ved at bekæmpe. Det er derfor vigtigt, at du henvender dig til læge ved feber eller symptomer på infektion.

      Ved de sekundære årsager til FSGS behandles den udløsende årsag.

       

      Sygdommens forløb

      Forløbet afhænger af hvor omfattende skaderne er på nyrerne og hvor godt behandlingen virker på dig.

      Enkelte vil udvikle kronisk nyresvigt, hvor nyretransplantation eller dialysebehandling kan blive aktuelt.

      Almindeligvis tilbydes årelang kontrol i afdelingen for nyresygdomme.


      Ig A NEFROPATI

      Hvad er IG A nefropati?

      Ig A nefropati er en sjælden sygdom, hvor der ses ophobninger med antistoffet immunoglobulin A (Ig A) i de små filtre (glomeruli) i nyrerne. Ophobningerne skaber en irritationstilstand i nyrerne.

      Årsagen til Ig A nefropati kendes ikke med sikkerhed. Der kan være tale om en autoimmun tilstand, hvor kroppens eget immunforsvar ved en fejl danner skadelige antistoffer, som ophobes i de små nyrefiltre og resulterer i nyreskade.

      Ofte udløses sygdommen af forudgående infektion – typisk forkølelse og halsbetændelse.

       

      Hvilke symptomer er der?

      Sygdommen kan vise sig på mange forskellige måder.

      • Én eller flere tilbagevendende episoder med brunlig eller blodig urin (makroskopisk hæmaturi) – evt. ledsaget af flankesmerter
      • Ikke synligt blod i urinen, men urinstix positiv for blod (mikroskopisk hæmaturi)
      • Skummende urin – tegn på protein i urinen
      • Væskeophobninger (ødemer)
      • Forhøjet blodtryk
      • Nedsat nyrefunktion

         

      Hvordan stilles diagnosen?

      Sygdomsoplysninger kan give mistanke om tilstanden.

      Den endelige diagnose stilles ved en vævsprøve fra nyren (nyrebiopsi).


      Hvordan foregår behandling?

      I de milde tilfælde gives ingen behandling, men nyrefunktion og blodtryk kontrolleres regelmæssigt.

      Ved forhøjet blodtryk og/eller øget proteinudskillelse i urinen, kan du behandles med blodtryksmedicin. Første valg vil ofte være ACE-hæmmer eller angiotensin II-blokker, som i mange tilfælde kan nedsætte proteinudskillelsen og beskytte nyrerne. Målet er, at dit blodtryk bliver mindre end 130/80 mmHg.

      I mere alvorlige tilfælde med vedvarende høj proteinudskillelse i urinen og/eller aftagende nyrefunktion, kan man starte immundæmpende behandling. Den immundæmpende behandling tilsigter at dæmpe dit immunforsvar og antistofproduktionen, så der skabes ro i nyrerne.

      De fleste behandles med binyrebarkhormon (tablet Prednisolon). I mere alvorlige tilfælde eller ved manglende effekt af Prednisolon alene, kan man supplere med Sendoxan (cyklofosfamid) typisk i 3 måneder og dernæst Imurel (azathioprin) i nogle år.

      Når du er i immundæmpende behandlingen, er der øget risiko for infektioner, som du har sværere ved at bekæmpe. Det er derfor vigtigt, at du henvender dig til læge ved feber eller symptomer på infektion.

      Du får udleveret mere information om den behandling, du skal have.

      Sygdommens forløb

      For de fleste patienter er prognosen god – særligt hvis man alene har lidt blod og protein i urinen. Man bør dog vedvarende få kontrolleret sin nyrefunktion og blodtryk, da en mindre del vil udvikle nedsat nyrefunktion over en årrække. De lette tilfælde kan kontrolleres via egen læge, øvrige tilbydes ofte årelang kontrol i afdelingen for nyresygdomme.

      Forhøjet blodtryk, stort proteintab i urinen og nedsat nyrefunktion medfører en dårligere prognose.

      Enkelte vil udvikle kronisk nyresvigt, hvor nyretransplantation eller dialysebehandling kan blive aktuelt.


      MEMBRANOPROLIFERATIVE GLOMERULONEFRITIS (MPGN)

      Hvad er membranoproliferative glomerulonefritis?

      Membranoproliferative glomerulonefritis er en sjælden sygdom, som angriber de små filtre (glomeruli) i dine nyrer. Dette resulterer i "utætheder", hvor nyrerne taber protein i urinen. Ofte påvirker sygdommen også nyrefunktionen.

       

      Hvilke symptomer er der?

      De mest almindelige symptomer på membranoproliferative glomerulonefritis er:

      • Øget udskillelse af protein i urinen (proteinuri)
      • Væskeophobninger (ødemer)
      • Nedsat nyrefunktion, stigende kreatinin
      • Blod i urinen ved urin-stix (mikroskopisk hæmaturi)
      • Forhøjet blodtryk
      • Evt. symptomer fra en underliggende årsag (se nedenfor)

         

      Hvordan stilles diagnosen?

      Diagnosen stilles ved en vævsprøve fra nyren (nyrebiopsi).

      Sygdommen kan ses sekundært til anden sygdom. Det kan bl.a. være:

      • Infektioner (f.eks. smitsom leverbetændelse, hjerteklapbetændelse m.fl.)
      • Blod- og knoglemarvskræft
      • Systemiske (autoimmune) sygdomme, som kan påvirke flere organer
      • Genetiske sygdomme, blodprøver, urinprøver og evt. knoglemarvsprøve samt røntgenundersøgelser kan være med til at vurdere den rette årsag til sygdommen.

         

      Hvordan foregår behandling?

      Hvis man finder den udløsende årsag til sygdommen, behandler man denne for at bedre tilstanden i nyrerne.

      De fleste sættes i behandling med blodtryksmedicin. Første valg vil ofte være ACE-hæmmer eller angiotensin II-blokker, som i mange tilfælde kan nedsætte proteinudskillelsen og beskytte nyrerne. Målet er, at dit blodtryk bliver mindre end 130/80 mmHg.

      Derudover behandles ofte med:

      • Anden blodtryksmedicin
      • Vanddrivende – ved væskeophobninger og/eller forhøjet BT
      • Evt. kolesterolsænkende
      • Saltreduceret kost

         

      Hvis tilstanden forværres, kan der i enkelte tilfælde være behov for opstart af immundæmpende behandling for at dæmpe reaktionen i nyrerne.

      Ofte behandles med binyrebarkhormon (tablet Prednisolon), evt. i kombination med anden immundæmpende behandling (f.eks. Sendoxan, Ciqorin, Myfenax/Myfortic, Rituximab). Behandlingen strækker sig over flere måneder.

      Når du er i immundæmpende behandling, er der øget risiko for infektioner, som du har sværere ved at bekæmpe. Det er derfor vigtigt, at du henvender dig til læge ved feber eller symptomer på infektion.

      Du får udleveret mere information om den behandling, du skal have.

       

      Sygdommens forløb

      Forløbet afhænger af den underliggende årsag til sygdomme og behandlingsmuligheder.

      Overordnet har sygdommen en dårlig prognose med risiko for udvikling af kronisk nyresvigt, hvor der kan blive behov for nyretransplantation eller dialysebehandling.


      MEMBRANØS NEFROPATI

      Hvad er membranøs nefropati?

      Membranøs nefropati er en sjælden sygdom, som angriber de små filtre (glomeruli) i dine nyrer. Dette resulterer i "utætheder", hvor nyrerne taber protein i urinen.

      Hvilke symptomer er der?

      De mest almindelige symptomer på membranøs nefropati er øget udskillelse af protein i urinen og ofte nefrotisk syndrom (se særskilt patientinformation).

      Hvilke komplikationer kan der være?

      Ved membranøs nefropati og særligt ved nefrotisk syndrom kan optræde en række komplikationer:

      • Øget risiko for blodpropper i de dybe vener og lunge
      • Øget risiko for infektioner
      • Forhøjet kolesteroltal
      • Øget risiko for hjertekarsygdom
      • Forhøjet blodtryk.
      • Tab af nyrefunktion

         

      Hvordan stilles diagnosen?

      Diagnosen stilles ved en vævsprøve fra nyren (nyrebiopsi).

      Man skelner mellem primær og sekundær membranøs nefropati.

      Primær membranøs nefropati er det hyppigste (> 80 %). Der er her tale om en autoimmun tilstand, hvor kroppens eget immunforsvar danner antistoffer, som fejlagtigt angriber eget væv - i dette tilfælde de små nyrefiltre.

      I nogle tilfælde kan man måle det specifikke antistof i blodet (f.eks PLA-2R antistof). Det kan være vejledende for behandlingen.

       

      Sekundær membranøs nefropati (udløst af anden årsag) kan skyldes:

      • Infektioner
      • kræft (oftest hos ældre)
      • lægemidler
      • andre autoimmune sygdomme, som i så fald skal behandles for at få nyresygdommen i ro. 


      Blodprøver, urinprøver og røntgenundersøgelser kan være med til at vurdere den rette årsag til sygdommen.

      Hvordan foregår behandling?

      Man tilsigter både at behandle sygdommen samt forebygge komplikationer.

      Stort set alle sættes i behandling med blodtryksmedicin. Første valg vil ofte være ACE-hæmmer eller angiotensin II-blokker. Det kan i mange tilfælde få proteinudskillelsen i urinen til at falde og beskytte nyrerne. Målet er, at dit blodtryk bliver mindre end 130/80 mmHg.

       

      Derudover behandles ofte med:

      • Anden blodtryksmedicin
      • Vanddrivende – ved væskeophobninger og/eller forhøjet BT
      • Kolesterolsænkende
      • Blodfortyndende – forebyggende mod blodpropper i de dybe vener og lunger
      • Saltreduceret kost 



      Ved hastigt aftagende nyrefunktion og/eller vedblivende høj proteinudskillelse trods velreguleret blodtryk, opfattes sygdommen som mere alvorlig. I disse tilfælde vil man ofte anvende immundæmpende behandling hos patienter med primær membranøs nefropati.

      Behandlingen tilsigter at dæmpe produktionen af de fejlagtige antistoffer, som skader nyrerne.

      De fleste behandles med binyrebarkhormon (tablet Prednisolon) i kombination med Sendoxan (cyklofosfamid) eller Ciqorin (ciclosporin). Den immundæmpende behandling strækker sig ofte over minimum 6 måneder og ofte længere.

      Når du er i immundæmpende behandling, er der øget risiko for infektioner, som du har sværere ved at bekæmpe. Det er derfor vigtigt, at du henvender dig til læge ved feber eller symptomer på infektion.

      Du får udleveret mere information om den behandling, du skal have.

       

      Sygdommens forløb

      Sygdommen kan gå helt eller delvist i ro. Overordnet helbredes ca. 1/3 spontant og flere ved behandling.

      Mange vil dog fortsat have en grad af øget proteinudskillelse i urinen. Der er risiko for at sygdommen kan blusse op igen.

      På grund af risiko for genopblussen af sygdommen tilbydes de fleste årelang kontrol i afdelingen for nyresygdomme.

      Vedvarende proteinudskillelse i urinen over 4 gram pr. dag og aftagende nyrefunktion trods behandling er dårlige prognostiske tegn.

      Over en årrække kan membranøs nefropati udvikle sig til kronisk nyresvigt, hvor nyretransplantation eller dialysebehandling kan blive aktuelt.


      MINIMAL CHANGE DISEASE/SYGDOM

      Hvad er minimal change sygdom?

      Minimal change sygdom er en sjælden sygdom, som angriber de små filtre (glomeruli) i dine nyrer. Dette resulterer i "utætheder", hvor nyrerne taber protein i urinen.

      Nyrevævet ser normalt ud, men der er ganske små forandringer (minimal change) svarende til den barriere i nyrerne, som vanligvis holder på protein.

      Sygdommen er hyppigst hos børn, men ses også hos voksne. I langt de fleste tilfælde er der ikke en oplagt forklaring på, at man får sygdommen.

       

      Hvilke symptomer er der?

      De mest almindelige symptomer er øget udskillelse af protein i urinen og nefrotisk syndrom (se særskilt patientinformation).

       

      Hvilke komplikationer kan der være?

      Ved minimal change sygdom og særligt ved længerevarende nefrotisk syndrom kan der optræde en række komplikationer:

      • Øget risiko for blodpropper i de dybe vener og lunger
      • Øget risiko for infektioner
      • Øget risiko for hjertekarsygdom

         

      Hvordan stilles diagnosen?

      Diagnosen stilles ved en vævsprøve ud fra nyren (nyrebiopsi).


      Hvordan foregår behandling?

      De fleste tilbydes immundæmpende behandling med højdosis binyrebarkhormon (tablet Prednisolon) med henblik på at dæmpe "irritationstilstanden" i nyrerne. Den høje dosis fastholdes typisk 1-4 måneder afhængig af, hvilken effekt behandlingen har på dig. Herefter trappes du langsomt ud af behandlingen med Prednisolon over de følgende måneder.

      Når du er i immundæmpende behandlingen, er der øget risiko for infektioner, som du har sværere ved at bekæmpe. Det er derfor vigtigt, at du henvender dig til læge ved feber eller symptomer på infektion.

       

      Der kan desuden være behov for

      • Blodtryksmedicin – første valg vil ofte være ACE-hæmmer eller angiotensin II-blokker
      • Vanddrivende
      • Kolesterolsænkende
      • Blodfortyndende – forebyggende mod blodpropper i de dybe vener og lunger
      • Saltreduceret kost

         

      Sygdommens forløb

      Hos flertallet lykkedes det at få ro i sygdommen ved Prednisolon behandling, men ca. 50 % vil opleve, at sygdommen vender tilbage. I disse tilfælde er det nødvendigt, at man genoptager behandlingen med Prednisolon eller øger dosis.

      Ca. 25 % vil opleve mange tilbagefald, eller at man vedvarende har behov for Prednisolon. I disse tilfælde kan man kombinere Prednisolon med andre former for immundæmpende (bl.a. Sendoxan, Ciqorin eller Rituximab).

      På grund af risiko for genopblussen af sygdommen tilbydes de fleste årelang kontrol i Nefrologisk ambulatorium. Minimal change sygdom giver sjældent kronisk nyresvigt.

      Du får udleveret mere information om den behandling, du skal have.


      NEFROTISK SYNDROM

      Hvad er nefrotisk syndrom?

      Nefrotisk syndrom opstår, når der sker skade på de små filtre (glomeruli), som filtrerer blodet og danner urinen. Dette resulterer i "utætheder", hvor nyrerne taber protein i urinen.

      Ved store tab vil proteinindholdet i blodet falde. Når kroppen mister proteiner, siver der væske fra blodkarrene ud i kroppens bindevæv, hvilket resulterer i væskeophobninger.

      Selve skaden på filtrene kan have mange årsager. Hos voksne er ca. 70 % af sygdommene relateret til skade alene i de små filtre i nyrerne (glomerulonefritis) og i ca. 30 % skyldes det sygdomme såsom diabetes, lupus og amyloidose, som påvirker både nyrer samt andre organer i kroppen.

       

      Syndromet er kendetegnet ved

      • store mængder protein (æggehvidestof) i urinen
      • nedsat indhold af protein (albumin) i blodet
      • væskeophobninger (ødemer) fx ansigt, hænder og ben
      • ofte forhøjet kolesteroltal

      I nogle tilfælde er der ligeledes nedsat nyrefunktion og forhøjet blodtryk.


      Hvilke symptomer er der?

      • Væskeophobning
      • Vægtøgning
      • Skummende urin
      • Træthed
      • Kvalme, ændret appetit
      • Forhøjet kolesterol
      • Nedsat nyrefunktion
      • Forhøjet blodtryk

         

      Hvilke komplikationer kan der være?

      Særligt ved længerevarende nefrotisk syndrom kan der optræde en række komplikationer:

      • Øget risiko for blodpropper i de dybe vener og lunger
      • Øget risiko for infektioner
      • Øget risiko for hjertekarsygdom 


      Hvordan stilles diagnosen?

      Forskellige undersøgelser kan hjælpe med at fastslå diagnosen. Det kan f.eks. være:

      • Blodprøver (kontrollerer nyrefunktion, proteinindholdet i blodet og kolesteroltal)
      • Urinprøver (mængden af protein i urinen og nyrernes funktion måles)
      • Ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje
      • Renografi (nyrefunktionsundersøgelse)
      • Vævsprøve (nyrebiopsi)

       
      En vævsprøve kan hjælpe med at finde frem til, hvilken nyresygdom, som har medført nefrotisk syndrom.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Behandlingen af nefrotisk syndrom afhænger i høj grad af, hvilken sygdom syndromet skyldes. Mange behandles med blodtrykssænkende og vanddrivende medicin. I mere alvorlige tilfælde behandles med immundæmpende medicin.

      Du får udleveret mere information om den behandling, du skal have.


      PROTEINURI

      Hvad er proteinuri?

      Hver nyre indeholder knap 1 million små filtre (glomeruli), som filtrerer blodet og danner urinen. Når nyrerne renser blodet, holder de blodets proteiner tilbage i kroppen. Det betyder, at der normalt kun er en lille smule protein (æggehvidestof) i urinen.

      Proteiner er nødvendige for mange vigtige funktioner i kroppen.

      Ved nyresygdom er der skade på de små filtre, som resulterer i "utætheder", hvor nyrerne taber protein i urinen (proteinuri).

      Proteinuri omtales sommetider som albuminuri, da det som oftest er proteinstoffet albumin, som måles i urinen.

       

      Der kan være mange forskellige årsager til proteinuri fx:

      • Nyrebetændelse (glomerulonefritis)
      • Diabetisk nyresygdom
      • Forhøjet blodtryk
      • Urinvejsinfektion

         

      Hvilke typiske symptomer er der?

      Ved tab af små mængder protein i urinen er der ingen symptomer.

      Ved større tab vil urinen begynde at skumme. Proteinindholdet i blodet kan falde, hvilket medfører væskeophobninger (ødemer) af fx ansigt, hænder og ben. Dette kaldes nefrotisk syndrom (se særskilt patientinformation).

       

      Hvordan stilles diagnosen?

      Du får foretaget forskellige undersøgelser, når diagnosen skal stilles.

       

      Urinundersøgelser:

      • Urinstix til screening for protein, blod og tegn på infektion i urinen.
      • Spoturin til bestemmelse af albumin/kreatininratio bl.a. til at monitorere behandlingsforløb.
      • Døgnurinopsamling hvor urinen opsamles over et døgn (24 timer).

         

      Derudover skal du have lavet:

      • Blodprøver
      • Ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje
      • Evt. nyrefunktionsundersøgelse (renografi) 

         
        Hvis du har proteinuri, er det ofte nødvendigt at udtage en vævsprøve fra en af nyrerne (nyrebiopsi) for at finde årsagen til den øget proteinudskillelse i urinen.

         

      Hvordan foregår behandling?

      Behandlingen afhænger af årsagen til proteinuri, og det er derfor vigtigt at få klarlagt årsagen.

      Ved proteinuri er det vigtigt, at blodtrykket er velreguleret. Der behandles derfor ofte med blodtryksmedicin. Første valg vil ofte være ACE-hæmmer eller angiotensin II-blokker. Det kan i mange tilfælde få proteinudskillelsen i urinen til at falde.

      Nogle nyresygdomme skal behandles med immundæmpende behandling for at hindre yderligere skade i nyrerne.

      Du får udleveret mere information om den behandling, du skal have.


      SHOCK-NYRER

      Hvad er shock-nyrer?

      Shock-nyrer er den hyppigste årsag til akut nyresvigt.

      Akut nyresvigt er en tilstand, hvor dine nyrer indenfor kort tid (dage til uger) er holdt helt eller delvist op med at fungere korrekt. Det vil sige, at nyrerne ikke er i stand til at rense blodet ordentligt. Ofte kan nyrerne heller ikke udskille tilstrækkeligt med væske (via urinen).

      Shock-nyrer er kendetegnet ved, at man ofte kan gå tilbage til en specifik hændelse, der har udløst tilstanden. Denne hændelse er ofte nedsat vævsgennemblødning i nyrerne som følge af lavt blodtryk. Dette kan skyldes væskemangel, større blødninger, pludselige blodtryksfald eller blodforgiftning/infektion.

      I sjældne tilfælde kan man ikke finde en specifik hændelse/ årsag, der har udløst tilstanden.

       

      Hvad er symptomerne på shock-nyrer?

      Symptomerne på shock-nyrer kan spænde fra få eller diskrete symptomer til en kombination af flere forskellige symptomer. Symptomerne kan være mere eller mindre generende afhængig af, hvad årsagen til tilstanden er.

       

      Nogle af de hyppigste symptomer er

      • Forstyrrelse i væskebalancen
      • Nedsat urinproduktion
      • Træthed
      • Nedsat appetit
      • Madlede
      • Kvalme
      • Opkastning
      • Nedsat muskelkraft

         

      Hvordan stilles diagnosen?

      Forskellige undersøgelser kan hjælpe med at fastslå diagnosen:

      • Blodprøver
      • Urinprøver
      • Ultralydsundersøgelse af nyrer og urinveje

      Hvis man fortsat ikke kan fastslå årsagen til nyresvigt, vil det ofte være nødvendigt at udtage en vævsprøve fra en af nyrerne (nyrebiopsi).

      Hvordan foregår behandling?

      Behandlingen er afhængig af, hvad der er årsagen til shock-nyrer. Oftest forsøger man at behandle shock-nyrer ved at optimere væskebalancen for at se, om nyrerne "kommer i gang".

      Akut dialyse kan være nødvendigt.

      Sygdommens forløb

      Der er ikke nogen specifik behandling af shock-nyrer, men i de fleste tilfælde kommer shock-nyrerene sig helt eller delvist.

      Mens man har tilstanden kan det blive nødvendigt at få medicinsk behandling eller dialyse.

      I sjældne tilfælde kan shock-nyrer resultere i kronisk nyresvigt, hvor nyretransplantation eller kronisk dialysebehandling kan blive aktuelt.


       

      POLYCYSTISK NYRESYGDOM (Cystenyresygdom)

      Hvad er polycystisk nyresygdom?

      Polycystisk nyresygdom er arvelig og kan ramme begge køn – uanset alder.

      Ved polycystisk nyresygdom erstattes det raske nyrevæv gradvis af væskefyldte blærer (cyster). Nyrerne vokser og bliver større og mister deres funktionsevne.

      Nogle patienter får også enkelte cyster i leveren, men disse er nærmest aldrig af betydning for leverens funktion.

      I nogle familier er der øget risiko for udposning på blodkarrene i hjernen.

      I disse tilfælde tilbydes regelmæssig scanning af hjernen.

       

      Hvilke symptomer er der?

      Mange patienter der har polycystisk nyresygdom får forhøjet blodtryk.

      Når cysterne vokser, kan der opstå flankesmerter (smerter i lændeområdet), blod i urinen, øget risiko for nyresten og urinvejsinfektioner. Mange oplever øget vandladningsmængde.

       

      Hvordan stilles diagnosen?

      Forskellige undersøgelser kan være med til at påvise cystedannelse i nyrerne, herunder ultralyd-scanning, CT-scanning og MR-scanning.

      Børn af patienter med polycystisk nyresygdom har 50% risiko for at arve den ændring i arvematerialet, som medfører sygdommen. Hvis ændringen i arvematerialet kendes i den enkelte familie, kan man udføre genetisk undersøgelse.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Det er vigtigt at behandle blodtrykket for at dæmpe tabet af nyrefunktion. Kolesteroltallet vil blive kontrolleret og eventuelt behandlet med kolesterolsænkende medicin.

      Vi anbefaler, at patienter med cystenyrer drikker meget væske. Gerne over 3 liter daglig.

      Sygdommens forløb

      Nyrefunktionen aftager gradvist, når cysterne tiltager i størrelse. Hos nogle patienter medfører dette, at nyrefunktionen ophører omkring 50 års alderen eller tidligere. Hos andre leder sygdommen til nyresvigt i en senere alder, og nogle udvikler aldrig nyresvigt. Tidspunktet for tab af nyrefunktion er ofte ens inden for familier.


      Kapitel 4

      BEHANDLING OG MEDICIN

      Gå direkte til:

      KALK OG/ELLER D-VITAMIN TILSKUD

      Kalk er et vigtigt mineral i blodbanen, som bruges til at aktivere vores muskelceller, fx hjertet, og er en af de vigtigste bestanddele i knoglerne. Det kan derfor være livsfarligt at have svær kalkmangel. Kalkindholdet i kroppen er bl.a. afhængigt af aktivt D-vitamin.

      Nyrerne omdanner inaktivt D-vitamin til aktivt D-vitamin, som er nødvendig for, at kalk kan optages i tarmene og dermed blive tilgængeligt for knoglerne.

      Ved nyresygdom vil mængden af både kalk og D-vitamin i blodet ofte være for lavt.

      Ved langvarig behandling med binyrebarkhormon, fx Prednisolon, er det nødvendigt at supplere behandlingen med tilskud af kalk og D-vitamin på grund af en øget knogleomsætning.

       

      Hvordan virker kalk og D-vitamin tilskud?

      D-vitamin øger optagelsen af kalk fra kosten.

      Hvordan foregår behandling?

      Kalk fås som tabletter og intravenøs behandling, som gives i blodåren:

      • Brusetablet Calcium-Sandoz 500 mg (skal opløses i et glas vand)
      • Infusion Calciumglukonat

        Behandlingen fastlægges ud fra kalkindholdet i blodet. Det kan være nødvendigt at måle kalkindholdet i blodet op til 5 gange i døgnet. Dette vil være aktuelt under indlæggelse (i alvorlige tilfælde).

        D-vitamin fås som dråber, tabletter med forskellig styrke og som intravenøs behandling, som gives i blodåren.
         

      Herudover findes kombinations-præparater med kalk og D-vitamin, f.eks

      • Tbl Unikalk med D-vitamin 

         

      Når du er nyresyg bør regulering af kalk tilskud altid ske i samråd med lægen.

      Aktiv D-vitamin fås som dråber, tabletter og intravenøs behandling, som gives i blodåren. Den intravenøse behandling benyttes

      primært til patienter i hæmodialyse.

      • Tablet Alfacalcidol (0,25 mikrogram, 0,5 mikrogram og 1 mikrogram)
      • Infusion Alfacalcidol

       

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve.

       

      Hvilke bivirkninger kan der være?

      Behandlingen giver sjældent bivirkninger, men for højt kalk i blodet kan bl.a. give:

      • kvalme
      • opkastning
      • mave- og muskelsmerter
      • muskelsvaghed

      Øvrig information

      Du kan læse mere om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


      EPO - KNOGLEMARVSSTIMULERENDE HORMON EPOETIN

      Epoetin (EPO) er et naturligt forekommende hormon hos mennesker. Det produceres i nyrerne, når iltindholdet i blodet er lavt, og det stimulerer dannelsen af røde blodlegemer i knoglemarven.

      Ved langvarig svær nyresvigt reduceres dannelsen af epoetin (EPO), og der kan være behov for behandling med knoglemarvsstimulerende hormon.

      Hvordan virker det knoglemavsstimulerende hormon epoetin?

      Knoglemarvsstimulerende hormon epoetin bruges til behandling af blodmangel (for lav blodprocent) ved langvarigt nyresvigt.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Behandling foregår med præparaterne Aranesp/NeoRecomon, som du får som indsprøjtning i underhuden i låret eller i maven én gang om ugen. Nålen på sprøjten er ca. 1 cm lang og tynd. I de fleste tilfælde vil du selv lære at indsprøjte EPO. Det er dog muligt at få hjælp af en hjemmesygeplejerske, hvis du har brug for det.

      Hvis du er i hæmodialyse, kan Aranesp/NeoRecomon gives via dialyseapparatet.

       

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

      Doseringen er individuel og reguleres af lægen. Den fulde effekt efter start/ændring i behandlingen ses først efter ca. 4 uger.

       

      Hvilke bivirkninger kan der være?

      Ved for høj blodprocent er der en øget risiko for forhøjet blodtryk og blodpropper. Din blodprocent bliver derfor jævnligt målt, så vi sikrer, at din blodprocent ikke bliver for høj.


      Øvrig information

      For at få den bedste behandlingseffekt er det vigtigt at undgå jernmangel. Behandlingen kombineres derfor ofte med jerntilførsel.

      Hvis man ikke er i dialyse, udleveres sprøjterne i afdelingen for nyresygdomme. Sprøjterne skal opbevares i køleskabet.

      Du kan læse mere om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


      IMUREL (AZATHIOPRIN)

      Immunforsvaret er kroppens forsvarssystem. Forsvaret består blandt andet af særlige proteiner (immunglobuliner), som har til opgave at bekæmpe "fremmede" celler i kroppen. Det kan f.eks. være bakterier, virus eller kræftceller.

      I sjældne tilfælde angriber immunforsvaret kroppens egne celler.

      Ved nyresygdom, hvor normale nyrer bliver angrebet af immunforsvaret, bliver nyrevævet beskadiget, og det kan derfor være nødvendigt at dæmpe immunforsvarets aktivitet.

      Der findes forskellige slags immundæmpende medicin, som virker forskelligt på immunforsvaret. Det vil derfor, i mange tilfælde, være nødvendigt at behandle med flere slags immundæmpende medicin på en gang, for at opnå det bedst mulige resultat med færrest bivirkninger.

       

      Hvordan virker Imurel?

      Imurel virker ved at dæmpe dit immunforsvar ved at hæmme produktionen af de hvide blodlegemer (leukocytterne) i knoglemarven.

      Behandling med Imurel

      Imurel skal tages en gang i døgnet. Da en bivirkning til Imurel kan være kvalme, anbefaler vi, at du tager Imurel til natten.

      Imuel kan tages med eller uden mad, men det er vigtigt, at du gør det samme hver gang, så optagelsen bliver så ens som muligt.

      Enkelte lægemidler kan ikke gives sammen med Imurel. Dette gælder f.eks. for Allopuinol (som gives for urinsur gigt). Vær opmærksom på dette ved ordination af ny medicin.

      Imurel må anvendes under graviditet under særlige omstændigheder og bør drøftes med din nyrelæge.

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

      Almindelige bivirkninger ved Imurel er:

      • Påvirkning af knoglemarven
      • Øget risiko for infektioner
      • Nedsat appetit, kvalme
      • Hududslæt

      Hudkræft. Medicin, der nedsætter immunforsvaret, nedsætter hudens evne til at beskytte sig overfor solstråler. Dette kan øge risikoen for hudkræft. Undgå derfor soldyrkning og beskyt dig mod solen. 

      Ved længerevarende behandling med immundæmpende medicin er der en øget risiko for udvikling af kræft. 

      Øvrige oplysninger

      Du får udleveret Imurel gratis i afdelingen for nyresygdomme.

      Du kan læse videre om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


      MYFENAX/MYFORTIC (MYCOPHENOLAT)

      Immunforsvaret er kroppens forsvarssystem. Forsvaret består blandt andet af særlige proteiner (immunglobuliner), som har til opgave at bekæmpe "fremmede" celler i kroppen. Det kan f.eks. være bakterier, virus eller kræftceller.

      I sjældne tilfælde angriber immunforsvaret kroppens egne celler.

      Ved nyresygdom, hvor normale nyrer bliver angrebet af immunforsvaret, bliver nyrevævet beskadiget, og det kan derfor være nødvendigt at dæmpe immunforsvarets aktivitet.

      Der findes forskellige slags immundæmpende medicin, som virker forskelligt på immunforsvaret.

      Det vil derfor, i mange tilfælde, være nødvendigt at behandle med flere slags immundæmpende medicin på en gang, for at opnå det bedst mulige resultat med færrest bivirkninger.

       

      Hvordan virker Myfenax/ Myfortic?

      Myfenax/Myfortic virker ved at dæmpe dit immunforsvar, så produktionen af de hvide blodlegemer (leukocytterne) i knoglemarven hæmmes.

      Hvordan foregår behandling?

      Myfenax/Myfortic skal tages to gange om dagen - morgen og aften med 12 timers mellemrum.

      Det er vigtigt, at medicinen tages med 12 timers mellemrum, så der er den samme koncentration i blodet hele døgnet.

      Du kan tage Myfenax/Myfortic med eller uden mad, men det er vigtigt, at du gør det samme hver gang, så optagelsen bliver så ens som mulig.

      Kapslerne skal forblive i blister-pakningerne indtil anvendelsen.

      Enkelte lægemidler kan ikke gives sammen med Myfenax/Myfortic.

      Vær opmærksom på dette, hvis du skal have ordineret ny medicin.

      Hvis du tager jerntabletter og skal i behandling med Myfortic, bør du tage det minimum 4 timer forskudt.

      Under behandling med Myfenax/ Myfortic bør der anvendes effektiv prævention. Tal med din læge om, hvornår en graviditet kan planlægges efter endt behandling.

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

      Almindelige bivirkninger ved Myfenax/Myfortic er:

      • Diarre, kvalme, mavesmerter, opkastning
      • Knoglemarvspåvirkning
      • Øget risiko for infektioner
      • Forkølelsessår, helvedesild

      Hudkræft (Medicin, der nedsætter immunforsvaret, nedsætter hudens evne til at beskytte sig overfor solstråler. Dette kan øge risikoen for hudkræft. Undgå derfor soldyrkning og beskyt dig mod solen) 

      Hvis du får bivirkninger fra mave-tarm-kanalen, kan det hjælpe at tage Myfenax/Myfortic sammen med mad og fordele dosis over tre – fire gange i døgnet. Dette skal ske i samråd med din kontaktlæge.

      Ved længerevarende behandling med immundæmpende medicin er der en øget risiko for udvikling af kræft.

      Øvrige oplysninger

      Du får udleveret Myfenax/Myfortic gratis i afdelingen for nyresygdomme.
      Du kan læse mere om Myfenax/Myfortic på: www.min.medicin.dk


      PREDNISOLON (BINYREBARKHORMON)

      Immunforsvaret er kroppens forsvarssystem. Forsvaret består blandt andet af særlige proteiner (immunglobuliner), som har til opgave at bekæmpe "fremmede" celler i kroppen. Det kan f.eks. være bakterier, virus eller kræftceller.

      I sjældne tilfælde angriber immunforsvaret kroppens egne celler.

      Ved nyresygdom, hvor normale nyrer bliver angrebet af immunforsvaret, bliver nyrevævet beskadiget, og det kan derfor være nødvendigt at dæmpe immunforsvarets aktivitet.

      Der findes forskellige slags immundæmpende medicin, som virker forskelligt på immunforsvaret. Det vil derfor, i mange tilfælde, være nødvendigt at behandle med flere slags immundæmpende medicin på en gang, for at opnå det bedst mulige resultat med færrest bivirkninger.

      Hvordan virker Prednisolon

      Prednisolon er et syntetisk fremstillet binyrebarkhormon.

      Prednisolon modvirker inflammation. Inflammation er den reaktion, der opstår, når immunforsvaret beskytter kroppen mod fremmedlegemer f.eks. bakterier. Ved enkelte sygdomme, her iblandt nogle typer af nyresygdom, vil kroppens immunsystem igangsætte en inflammationsreaktion uden at der er fremmedlegemer til stede.

      Behandling med Prednisolon

      Prednisolon skal tages en gang i døgnet (typisk om morgenen).

      Du kan tage Prednisolon med eller uden mad, men det er vigtigt, at du gør det samme hver gang, så optagelsen bliver så ens som muligt.

      Under behandlingen nedsætter kroppen sin egen produktion af binyrebarkhormon. Hvis en længerevarende behandling pludseligt stoppes, er der risiko for, at kroppen ikke selv kan producere tilstrækkeligt binyrebarkhormon, hvilket kan medføre en række bivirkninger. Dosis skal derfor nedtrappes langsomt, hvis man har været i behandling gennem længere tid.

      Hvis kroppen udsættes for stress (fx infektioner eller kirurgiske indgreb) kan det være nødvendigt at øge din dosis af Prednisolon.

      Enkelte lægemidler kan ikke gives sammen med Prednisolon. Vær opmærksom på dette, hvis du skal have ordineret ny medicin.

      Behandling med Prednisolon kan under særlige omstændigheder anvendes under graviditet. Du bør drøfte dette med nyrelægen.

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

      Almindelige bivirkninger ved Prednisolon er:

      • Knoglemarvspåvirkning
      • Øget risiko for infektion
      • Nedsatte symptomer på infektioner (fx feber/sløring af infektioner)
      • Svamp /Helvedesild
      • Påvirkning af kroppens fedtfordeling, så der er øgning af fedtvæv i ansigtet (måneansigt), i nakken og på kroppen.
      • Øget appetit, hvilket giver vægtøgning
      • Ophobning af væske i kroppen (ødemer)
      • Tynd hud med tendens til blå mærker (skøre blodkar)
      • Svækkelse af muskler
      • Forhøjet blodsukker / udvikling af diabetes
      • Halsbrand, mavesmerter, mavesår
      • Psykisk påvirkning
      • Søvnforstyrrelser
      • Knogleskørhed
      • Forsinket sårheling
      • Grå stær 

         
        Forekomsten af bivirkninger, herunder deres sværhedsgrad og hyppighed, afhænger af den dosis Prednisolon, man får, og længden af tid, hvor man er i behandling.

        Hvis lægen skønner, at der er risiko for irritation af maveslimhinde eller knogleskørhed, vil man samtidig med Prednisolon give forebyggende mavesårsmedicin og kalk- og D-vitamin tilskud.

      Øvrige oplysninger

      Du får udleveret Prednisolon gratis i afdelingen for nyresygdomme.
      Du kan læse videre om Prednisolon på: www.min.medicin.dk


      CIQORIN (Ciclosporin)

      Immunforsvaret er kroppens forsvarssystem. Forsvaret består blandt andet af særlige proteiner (immunglobuliner), som har til opgave at bekæmpe "fremmede" celler i kroppen. Det kan f.eks. være bakterier, virus eller kræftceller.

      I sjældne tilfælde angriber immunforsvaret kroppens egne celler.

      Ved nyresygdom, hvor normale nyrer bliver angrebet af immunforsvaret, bliver nyrevævet beskadiget, og det kan derfor være nødvendigt at dæmpe immunforsvarets aktivitet.

      Der findes forskellige slags immundæmpende medicin, som virker forskelligt på immunforsvaret. Det vil derfor, i mange tilfælde, være nødvendigt at behandle med flere slags immundæmpende medicin på en gang, for at opnå det bedst mulige resultat med færrest bivirkninger.

      Hvordan virker Ciqorin?

      Ciqorin virker ved at dæmpe dit immunforsvar, så produktionen af de hvide blodlegemer (leukocytterne) i knoglemarven hæmmes.

      Hvordan foregår behandling?

      Ciqorin skal tages to gange om dagen- morgen og aften med 12 timers mellemrum. Det er vigtigt, at medicinen tages med 12 timers mellemrum, så der er den samme koncentration i blodet hele døgnet.

      Du kan tage Ciqorin med eller uden mad, men det er vigtigt, at du gør det samme hver gang, så optagelsen bliver så ens som mulig. Grapefrugt og grapefrugtjuice ændrer optagelse af Ciqorin og du skal derfor helst undgå at spise/ drikke det under behandlingen.

      Kapslerne skal forblive i blister-pakningerne indtil anvendelsen.

      Enkelte lægemidler kan ikke gives sammen med Ciqorin. Vær opmærksom på dette, hvis du skal have ordineret ny medicin.

      For at sikre, at du får den korrekte dosis Ciqorin, måles koncentrationen af dette jævnligt i blodet, så dosis kan rettes ind herefter.

      Blodprøven tages cirka 12 timer efter indtagelse af Ciqorin.

      Det er meget vigtigt, at du først tager Ciqorin efter blodprøvetagning. Under behandling med Ciqorin bør der anvendes effektiv prævention. Tal med din læge om, hvornår en graviditet kan planlægges efter endt behandling.

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

      Almindelige bivirkninger ved Ciqorin er:

      • Påvirkning af knoglemarven
      • Øget risiko for infektioner
      • Rysten på hænderne
      • Forhøjet blodtryk
      • Hovedpine
      • Ændret pigmentering kan give mørkere hud
      • Øget hårvækst
      • Øget vækst af tandkødet
      • Mavesmerter, kvalme, opkastning, diarre
      • Forhøjet blodsukker
      • Forhøjet kolesteroltal
      • Hududslæt

      Øvrige oplysninger

      Du får udleveret Ciqorin gratis i afdelingen for nyresygdomme. Du kan læse videre om Ciqorin på: www.min.medicin.dk


      VANDDRIVENDE BEHANDLING

      Vanddrivende medicin anvendes til behandling af væskeansamling i vævet (ødemer), forhøjet blodtryk og fremskyndelse af vandladningen.

      Hvordan virker vanddrivende medicin?

      Vanddrivende medicin virker ved at drive salt og væske ud af kroppen. De virker forskellige steder i nyrerne, og derfor kan forskellige medicinpræparater kombineres.

      Hvordan foregår behandling?

      Vanddrivende medicin findes som forskellige præparater:

      • Centyl
      • Furix 40 mg, 250 mg, 500 mg
      • Burinex 1 mg, 5 mg
      • Spiron 25 mg
      • Zaroxolyn 2,5 mg, 5mg 

      Furix og Burinex fås både som tabletter og til intravenøs behandling, som gives i blodåren. Til dagligt bruges Furix som tabletter, men når det ikke er nok, kan det gives som intravenøs behandling. Dette gives via et lille plastikkateter (PVK) i hånden og gives kun på hospitalet. 
      Hyppighed og mængde af Furix bestemmes ud fra, hvor godt Furix virker på dig.
      Vanddrivende behandling har kun effekt, hvis du har vandladning. 
       

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger. 

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve.

      Hvilke bivirkninger kan der være?

      De almindelige bivirkninger ved behandlingen er:

      • lavt blodtryk
      • forstyrrelser i saltbalancen (kalium, magnesium)

        Ikke almindelig bivirkning ved behandling med Furix er:

      • øget overfølsomhed for sollys 

       Øvrig information

      Du kan læse mere om de enkelte præparater på www.min.medicin.dk


      FOSFATBINDERE

      Fosfat er et vigtigt mineral, der findes i kroppen og i den mad, du spiser. Ved nedsat nyrefunktion, har nyrerne svært ved at rense blodet for fosfat. Et højt indhold af fosfat i blodet kan bl.a. give hudkløe og ubalance mellem kalk og fosfat i kroppen.

      Hvis der kommer ubalance mellem kalk og fosfat i kroppen, er der øget risiko for at knoglestrukturen ændrer sig, hvor man kan få tynde og svage knogler samt forkalkninger (bl.a. åreforkalkning). Fosfatbindere kan bruges til at nedsætte fosfat i blodet.

       

      Hvordan virker fosfatbindere?

      Der findes fosfat i mange fødevarer, fx mælkeprodukter, ost, chokolade og nødder. Man kan ikke undgå fosfat i kosten, men man kan begrænse indtaget af fosfatholdige fødevarer. For mange er en fosfatbegrænset diæt dog ikke tilstrækkelig. Her er det nødvendigt at supplere med fosfatbindere.

      Fosfatbindere virker ved at binde fosfat fra kosten i mave-tarmsystemet, så det udskilles med afføringen i stedet for at blive optaget i blodet.

       

      Hvordan foregår behandlingen?

      Fosfatbindere skal tages i forbindelse med måltiderne.

      Fosfatbindere findes som forskellige præparater:

      • Tablet Calciumcarbonat 400 mg (tages før måltidet)
      • Tablet Renvela 800 mg (tages i forbindelse med måltidet)
      • Tyggetablet eller pulver Fosrenol 500 mg, 750 mg eller 1000 mg (tages i forbindelse med måltidet)
      • Tablet Osvaren 435 mg + 235 mg (tages i forbindelse med måltidet)

         

        Hvis du er i behandling med anden medicin, kan det mindske virkningen af fosfatbindere. 
        Hvis du får jerntilskud eller Natriumbicarbonat sammen med Calciumcarbonat, skal disse tages forskudt i forhold til hinanden - gerne med to timers mellemrum. 
        Præparat og dosis (antal tabletter) er individuelt, og reguleres af lægen i forhold til fosfatkoncentrationen i blodet.
         

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve.

       

      Hvilke bivirkninger kan der være?

      De mest almindelige bivirkninger er:

      • Luft i maven
      • Fordøjelsesbesvær
      • Forhøjet kalk
      • Forstoppelse

         

      Øvrig information

      Du får udleveret Fosfatbindere gratis i afdelingen for nyresygdomme

      Du kan læse mere om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


      CALCIUMCARBONAT

      Hvad bruges det mod?

      Calciumcarbonat bruges til at nedsætte indholdet af fosfat i blodet.

       

      Hvordan virker det?

      Calciumcarbonat virker ved at binde fosfat fra kosten i tarmen, så det udskilles med afføringen. Derved optages der mindre fosfat i kroppen.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Calciumcarbonat skal indtages i forbindelse med et hovedmåltid. Hvis du er i behandling med anden medicin, kan det mindske virkningen af Calciumcarbonat.

      Hvis du får jerntilskud eller Natriumbicarbonat sammen med Calciumcarbonat, skal disse tages forskudt i forhold til hinanden - gerne med to timers mellemrum.

       

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

       Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

      Hvilke mulige bivirkninger kan der være?

      Hyppigst ses problemer med maven, fx:

      • Forstoppelse
      • Luft i maven
      • Diarré
      • Mavesmerter.

         

      Øvrig information

      Du får udleveret Calciumcarbonat gratis i afdelingen for nyresygdomme.

      Du kan læse mere om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


      NATRIUMBIKARBONAT

      Hvad bruges det mod?

      Natriumbikarbonat bruges til at regulere syre-base-balancen i kroppen.

       

      Hvordan virker det?

      Natriumbikarbonat virker ved at neutralisere syre i blodet.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Natriumbikarbonat skal tages efter lægens anvisning. Hvis du, udover Natriumbikarbonat, er i behandling med præparater, der indeholder kalk, fx Calciumcarbonat, skal de indtages forskudt i forhold til hinanden - gerne med to timers mellemrum.

      Natriumbikarbonat skal i så fald indtages mellem måltiderne, da eksempelvis Calciumcarbonat skal indtages i forbindelse med måltiderne.

       

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve.

      Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

       

      Hvilke mulige bivirkninger kan der være?

      Kan føre til ophobning af væske i kroppen. I sjældne tilfælde ses forhøjet blodtryk.

       

      Øvrig information

      Du får udleveret Natriumbikarbonat gratis i afdelingen for nyresygdomme.

      Du kan læse mere om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


      SEVELAMER

      Hvad bruges det mod?

      Sevelamer bruges til at nedsætte indholdet af fosfat i blodet.

       

      Hvordan virker det?

      Sevelamer virker ved at binde fosfat fra kosten i tarmen, således at der optages mindre fosfat i kroppen.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Sevelamer skal indtages i forbindelse med et hovedmåltid.

       

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

       

      Hvilke mulige bivirkninger kan der være?

      Hyppigst ses problemer med maven, fx:

      • Forstoppelse
      • Luft i maven
      • Diarré
      • Mavesmerter
      • Opkastning. 

        Du kan dog også opleve svimmelhed, hoste, åndenød, kløe og kramper i benene.

      Øvrig information

      Du får udleveret Sevelamer gratis i afdelingen for nyresygdomme.

      Du kan læse mere om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


      ALFACALCIDOL

      Hvad bruges det mod?

      Alfacalcidol bruges til at rette op på forstyrrelser i kalk og fosfat stofskiftet, som medfører afkalkning af knoglerne og kalkaflejringer i blodårerne.

       

      Hvordan virker det?

      Alfacalcidol er aktivt D-vitamin, som virker ved at øge optagelsen af kalk fra tarmen. Ligeledes nedsættes produktionen af hormonet PTH, som dannes i biskjoldbruskkirtlen, der sidder på forsiden af halsen.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Tages enten daglig eller 2–3 gange om ugen.

       

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

       

      Hvilke mulige bivirkninger kan der være?

      Alfacalcidol giver sjældent bivirkninger, men ved indtagelse af store doser gennem længere tid kan det medføre forhøjet kalkindhold i blodet. Det kan give hovedpine, træthed, vægttab, kvalme, opkastninger, forvirring og sløvhed.

       

      Vær opmærksom på:

      D-vitaminets virkning svækkes ved samtidig indtagelse af nogle lægemidler mod epilepsi.

      Øvrig information

      Du får udleveret Alfacalcidol gratis i afdelingen for nyresygdomme.

      Du kan læse mere om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


      RESONIUM/RESONIUM CALCIUM

      Hvad bruges det mod?

      Resonium bruges til behandling af for højt indhold af kalium i blodet.

       

      Hvordan virker det?

      Resonium virker ved at fjerne kalium fra kroppen. Det gør den ved at fjerne kalium i tarmen.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Resonium findes som pulver. Pulveret oprøres i vand eller saft, hvorefter det drikkes. Tages i den mængde, som lægen har ordineret.

       

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

       

      Hvilke mulige bivirkninger kan der være?

      Hyppigst ses maveirritation, opkastning, manglende appetit og forstoppelse.

       

      Vær opmærksom på:

      I forbindelse med behandlingen skal der foretages regelmæssig blodprøvekontrol, så det sikres, at din saltbalance i kroppen ikke påvirkes.

       

      Øvrig information

      Du får udleveret Resonium gratis i afdelingen for nyresygdomme.

      Du kan læse mere om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


      SENDOXAN (CYCLOPHOSPHAMID)

      Sendoxan er et immundæmpende lægemiddel, der bruges til at dæmpe eller hæmme immunforsvaret.

      Immunforsvaret er kroppens forsvarssystem. Forsvaret består blandt andet af særlige proteiner (immunglobuliner), som har til opgave at bekæmpe "fremmede" celler i kroppen. Det kan f.eks. være bakterier, virus eller kræftceller.

      I sjældne tilfælde er immunforsvaret ansvarlig for sygdom i nyrerne, fordi immunglobulinerne angriber raske celler i nyrernes karnøgler.

      Ved nyresygdom, hvor normale nyrer bliver angrebet af immunforsvaret, er det nødvendigt at dæmpe immunforsvarets aktivitet.

      Der findes forskellige slags immundæmpende medicin, som virker forskelligt på immunforsvaret.

      Det vil derfor, i mange tilfælde, være nødvendigt at behandle med flere slags immundæmpende medicin på en gang, for at opnå det bedst mulige resultat med færrest bivirkninger.

       

      Hvordan virker Sendoxan?

      Sendoxan virker ved at dæmpe dit immunforsvar, så produktionen af de hvide blodlegemer (leukocytterne) i knoglemarven hæmmes.

       

      Hvordan foregår behandling?

      Du kan tage Sendoxan med eller uden mad, men det er vigtigt, at du gør det samme hver gang, så optagelsen bliver så ens som mulig.

      Enkelte lægemidler bør normalt ikke gives sammen med Sendoxan.

      Dette gælder f.eks. for Allopuinol (som gives for urinsur gigt), Marevan (blodfortyndende behandling) eller Imurel (immundæmpende). Vær opmærksom på dette, hvis du skal have ordineret ny medicin.

      Kvinder: Behandling med Sendoxan bør ikke anvendes under graviditet eller amning.

      Mænd: Mænd, der fortsat har ønske om at få børn, tilbydes sæddeponering inden behandlingsopstart pga risiko for beskadigelse af sædcellerne ved behandling.

       

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

       

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve.

       

      Hvilke bivirkninger kan der være?

      Almindelige bivirkninger ved Sendoxan er:

      • Påvirkning af knoglemarven
      • Feber og øget risiko for infektioner
      • Hårtab (3-6 uger efter behandlingsstart – reversibelt)
      • Blod i urinen (ved høje doser)
      • Kvalme og opkastning (dosisrelateret og ses sjældent ved de lave doser anvendt ved nyresygdomme) 


      Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

      Ved længerevarende behandling med immundæmpende medicin er der en øget risiko for udvikling af kræft - herunder også hudkræft (Medicin, der nedsætter immunforsvaret, nedsætter hudens evne til at beskytte sig overfor solstråler. Dette kan øge risikoen for hudkræft. Undgå soldyrkning og beskyt dig mod solen). 


      Øvrig information

      Du får udleveret Sendoxan gratis i afdelingen for nyresygdomme.

      Du kan læse mere om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


       

      Rituximab

      Immunforsvaret er kroppens forsvarssystem. Forsvaret består blandt andet af særlige proteiner (immunglobuliner), som har til opgave at bekæmpe "fremmede" celler i kroppen. Det kan f.eks. være bakterier, virus eller kræftceller.

      I sjældne tilfælde angriber immunforsvaret kroppens egne celler.

      Ved nyresygdom, hvor normale nyrer bliver angrebet af immunforsvaret, bliver nyrevævet beskadiget, og det kan derfor være nødvendigt at dæmpe immunforsvarets aktivitet.

      Der findes forskellige slags immundæmpende medicin, som virker forskelligt på immunforsvaret. Det vil derfor ofte være nødvendigt at behandle med flere slags immundæmpende medicin på en gang, for at opnå det bedste resultat med færrest bivirkninger.

      Hvordan virker Rituximab?

      Rituximab fjerner de celler, der producerer de antistoffer, som du bliver syg af.

       

      Behandling med Riuximab

      Rituximab gives som drop i vores daghospital. Det gives typisk to gange med 14 dages mellemrum. Den første behandling tager 6 timer, den anden er som regel kortere. Før behandlingen kan gives, skal der foreligge svar på blodprøver, som viser noget om infektion og mængden af antistoffer (immunglobuliner) i blodet.

       

      Bivirkninger

      Bivirkninger er uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen, og alle lægemidler har bivirkninger.

      Det er ikke alle, der oplever bivirkninger ved behandlingen, og hvis du får bivirkninger, er det ikke alle nævnte bivirkninger, du vil opleve. Nogle bivirkninger vil være forbigående. Det betyder, at de aftager eller forsvinder helt med tiden.

      Bivirkning ved Rituximab er sjældne, dem der ses er

      • Allergisk reaktion i forbindelse med indgivelsen, hvilket er årsagen til at første behandling gives langsommere.

      • Øget risiko for infektioner.

      • Manglende evne til at producere immunglobulin nok og deraf følgende infektionsrisiko med behov for infusion af immunglobulin regelmæssigt.

      • Hjernebetændelse (PML).

       

      Øvrige oplysninger

      På grund af den øgede infektionsrisiko udleverer vi efter behandlingen forebyggende antibiotika i form af tablet Bactrim ( Sulfametoxazol med trimetoprim), som du skal tage én gang dagligt flere måneder efter kuren. Tabletterne udleveres efter udskrivelsen af ambulatoriet.

      Du kan læse videre om de enkelte præparater på: www.min.medicin.dk


       

      Kapitel 5

      BEHANDLINGSMULIGHEDER VED NYRESVIGT - KORT INTRODUKTION

      Gå direkte til:

       NYRESVIGT - BEHANDLINGSMULIGHEDER

      I dette afsnit får du den første viden om behandlingsmuligheder ved nyresvigt.

      Vi skal i fællesskab træffe beslutninger om dit behandlingsvalg ved at kombinere vores sundhedsfaglige viden, med din viden om livsstil og personlige præferencer.

      Behandlingsmuligheder ved nyresvigt_illu.jpg

      PERITONELADIALYSE (P-DIALYSE)

      Ved P-dialyse renses blodet for affaldsstoffer og overskydende væske ved hjælp af bughinden (peritonæum).
      Under rensning bliver bughulen fyldt med ca. 2 liters dialysevæske, som tiltrækker affaldsstoffer fra bughindens blodkar.
      Dialysevæske føres ind i bughulen via et p-kateter, som er en lille tynd silikoneslange.
      P-kateteret opereres ind maven, og går gennem maveskindet og ind i bughulen.

      Der findes to forskellige former for peritonealdialyse:

      Posedialyse: Her skiftes dialyseposer flere gange dagligt. Det er individuelt, hvor mange poser man har behov for i løbet af et døgn.


      Natmaskine: Her tilsluttes dialyseposerne til en maskine, som automatisk skifter poserne, mens man sover.

      Peritonealdialyse er en hjemmebehandling, og udstyr til behandlingen bliver leveret hjemme hos dig.

      Oplæring foregår i Hjemmedialysen, og tager cirka fem dage.

      I særlige tilfælde, kan det være muligt, at få hjælp af hjemmeplejen til peritonealdialyse, hvis du ikke selv kan udføre dialysen.
      Hjemmedialysen vil i hvert enkelt tilfælde kontakte hjemkommunen for at undersøge dette.

      Cirka hver 6. uge skal du til kontrol på hospitalet, men det er muligt at kontakte hospitalet døgnet rundt, hvis der opstår problemer.


      HÆMODIALYSE

      Ved hæmodialyse renses blodet for affaldsstoffer og overskydende væske ved hjælp af en dialysemaskine. Blodet ledes gennem plastikslanger fra et blodkar i din krop gennem filteret på dialysemaskinen. Herefter ledes blodet tilbage til kroppen.

      Hæmodialyse foregår typisk 3 gange om ugen af 4-5 timers varighed. Ved hjemmedialyse er der mulighed for mere fleksible dialysetider, hvilket aftales med kontaktlægen eller kontaktsygeplejersken.

      For at kunne køre hæmodialyse er det nødvendigt, at der er adgang til et kraftigt blodkar.
      Oftest vil man anlægge en AV-fistel på din arm. Det foregår ved en operation, hvor man syr to blodkar, en vene og en arterie, sammen. Herefter kommer der mere tryk på venen, som bliver stor og tydelig. Derefter kan den kan bruges til at lægge nåle i til dialysen.
      Hvis det ikke er muligt at anlægge en AV-fistel, vil man anlægge et hæmodialysekateter. Det er et plastikrør, som gennem et hul i huden ligger med spidsen i et af de store blodkar på brystet.

      Der er forskellige muligheder for, hvor behandlingen kan foregå:

      Hjemmehæmodialyse: Dialysen foregår i dit eget hjem efter individuel oplæring på hospitalets dialyseafdeling. Udstyr til behandlingen bliver leveret hjemme hos dig.


      Limited Care dialyse: Betyder ”Begrænset pleje”. Her foregår dialysebehandlingen på hospitalet, men du oplæres selv til at kunne varetage hele eller dele af dialysebehandlingen. Hos nogen er det efterfølgende muligt, at få dialysen hjem til sig selv.

      Hæmodialyse på hospitalet: Hvis der ikke er mulighed for Limited Care eller Hjemmehæmodialyse tilbydes dialyse på hospitalets dialyseafdelinger på Herlev eller Hvidovre Hospital. Her varetages behandlingen af en sygeplejerske.


      NYRETRANSPLANTATION

      En nyretransplantation er en operation, hvor man flytter en nyre fra en donor til en patient med kronisk nyresygdom. Den transplanterede nyre placeres nedadtil i underlivet, og dine egne nyrer fjernes ikke ved transplantationen.

      Nyredonoren kan være levende eller afdød (hjernedød). En levende donor kan være i familie med dig, samlever eller en nær ven. En levende donor undersøges grundigt før eventuel donation, så man sikrer, at donor er helt rask.

      Ikke alle patienter med en kronisk nyresygdom kan tilbydes en nyretransplantation. En del af patienter er for svækkede eller har andre sygdomme som gør, at de ikke kan tåle en transplantation.

      Hvis transplantation kan være en mulighed for dig, skal du gennemgå en række undersøgelser (udredning), som skal afgøre om en transplantation kan lade sig gøre.

      Der er ingen egentlig aldersgrænse for transplantation. I praksis er der dog kun ganske få patienter over 70-75 år, som har et tilstrækkeligt godt helbred til at blive transplanteret.

      Nyretransplantation foregår i Danmark på tre hospitaler: Rigshospitalet, Odense og Skejby.

      Hvis efterforløbet er ukompliceret, udskrives du efter 1-2 uger, til opfølgning på ambulatoriet to gange om ugen. Efter få måneder overgår du til Herlev Hospitals ambulatorium (KLINIK)

      For at din krop ikke skal afstøde den transplanterede nyre, får du immundæmpende medicin, som du skal tage, så længe du har nyren. Medicinen kan have bivirkninger, som du vil få gennemgået grundigt, hvis du skal udredes til nyretransplantation.

      Næsten alle transplanterede nyrer får funktion. Efter 1 år har mere end 95 % af de transplanterede nyrer stadig funktion. Over de næste 10-15 år vil halvdelen af nyrerne tabe funktion, der er dog patienter, der har levet i mere end 30 år med en velfungerende transplanteret nyre.

      Hvis den transplanterede nyre taber funktion, skal du enten starte i dialyse igen, eller, hvis det er muligt, have en ny nyretransplantation.

      Læs mere på www.sundhed.dk


      MEDICINSK LINDRENDE BEHANDLING

      Dialyse har både fordele og ulemper. Dialyse kan ikke helbrede nyresygdom, men er en livsforlængende behandling, hvor kroppen renses for affaldsstoffer svarende til ca. 10. procent af normal nyrefunktion. Derfor har man stadig fysiske gener som f.eks. træthed efter dialysestart, og tidsforbruget ved dialyse vil også påvirke hverdagen.

      Hos ældre mennesker, som ofte har flere sygdomme, der påvirker helbredet og funktionsniveauet, kan dialyse være en ekstra belastning i tilværelsen, og det er ikke sikkert at dialyse i alle tilfælde forlænger livet.

      Dialysebehandling er et tilbud, og du har ret til at beslutte, at du ikke ønsker at starte dialysebehandling.

      At fravælge dialysebehandling er en svær beslutning, der kræver mange overvejelser. Konsekvensen ved ikke at starte dialysebehandling er, at det ikke er muligt at opretholde livet i længere tid, når nyrefunktionen aftager. Nyresvigt vil i sidste ende føre til døden.

      Det er derfor vigtigt, at du har haft lejlighed til at vurdere din egne livsprognose, livskvalitet og levet liv set i relation til belastningen ved dialyse.

       

      Hvordan foregår medicinsk lindrende behandling?

      Medicinsk lindrende behandling er et behandlingstilbud, hvor målet er bedst mulig livskvalitet og længst mulig overlevelse uden dialyse. Behandlingen foregår i klinikken hos kontaktlægen og kontaktsygeplejersken, som vil fortsætte med at optimere behandlingen samt sørge for støtte og vejledning af dig og dine pårørende.

      I takt med at nyrefunktionen aftager vil du få symptomer på nyresvigt, det er muligt at lindre disse symptomer ved hjælp af palliativ behandling.

       

      Palliativ behandling

      Palliativ behandling er lindrende behandling med medicin, der ikke er livsforlængende, men forbedrer livskvaliteten den sidste tid. Det giver mulighed for en god afslutning med dine pårørende.

      Det varierer, hvor længe det er muligt at leve uden dialyse. Nogle lever uger, andre lever måneder og år. Hvor lang tid der går, afhænger af din øvrige helbredsmæssige tilstand, og hvor stor restfunktion dine nyrer har.

      Kontaktpersonerne i afdelingen kan etablere kontakt til egen læge og hjemmesygeplejersken, så din egen læge og hjemmeplejen kan støtte dig og dine pårørende gennem forløbet samt varetage behandlingen og plejen i den sidste tid, når du ikke længere er i stand til at komme til klinikken.

      Det er endvidere muligt allerede tidligt i forløbet at henvise til afdelingen for lindrende behandling ved behov. Afdelingen for lindrende behandlinger er specialiseret i palliativ behandling. De kan lindre de fysiske og psykiske symptomer samt hjælpe med sociale og åndelige problemer, der kan opstå i forbindelse med at have en livstruende sygdom. De lægger vægt på at støtte både dig og dine pårørende og samarbejder med hospitalet, egen læge, hjemmesygeplejerske, kommune og hospice.

      Valg af behandlingsform ved kronisk nyresvigt er et meget vanskeligt valg. Kontaktpersonerne i klinikken vil hjælpe med at træffe beslutning om dette under hensyntagen til din situation. Du vil til hver en tid kunne ændre de valg, der træffes i samråd med kontaktpersonerne. Kontaktpersonerne kan også give dig og dine pårørende uddybende information.


      Kapitel 7

      PERITONELADIALYSE (P-DIALYSE)

      Gå direkte til:

      Peritonealdialyse (P-dialyse) er en daglig behandling, der foregår hjemme hos dig selv. Det er desuden den dialysebehandling der bevarer ens vandladningsevne bedst.

      Du bør starte p-dialyse, når Peritonealdialyse (P-dialyse) er en daglig behandling, der foregår hjemme hos dig selv, hvilket mange foretrækker. Det er desuden den dialysebehandling der bevarer ens vandladningsevne yrernes funktion er nedsat til 5 - 10 % af det normale.

      Ved P-dialyse renses blodet for affaldsstoffer og overskydende væske ved hjælp af bughinden (peritonæum). Bughinden er fyldt med små blodkar, som er halvgennemtrængelige, og derfor er de i stand til at fungere som et dialysefilter.

      Ved dialysen bliver bughulen fyldt med ca. 2 liter dialysevæske som du normalt ikke vil føle dig generet af.  I den tid dialysevæsken ligger i bughulen, passerer affaldsstoffer og vand fra de små blodkar i bughinden over i dialysevæsken. Når dialysevæsken er fyldt med affaldsstoffer, tømmes den ud.

      Dialyseadgang til bughulen For at få adgang til bughulen, skal du have indopereret et peritonealdialyse-kateter (P-kateter). Dette foregår under indlæggelse ved en mindre operation, hvor du bliver lokalbedøvet. Ofte vil du blive udskrevet samme aften.

      P-kateteret består af en lille blød silikoneslange. Kateteret går gennem maveskindet og ind i bughulen. Kateteret er beregnet til at forblive i bughulen i den tid, hvor du er i P-dialyse.

      Kateterudgangen bliver beskyttet med en ren forbinding, som du selv lærer at skifte.

      Hvordan foregår P-dialyse


      Der findes to former for P-dialyse: Posedialyse og Natmaskine.

      Posedialyse (CAPD)

      Som udgangspunkt skal alle patienter, som vælger P-dialyse, starte med posedialyse. Ved posedialyse udføres dialysen med flere daglige poseskift.

      Ofte er det muligt at starte med 2 poseskift den første tid, du er i

      dialyse, men på sigt vil der ofte være behov for at øge dialysemængden til 4 poseskift. Hvert poseskift tager ca. 30 min.

      Under poseskiftet kan du f.eks. læse, se tv eller hvile dig.

      Natmaskine (APD)

      P-dialyse, kan foretages om natten ved hjælp af en maskine, også kaldet natmaskine. Her tilslutter man et antal dialyseposer til maskinen, før man lægger sig til at sove. Maskinen skifter automatisk poserne i løbet af natten.

      Hvorvidt denne dialyseform kan anvendes, afhænger af bughindens funktion hos den enkelte patient. En test foretaget ca. 1 måned efter påbegyndt posedialyse vil vise, om ens bughinde er egnet til natmaskine.

      Gevinsten ved denne dialyseform er frihed i dagtimerne. Dog kan det på sigt, være nødvendigt at supplere med en enkelt eller 2 poser om dagen for at opnå tilstrækkelig rensning.

      Oplæring

      P-dialyse er en daglig behandlingsform, der som hovedregel varetages af dig selv. Hvis der senere i forløbet opstår behov for assistance i forbindelse med dialysebehandlingen, kan hjemmeplejen i mange tilfælde træde til (se efterfølgende afsnit vedr. Assisteret peritonealdialyse).

      Selve oplæringen af dig foregår ambulant i Hjemmedialysen og tager som regel ca. 1 uge. En del af din oplæring foregår hjemme hos dig.

      Hvis du har behov for en længere oplæringsperiode, får du det. Oplæringen varetages af særligt uddannede P-dialysesygeplejersker, som bl.a.

      underviser dig i dialysens principper, korrekt hygiejne og udførelse af behandlingen. Sygeplejerskerne vil hjælpe og støtte dig gennem hele dit behandlingsforløb.

      Dialysevæsker og tilbehør til dialysen leveres til din bopælsadresse ca. hver anden uge, og fylder hvad der svarer til et lille garderobeskab. Du har ingen udgifter til dialysebehandlingen.

      Kontrol i Hjemmedialysen

      Ca. hver 8. uge skal du til kontrol i Hjemmedialysen. Her bliver du set af en læge og en P-dialysesygeplejerske. Du får desuden taget en blodprøve, så vi kan undersøge, om du får tilstrækkelig dialyse.

      Ferie

      En fordel ved peritonealdialyse er, at du har mulighed for at rejse. Væskerne skal bestilles i god tid, cirka 8-10 uger inden rejsen, så vil de i de fleste tilfælde kunne blive leveret direkte på din ferieadresse.

      Assisteret peritonealdialyse

      Hvis du ikke selv kan varetage din P-dialysebehandling eller dele af behandlingen, er der i mange tilfælde mulighed for at personalet i enten hjemmeplejen eller

      plejehjemmet undervises til opgaven.

      Inden beslutningen træffes, kontaktes din kommune for at forhøre om, hvorvidt det er en opgave de vil kunne påtage sig.

      Kan de påtage sig opgaven, vil man herefter beslutte om behandlingen skal være som poseskift  eller som natmaskine-behandling.

      Du vil herefter blive indkaldt til anlæggelse af P-kateter. Oplæring af personalet vil efterfølgende blive planlagt.

      Mulige gener ved P-dialyse

      P-dialysen foregår oftest uden komplikationer, men mulige gener kan være:

      • Hudirritation ved P-kateteret.
      • Infektion ved P-kateteret.
      • Infektion i bughulen.
      • Utæthed ved kateterudgangen.
      • Dårlig kateterfunktion.

       

      Infektion

      Du kan forbygge irritation og infektion ved god hygiejne, regelmæssige forbindingsskift og ved at undgå træk i kateteret.

      Kommer der bakterier ind i bughulen, enten via P-kateteret eller via tunnelen under huden, hvor kateteret er placeret, kan man få betændelse i bughulen. Du kan forebygge betændelse i bughulen ved god hygiejne og grundig oplæring i varetagelsen af dialysen.

       

      Utæthed ved kateterudgangen

      Dialysevæsken kan engang imellem sive ud ved kateterudgangen. Opstår der utæthed er det oftest, når kateteret er nyt. Du kan forebygge utæthed ved at undgå hårdt fysisk arbejde og løft på mere end 5 kg de første uger efter, du har fået anlagt kateter.

      Dårlig kateterfunktion

      I de fleste tilfælde kan dårlig kateterfunktion skyldes tendens til træg mave eller forstoppelse. Du kan medvirke til en god kateterfunktion ved at sørge for at din mave fungerer og du kommer regelmæssigt på toilettet.

       

      Generelt

      Hjemmedialysen står altid til rådighed ved spørgsmål og problemer med dialysen. Udenfor Hjemmedialysens åbningstid, står Afdelingen for Nyresygdomme sengeafsnit 1 til rådighed.

       

      Læs mere på www.pdialyse.dk


       

      Kapitel 8

      HÆMODIALYSE

      Gå direkte til:

      Du skal starte hæmodialyse, når nyrernes funktion er nedsat til 5 - 10 % af det normale. Ved hæmodialyse fjernes affaldsstoffer og overflødigt væske fra blodet ved hjælp af et dialyseapparat.

      Under dialysen føres blodet gennem plastikslanger fra et blodkar i kroppen til dialysefilteret (kunstig nyre) på dialyseapparatet og - efter rensning - tilbage til kroppen. Blodets affaldsstoffer trænger sammen med den overflødige væske gennem filteret og ledes væk.

      Hæmodialysen foregår typisk 3 gange om ugen af 4-5 timers varighed. Behandlingen foregår oftest på hospitalet, men den kan også foregå i hjemmet efter oplæring.

       

      Adgang til blodkarrene ved hæmodialyse

      Ved hæmodialyse er det nødvendigt, at der er adgang til et kraftigt blodkar, som kan levere blod med et flow/tryk på ca. 300 – 500 ml pr. minut. Der er forskellige måder at få adgang til blodkar på:

      • A-V fistel
      • Kunststof protese
      • Tunneleret dialysekateter
      • Midlertidigt dialysekateter 
         

      A-V fistel

      En AV fistel anlægges ved en operation, hvor man syr to blodkar (en pulsåre og en vene) sammen. Dermed kommer der mere tryk på venen, der bliver stor og tydelig. Herefter kan den bruges til at stikke i til dialyse.

      Operationen foregår under indlæggelse på hospitalet (Karkirurgisk afdeling).

      Ved hver dialyse får du anlagt to kanyler, én til at føre blodet ud af kroppen til filteret (den kunstige nyre) og én til at føre det rensede blod tilbage til kroppen.


      Kunststof protese

      En kunststof protese er en kunstig blodåre, der syes på dine egne blodårer, når disse er

      for spinkle til, at der kan laves en A-V fistel. I en kunststof protese skal der også anlægges to kanyler ved hver dialyse.

      Anlæggelse af kunststof protese foregår under operation kræver indlæggelse på hospitalet (Karkirurgisk afdeling).

       

      Tunneleret dialysekateter

      Et tunneleret dialysekateter er en blød plastikslange med to separate kanaler (et til

      udløb og et til indløb). Kateteret bliver anlagt i en af de store blodårer på øverste del af brystkassen eller i lysken. Kateteret ligger i en tunnel under huden, og kan anvendes til dialyse med det samme.

      Et tunneleret dialysekateter lægges, når det ikke er muligt at anlægge A-V fistel eller kunststof protese, eller mens man venter på, at enten A-V fistlen eller kunststof protesen bliver klar til brug.

      Et tunneleret kateter anlægges af en narkoselæge og kræver indlægges på hospitalet i 1-2 dage.

       

      Midlertidigt dialysekateter

      Ved akut behov for hæmodialyse, får du anlagt et midlertidigt dialysekateter i en stor blodåre på ydersiden af halsen eller i lysken. Det midlertidige kateter bliver lagt i lokal bedøvelse af en narkoselæge.

       

      Hyppige gener ved hæmodialyse

      Dialysebehandlingen foregår oftest uden komplikationer, men der kan dog forekomme blodtryksfald, muskelkramper, hovedpine og træthed.

       

      Blodtryksfald

      Blodtryksfald kan mærkes ved, at man bliver svimmel, utilpas, varm og fjern. I nogle tilfælde kan der også forekomme kvalme og afføringstrang.

      Dette sker ofte, hvis der bliver fjernet for meget væske under dialysebehandlingen. Sygeplejerskerne behandler dette ved eventuelt at give væske via dialyseapparatet.

       

      Muskelkramper

      Muskelkramper er smertefulde sammentrækninger i musklerne. Disse kan komme forskellige steder i kroppen, ofte i benene. Årsagen til kramper kan være, at der skal fjernes meget væske under dialysebehandlingen. Sygeplejerskerne behandler dette ved at stoppe for væsketrækket eller give en saltvandsopløsning.

       

      Hovedpine

      Der kan være mange forskellige årsager til hovedpine, fx: muskelinfiltrationer, højt blodtryk eller fjernelse af for mange affaldsstoffer på for kort tid. Sygeplejersken kan eventuelt tilbyde smertestillende medicin.

       

      Træthed

      Det er en belastning for kroppen at blive renset for affaldsstoffer på kort tid. Derfor kan man være træt efter dialysebehandlingen. Planlæg din dag, så der er tid til hvile efter dialysebehandlingen.

       

      Træningsprogram til udvikling af AV-fistel

      Du skal have anlagt en A-V fistel i armen.

      Når du er blevet set af kirurgen og er blevet skrevet op til fistelanlæggelse, kan du begynde at træne den arm, du skal have anlagt fistel i. Træningen foregår ved hjælp af en skumgummibold, hvor du knytter hånden rundt om bolden.

      Sygeplejersken vil vise dig, hvordan du skal gøre, og hun vil også udlevere bolden.

       

      Formålet med træningen

      • Øge blodcirkulation til fingre
      • Forhindre evt. føleforstyrrelser
      • Fremme udviklingen af fistlen 



      Træning inden operationsdagen

      Vi anbefaler, at du træner 5 gange om dagen i 2-5 minutter. I de første dage, kan du opleve muskelømhed, der vil forsvinde.

       

      På operationsdagen

      Vi anbefaler ikke, at du træner den dag, du skal opereres.

       

      Efter operationen

      Når du kommer hjem fra hospitalet, skal du genoptage træningen som før. Hvis det begynder at bløde fra arret, skal du stoppe træningen, men kan genoptage den igen efter et par dage.


      Limited Care dialyse

      Limited Care betyder "begrænset pleje". Her tager du selv aktiv del i din dialysebehandling i Limited Care, hvilket giver mulighed for at opnå større frihed og fleksibilitet i forhold til at få dialysebehandlingen til at passe ind i din hverdag. Hos nogen er det efterfølgende muligt at få dialysen hjem til sig selv.

      Du bliver oplært i at gøre dialysemaskinen klar til behandling og til at varetage dialyseforløbet.

      Der vil altid være en sygeplejerske til stede til at assistere ved dialysen.

      Oplæringsforløbet tilrettelægges specielt til dig og i det tempo, du har behov for. Det er ikke nødvendigt, at du kan stikke dig selv.

      Det er ikke alle patienter, der er egnet til denne dialyse-form. Det er sygeplejerskerne i Limited Care der i samarbejde med dig, kan vurdere, om du er egnet til at dialysere i Limited Care. De vigtigste forudsætninger er motivation, at dialyserne forventes at forløbe ukomplicerede og en velfungerende dialyseadgang.

      Limited Care dialyse foregår på særlige behandlingsstuer på Dialyseafdelingen på Herlev Hospital. Her foregår dialysen sammen med andre patienter, der også selv varetager en del af egen dialysebehandling.


      Hjemmehæmodialyse

      Hjemmehæmodialyse betyder hæmodialyse i eget hjem.

      Oplæring til hjemmehæmodialyse foregår i Limited Care på de sædvanlige dialysedage. Oplæringen foregår i tæt samarbejde med sygeplejersken.

      Oplæringen tilrettelægges individuelt og tager typisk 2-5 måneder. I nogen tilfælde tager oplæringen kortere tid. Det er vigtigt, at du varetager dialysebehandlingen forsvarligt og at du føler dig tryg ved selv at skulle foretage behandlingen i hjemmet.

      Afdelingen sørger for installationer, dialyseapparatur og vareleverancer til hjemmet.

      Når du skal møde til kontrol og blodprøvetagning foregår det på Limited Care på Herlev hospital.

       

      Fordelene ved hjemmehæmodialyse er:

      • Frihed til selv at bestemme, hvornår du vil dialysere.
      • Større velvære og mindre mængde medicin pga. de hyppige dialyser.
      • Mulighed for oftere (dvs. 5-7 x ugentlig) og evt. kortere dialyser, som er det nærmeste, du kan komme på en normal nyrefunktion.
      • Mulighed for natdialyse og dermed have mere frihed om dagen.
      • Færre restriktioner mhp. kost og væskeindtag ved hyppige dialyser.
      • Mulighed for samvær med familie og venner, mens der dialyseres.
      • Ingen transporttid til hospitalet.
      • Udgifter til installation, daglig drift og behandling dækkes af hospitalet.
      • Ved problemer er der mulighed for telefonisk og teknisk assistance fra hospitalet.
      • Lægesamtale og blodprøvekontrol på hospitalet hver anden måned.
      • Hjemmebesøg af en dialysesygeplejerske en gang om året.

      Centerhæmodialyse

      Centerhæmodialyse tilbydes, hvis der ikke er mulighed for enten Limited Care dialyse eller hjemmehæmodialysebehandling. Centerhæmodialyse varetages af en sygeplejerske og foregår på dialyseafdelingen på Herlev eller Hvidovre Hospital.


      Visitation

      Visitation til dialyseafsnittet på Herlev Hospital eller dialyseafsnittet på Hvidovre Hospital vælges på baggrund af din bopælsadresse.

      Herlev Hospital tilbyder hæmodialyse til patienter, som bor i Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe, Furesø, Egedal, Ballerup, Herlev og Rødovre. Hvidovre Hospital tilbyder hæmodialyse til en stor del af de patienter, som bor i regionens sydlige kommuner: Høje-Taastrup, Ishøj, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk, Hvidovre, Dragør og Tårnby.

      Uanset om der visiteres til dialyseafsnittet på Herlev Hospital eller på Hvidovre Hospital ydes der samme behandling, da personalet begge steder er ansat af afdeling for nyresygdomme på Herlev Hospital. Patientvisitation mellem de to afsnit varetages af visitator på dialysen på Herlev Hospital.

      Ved visitation til dialyse på Hvidovre Hospital, er det her dialysebehandlingen startes. Såfremt der er fuldt booket, må man være indstillet på at dialysere midlertidigt på Herlev Hospital.

      Indtil hæmodialysen påbegyndes vil man fortsat være tilknyttet afdeling for nyresygdomme, klinik 1 på Herlev Hospital.


      Kapitel 9

      NYRETRANSPLANTATION

      Gå direkte til:


      Du har fået denne patientinformation, fordi du enten skal til vurdering på Rigshospitalet før tilmelding til nyretransplantationsventelisten, eller også er du allerede tilmeldt.

      Informationen er et supplement og støtte til den mundtlige information, som du vil modtage. Du vil sandsynligvis allerede have diskuteret transplantation med den læge, der behandler dig i dagligdagen eller på nyreskole. Når du bliver henvist til Rigshospitalet til transplantationsvurdering på Nefrologisk Klinik P og Urologisk Klinik D, vil du få yderligere mundtlig information.

      Det er også en god ide, at du, og eventuelt dine pårørende, har læst informationen før du kommer til vurdering på Rigshospitalet, så du kan forberede eventuelle spørgsmål.

       

      Nyre fra levende donor

      Det mest almindelige er, at det er forældre, søskende eller ægtefælle/sambo der donerer en nyre. Donor og modtager med en anden relation kan også være tilfældet. Fordelene ved at få en nyre fra en levende donor er blandt andet, at man ved, at nyren er af god kvalitet, at resultatet efter en nyretransplantation vil oftest være lidt bedre og, at ventetiden på transplantation bliver kortere.

      Nogle gange vil man kunne planlægge donation og transplantation sådan, at det kan foretages umiddelbart før dialyse, bliver nødvendig og dermed kan undgås.

      Hvis du har brug for mere information om levende nyredonation, henviser vi til vejledningen "Hvis du overvejer at give en nyre til en af dine pårørende" der blandt andet findes i Afdelingen for Nyresygdomme.

       

      Nyre fra afdød donor

      Hvis du ikke ønsker det, eller der ikke findes mulighed for transplantation med levende donor, kan du i stedet blive skrevet op til at modtage en nyre fra afdød donor.

       

      En af forudsætningerne for at kunne anvende organer fra en afdød er, at dødsfaldet indtræffer, mens donor er i respiratorbehandling på en intensiv afdeling. Samtidigt må dødsårsagen ikke være sygdom, der gør donation umulig, og donor må ikke have sygdomme, der kan overføres til modtageren af nyren. I praksis vil det sige, at donorerne næsten altid er døde af hjerneblødninger eller efter hjerneskader forårsaget af ulykker.

       

      Forbedret trafiksikkerhed og bedre behandlingsmuligheder på vore Neurokirurgisk- og intensivafdelinger har medført at antallet af patienter, der dør af disse sygdomme, er mindsket betydeligt. Det gælder specielt yngre patienter. Det er selvfølgeligt glædeligt, selvom det betyder, at antallet af organer til transplantationsbehandling er blevet mindre.

       

      Resultater efter nyretransplantation

      Statistisk kan vi se, at 90 % af de patienter, der transplanteres med en nyre fra en afdød donor, har en nyre, som fungerer efter 1 år. For transplantation med levende donor er tallet 95 %.  Langtidsresultaterne viser, at ca. 65 % af de patienter, der transplanteres med en nyre fra en afdød donor, har en nyre, der stadigvæk fungerer efter 10 år. For transplantation med nyre fra en levende donor er tallet lidt højere. Disse langtidsresultater gælder for de patienter, der ikke dør på grund af alder eller anden sygdom.  

       

      Det er ikke muligt at sige, hvor længe en transplanteret nyre vil fungere i lige dit tilfælde. Tallene ovenfor er statistiske, og der kan være stor variation i, hvor længe en transplanteret nyre vil fungere. Nogle nyrer holder i 1 år, andre i 11 år, igen andre i 21 år og så videre.

       

      Risiko ved nyretransplantation

      Det er risiko for komplikationer ved alle operationer, og dermed også i forbindelse med en nyretransplantation. Der er øget risiko for forsinket sårheling, infektion, og brok ved nyretransplantation i forhold til mange andre operationer, da man samtidig er nødt til at give immundæmpende medicin.

      Der er ved alle operationer – også på helt raske mennesker - risiko for, at man kan dø under operationen. Risikoen er meget lille ved nyretransplantation, men ikke nul.

      I forbindelse med transplantation af organer fra et menneske til et andet er der altid en risiko for, at der kan overføres sygdomme fra donoren til modtageren. Det vil oftest dreje sig om forskellige infektioner. I meget sjældne tilfælde er der set overførsel af kræftsygdom fra donor til modtager (registerundersøgelser har vist 2 tilfælde pr. 10.000 transplantation).

      Grundig undersøgelse af donorerne gør, at risikoen for overførsel af sygdomme er lille, men selv på trods af sådanne undersøgelser er risikoen ikke nul. Det gælder også ved nyretransplantation.

      Det er vigtigt, at du overvejer disse risici nøje, da nyretransplantation ikke er den eneste mulige behandling af kronisk nyresvigt. Dialysebehandling er stort set altid en alternativ behandlingsmåde.

       

      Fordelingsregler ved nyretransplantation

      Donors blod og vævstype danner grundlag for udvælgelsen af, hvem nyren skal og kan tilbydes. Nyren tilbydes til den på ventelisten, som den passer bedst til. I visse tilfælde gives nyren dog til patienter, der har udviklet såkaldte vævstypeantistoffer, og som det derfor er svært at finde en nyre til. Derudover kommer børn frem på ventelisten, da de klarer sig dårligere i dialyse end voksne.

      Det betyder, at ventelisten ikke skal forstås sådan, at man får en nyre efter tur, men at man får tilbudt en nyre, når der kommer en nyre med en passende blod- og vævstype. Det kan derfor variere, hvor længe man kommer til at stå på ventelisten.

      Alle transplantationsafdelingerne i Norden samarbejder inden for en organisation, der kaldes Scandiatransplant, Den Nordiske Organisation for udveksling af organer til transplantation. Hvis en afdød donor har fuldstændig samme vævstype som en patient på ventelisten et sted i Norden, skal nyren tilbydes til netop denne patient. Du kan derfor eventuelt blive tilbudt en nyre fra et af de andre nordiske lande.

      Derudover er der et samarbejde med de øvrige europæiske transplantationsafdelinger. I sjældne tilfælde kan der opstå den situation, at der inden for et land eller en transplantationsorganisation ikke kan findes modtagere til et organ. Dette organ vil blive tilbudt til alle andre i det europæiske samarbejde. Dette sikrer, at velegnede organer ikke går til spilde.

       

      Mens man venter på en nyre

      Antallet af nyrer fra afdøde donorer, der er til rådighed for transplantation, er mindsket samtidigt med at antallet af patienter med behov for en nyretransplantation er øget. Ventetiden er derfor blevet længere. I gennemsnit har de patienter, der står på ventelisten i Danmark, ventet i 40 måneder. Hvor længe man kommer til at vente afgøres blandt andet af, hvilken blod- og vævstype man har.

      Hvis man har antistoffer mod fremmede vævstyper, kan man komme til at vente endnu længere, før der kan findes en egnet nyre. Antistoffer kan opstå, hvis man tidligere er transplanteret, eller har fået blodtransfusioner. Det er derfor, at man som nyrepatient med behov for blodtransfusion får leucocytfiltreret blod. Leucocytfiltreret blod gør, at risikoen for at danne antistoffer er lille. Antistoffer kan også opstå efter graviditet. Nogle mennesker har desuden antistoffer uden man kan sige hvorfor.

      Tiden før en transplantation kan være en psykisk belastning med tvivl og uro. Vi anbefaler, at du taler med din nyrelæge om dine spørgsmål eller bekymringer.

      Når man skal transplanteres, er det vigtigt at være i så god form som muligt. Det giver det bedste forløb. Diætisten vil kunne give dig kostråd for at hjælpe på eventuelle vægtproblemer. Hvis du ryger, bør du holde op, da rygning øger risikoen for komplikationer ved transplantation. Nyrens blodforsyning kan tage skade som følge af rygning, og dette kan medføre dårligere nyrefunktion.

      Det er vigtigt, at du ikke bliver indkaldt til nyretransplantation, mens du eventuelt har en sygdom, der gør transplantation risikofyldt eller direkte farlig. Hvis du bliver syg med f.eks. en længerevarende infektion eller en blodprop i hjertet, mens du står på ventelisten,  vil du midlertidigt blive frameldt ventelisten, indtil du igen er rask nok til at kunne blive transplanteret.

      I forbindelse med udlandsrejser er midlertidig framelding til ventelisten som udgangspunkt nødvendig. Det er derfor vigtigt, at du oplyser om udlandsrejser til din nyrelæge, som vil forestå det praktiske i den midlertidige framelding.

       

      Indkaldelse til transplantation

      Når der er et nyretilbud, der passer til dig, bliver du kontaktet af en af lægerne fra den nyreafdeling, hvor du bliver behandlet. Du vil i telefonen få et par korte spørgsmål om dit helbred. Det er vigtigt, at du oplyser, hvis du har symptomer på akut sygdom som f.eks. influenza med feber og lignende, der kan have betydning for, om transplantationen kan gennemføres. Der kan også være andre grunde til at du ikke kan transplanteres lige på dette tidspunkt. Du vil også få information om, hvordan transporten til transplantationscentret skal foregå.

      Det er vigtigt, at du, med mindre andet bliver aftalt, herefter afholder dig fra at spise, drikke eller ryge, da du skal møde fastende.

      Hvis du skal modtage en nyre fra en levende donor er forløbet for transplantation lidt anderledes. Her bliver datoen for transplantationen fastsat i god tid.

      Cirka 1 uge før transplantationen skal du og donor møde i ambulatoriet på Nefrologisk Klinik P til en kort undersøgelse, hvor der blandt andet blive taget blod- og urinprøver. En af blodprøverne er en gentagelse af vævsforligelighedsprøven (cross- match). Prøven gentages, da det er vigtigt at sikre, at denne fortsat er i orden kort før transplantationen.

      To dage før transplantationen vil du blive indlagt til journalskrivning, blod- og urinprøvetagning. I visse tilfælde kan du herefter komme hjem og sove om natten. Du skal regne med at være på afdelingen om dagen optil transplantationen, og du kan derfor ikke passe et eventuelt arbejde.

      Natten op til transplantationen skal både du og donor sove på afdelingen. En del af den immundæmpende behandling startes aftenen før transplantationen.

       

      Forberedelse umiddelbart før transplantationen

      Når du kommer til Rigshospitalet, vil du blive indlagt på Nefrologisk Afdeling 3133/3134, og personalet vil forberede dig til operationen.

      I forberedelserne indgår blandt andet:

      • Blodprøver - herunder eventuelt en vævstypeforligelighedsprøve (cross-match)

      • Eventuelt urinprøver

      • EKG

      • Røntgen af lunger og hjerte

      • Brusebad

      • Anlæggelse af drop

      • Eventuelt dialyse

      • Information og bedømmelse ved transplantationslæger og narkoselæge

       

      Du får desuden immundæmpende og beroligende medicin før operationen.

      På afdelingen foregår ofte videnskabelige studier af immundæmpende lægemidler og andre videnskabelige studier af transplantation. Du kan derfor komme ud for, at vi spørger dig, om du vil deltage i et sådant studie.

      Når alle forberedelserne er færdige, er det normalt, at man kommer til at vente nogle timer, før transplantationen starter.

      Nogle patienter, der bliver indkaldt til nyretransplantationer, kan komme i den situation, at selv om de føler sig friske og raske, viser de undersøgelser, der foretages umiddelbart før transplantationen, at der er noget under opsejling. Røntgenbilledet, der tages af lungerne, kan fx vise, at der er, eller lige har været en lungebetændelse, der endnu ikke er helt ovre. I disse tilfælde er en transplantation og den nødvendige immundæmpende medicin direkte farlig for dig, og transplantationen må derfor aflyses. Det er naturligvis skuffende, hvis man har ventet i flere år, men risikoen for meget alvorlige komplikationer må ikke være for stor.

      I de tilfælde hvor nyren kommer langvejs fra, har det ikke været muligt at udføre en vævstypeforligelighedsprøve, før du bliver indkaldt. Den bliver i disse tilfælde taget sammen med de øvrige blodprøver. Hvis denne prøve er "positiv" betyder det, at der er en stor risiko for, at nyren vil gå til grunde allerede under selve operationen. Hvis testen er positiv kan transplantationen derfor ikke gennemføres, og du må tage hjem igen. I disse tilfælde gives nyren til en anden patient på ventelisten. Risikoen for at testen er positiv er størst, hvis modtageren har vævstypeantistoffer. For at undgå at der kommer til at gå for lang tid før nyren bliver indsat, kan man i disse tilfælde være nødt til at indkalde en "reservemodtager". Hvis du skulle komme ud for at blive indkaldt som "reserve" og dermed ikke er den, der i første omgang vil blive tilbudt nyren, vil du naturligvis blive informeret om dette.

      I sjældne tilfælde kan man komme ud for, at det ved organudtagningen viser sig, at nyrerne ikke kan bruges. I disse tilfælde må transplantationen også aflyses.


      Transplantationen

      Nyren placeres i lyskeregionen på enten højre eller venstre side, og operationen tager ca. 3 timer. Under operationen vil du være i fuld bedøvelse.

      Nyren indopereres lige uden for bughinden og tilsluttes blod- og pulsåre i lysken. Urinlederen fra den transplanterede nyre bliver syet fast i urinblæren. Hvis du har et P-dialyse kateter i maven, vil det som regel blive fjernet under transplantationen. Dine egne nyrer berøres ikke ved operationen.
      Ofte begynder den transplanterede nyre at producere urin med det samme, men det er dog ikke usædvanligt, at det tager nogle dage, før den transplanterede nyre går i gang. I nogle tilfælde kan det tage flere uger før nyren starter med at rense blodet, og det kan derfor blive nødvendigt at fortsætte dialysebehandlingen i denne periode. Erfaringsmæssigt kan ventetiden, indtil nyren går i gang, være psykisk belastende.

      Hvis du har en fistel, vil vi blot anvende den til eventuelle dialyser. Hvis du før transplantationen var i P-dialyse, vil der under transplantationen blive anlagt et hæmodialysekateter på halsen, så vi kan anvende det, hvis dialyse skulle vise sig at blive nødvendig. Hvis nyren går i gang med det samme, vil dialysekatetret kunne fjernes i løbet af nogle dage.

      Som tidligere nævnt er der risiko for komplikationer under transplantationen. De vigtigste komplikationer er blødning – eventuelt med behov for blodtransfusion -, infektion (betændelse), bugvægsbrok, urinsiven og lymfeansamling. Opstår der komplikationer, vil de, i det omfang det er nødvendigt, blive behandlet.

       

      Opvågningsafdelingen

      Efter transplantationen vil du blive overflyttet til opvågningsafdelingen. Der vil du komme til at dele stue med andre nyopererede patienter. Besøg på opvågningsafdelingen kan derfor kun ske efter særlig aftale. Hvor længe du bliver på opvågningsafdelingen afhænger af, hvor hurtigt du kommer dig efter bedøvelsen.

      De første døgn efter transplantationen måler vi din urinproduktion hver time, kontrollerer puls og blodtryk, tager blodprøver og giver væske i drop.
      Når du vågner fra bedøvelsen, vil du have en del "slanger" forskellige steder i kroppen. I forbindelse med operationen får du lagt et blærekateter, der typisk skal ligge i 5 dage, så såret i blæren kan nå at hele. Du vil også have et centralt venekateter (CVK) på halsen. Dette bruges til at tage blodprøver og måle blodtryk samt til at give medicin og væske. Nogle patienter vil også under operationen få anlagt et dræn, der går fra nyren og ud gennem huden. Drænet er en plastikslange, der skal forhindre blod i at samles omkring nyren. Drænet vil ofte kunne fjernes efter få dage.

      Under operationen får alle nyretransplanterede desuden anlagt en tynd plastikslange mellem nyren og blæren, et såkaldt JJ kateter. Dette kateter kan ikke ses uden på kroppen. JJ katetret skal sørge for, at urinen kan løbe frit fra den transplanterede nyre ned til blæren. Det fjernes som regel efter 2 uger, hvor man ved hjælp af en tynd kikkert fanger kateteret i blæren, og trækker det ud. Kateteret kan fjernes ambulant, og det tager kun få minutter.

      Det er almindeligt at opleve ubehag efter bedøvelse og operation. Du kan føle dig alment skidt tilpas, være tørstig og have lidt ondt i halsen efter den slange, der har været lagt ned i dit luftrør under operationen. Dette ubehag plejer at gå væk efter 1-2 dage. De fleste patienter har naturligvis ondt i operationssåret i dagene efter operationen, men smerterne plejer dog at forsvinde relativt hurtigt. Det er vigtigt, at du får en god smertebehandling, og du skal derfor sige til, hvis du har ondt. En god smertebehandling gør, at du hurtigere kan komme ud af sengen, og det kan være med til at forebygge komplikationer. Jo bedre din kondition er før transplantationen, jo hurtigere kommer du dig, og jo bedre vil du klare eventuelle komplikationer.


      Transplantationsafdelingen

      Efter opvågning kommer du tilbage til Nefrologisk Klinik P 3133/3134.

      Det er forskelligt, hvor længe nyretransplanterede er indlagt. Den gennemsnitlige indlæggelsestid, før du kan udskrives til ambulant kontrol, er 2 uger. Indlæggelsestiden afhænger blandt andet af, hvordan nyren fungerer og hvordan du har det.

      Vi lægger stor vægt på, at du kommer dig hurtigst muligt efter transplantationen. For at forhindre dyb årebetændelse og lungekomplikationer er det vigtigt, at du kommer ud af sengen så hurtigt som muligt. Fysioterapeuten vil hjælpe dig med dette.

      Mens du er indlagt, vil der dagligt blive taget blodprøver, måling af blodtryk og vægt, og du vil få målt din temperatur. Der vil også blive ført væskeregnskab. Det betyder, at vi noterer, hvor meget væske du får, og hvor stor urinmængden der er.  Når blærekatetret er fjernet, skal du derfor hver dag under indlæggelsen opsamle din urin i en dunk. I de første dage efter transplantationen vil der også blive foretaget ultralydsskanning af nyren for at vurdere blodforsyningen.

       

      Efter udskrivelsen

      Efter udskrivelsen overgår du til kontrol i Nefrologisk Ambulatorium P 2134 på Rigshospitalet. Den første tid efter transplantationen skal du til kontrol 2-3 gange om ugen.  I løbet af det første år vil antallet af kontroller gradvist blive færre. Hvis der ikke har været komplikationer, vil kontrollerne efter det første år være hver 2 måned og senere hver 3-4 måned. 

      Kommer du fra Herlev Hospital eller Hillerød Hospital, vil du blive tilbudt efterkontrol der, når din tilstand er stabil.

      Du skal efter transplantationen regne med at være sygemeldt omkring 3 måneder. Længden af sygemeldingen afhænger blandt andet af, hvilket slags arbejde du har, og om der har været komplikationer efter transplantationen. Dette vil blive vurderet individuelt.

      Vi anbefaler, at du de første 8 uger efter operationen ikke løfter mere end 5-10 kg ad gangen og undgår pludselige belastninger. Det skyldes, at der er øget risiko for bugvægsbrok ved overbelastning af muskulaturen.

      Det er meningen, at du, efter en transplantation, skal kunne leve et stort set normalt liv. Selvom der kan opstå problemer med en transplanteret nyre, vender størstedelen af nyretransplanterede patienter tilbage til en normal hverdag og med en bedre livskvalitet, end da de gik i dialysebehandling. På den anden side er det også vigtigt at vide, at det i nogle tilfælde kan tage langt tid at komme sig helt efter en transplantation.

      At leve med en ny nyre og den nødvendige medicinske behandling er noget man skal lære og vænne sig til, og det kan for mange tage lang tid.

       

      Immundæmpende medicin

      Immundæmpende medicin virker ved at dæmpe immunforsvaret, og skal forhindre, at kroppen afstøder den nye nyre. Det er meget vigtigt at du, efter en transplantation, tager medicinen meget nøje efter anvisningerne – også selvom du føler, at du har det godt. Hvis du glemmer at tage medicinen eller helt stopper med at tage den, risikerer du, at din krop vil afstøde nyren, eller at du helt mister nyren. Samtidigt kan du blive meget syg.

       

      Der er dog også en række bivirkninger ved immundæmpende medicin, som du skal være opmærksom på. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på et lægemiddel, men fælles for alle immundæmpende lægemidler er, at de gør dig mere følsom over for infektioner- særligt i den første tid efter transplantationen.

       

      Immunforsvaret har en medvirkende betydning i forhold til at forhindre udvikle af en kræftsygdom. Når immunforsvaret dæmpes, er der derfor en vis øget risiko for udvikling af kræft. Det gælder specielt hudkræft, og det er derfor vigtigt, at du efter en transplantation undgår solarier og solbadning, og at du bruger solcreme. Du vil efter transplantationen blive tilbudt vejledning og kontrol i et hudambulatorium. Vi anbefaler desuden, at du tager imod de tilbud, der er til hele befolkningen om forebyggende undersøgelser for kræftsygdomme samt at gå regelmæssigt til tandlæge.

       

      De immundæmpende lægemidler, der anvendes er:

      • tablet Prednisolon

      • kapsel Sandimmun Neoral, Ciqorin

      • kapsel Prograf, Adport, Advagraf, Tacrolimus

      • tablet Cellcept, Myfenax eller Myfortic

      • tablet Imurel

      • tablet Rapamune eller Certican

      • infusion Simulect

      • infusion Thymoglobulin

       

      Lægemidlerne gives sædvanligvis i en kombination af tre stoffer. Det kan fx være kombinationen Adport, Myfenax og Prednisolon eller Ciqorin, Myfenax og Prednisolon. Der findes flere forskellige kombinationer og skift mellem stofferne kan forekomme ved bivirkninger eller afstødninger.

       

      Bivirkninger

      Det er forskelligt, hvilke bivirkninger man oplever ved brug af immundæmpende medicin. Man skal huske på, at ingen får alle de bivirkninger, der her beskrives. Der er mange patienter, som kun får ganske få eller ingen betydende bivirkninger. I tiden efter transplantationen reduceres doserne af den immundæmpende medicin, og dermed bliver eventuelle bivirkninger oftest betydeligt mindre eller forsvinder helt.

      Flere af de immundæmpende lægemidler kan give forhøjede blodsukkerværdier. For patienter der har tendens til sukkersyge, er der en ikke ubetydelig risiko for udvikling af sukkersyge og der kan blive behov for behandling med insulin eller tabletter for sukkersyge.

      Neden for gives en gennemgang af de hyppigste bivirkninger. Du vil kunne finde yderligere information om de anvendte lægemidler på: www.apoteket.dk/Laegemidler/Medicinhaandbogen.aspx[RRH1] 

       

      Prednisolon

      Prednisolon er et binyrebarkhormon. I begyndelsen efter transplantationen gives Prednisolon i relativ høj dosis, men doserne mindskes hurtigt. Prednisolon kan gøre, at man bliver mere rund i ansigtet, men dette mindskes oftest, når doserne reduceres.

      Andre bivirkninger der kan forekomme er; mavesår, højt blodtryk, sukkersyge og ved længere tidsbrug tærer det på muskulaturen, kan give knogleafkalkning og grå stær. Prednison kan hos nogle patienter bevirke, at små områder i lårbensknoglens hoved går til grunde. Dette kan give kroniske smerter og i enkelte tilfælde nødvendiggøre, at man skal have en kunstig hofte. Nogle patienter kan, i perioden hvor Prednisolon dosis aftrappes, få smerter i sener og muskler. Det er specielt achillessenen, der kan blive ramt. Dette er ikke hyppigt og svinder med tiden, men det kan dog være plagsomt, mens det står på.
      For de patienter der allerede har sukkersyge, kan blodsukkeret blive sværere at kontrollere og insulindoseringen må ofte justeres hyppigt. Øget appetit og dermed vægtstigning er også et kendt problem.

      Herudover kan man opleve at få uren hud og "bumser". Det er derfor vigtigt at undgå for meget fedt og sukker, og i det hele taget passe på med at indtage for mange kalorier.

      Prednisolon kan også påvirke humøret. Dette kan komme til udtryk i såvel opstemthed og søvnbesvær. Hos nogle kan der også opstå sænket stemningsleje og irritabilitet, der i sjældne tilfælde kan give sig udtryk i depression.

      Ciqorin, Sandimmun Neoral

      Lægemidlerne virker ved at dæmpe dit immunforsvar. Indholdsstoffet er ciclosporin.

      En del patienter mærker en varmefølelse og rystelser på hænderne, når de begynder i behandlingen.  Dette aftager dog sædvanligvis hurtigt. Lægemidlet kan give forhøjet blodtryk og øget hårvækst. På længere sigt kan det også bevirke hævelse af tandkødet, og det er derfor vigtigt, at du er meget opmærksom på at holde en god mundhygiejne.

      For høj dosis af Ciqorin/Sandimmun Neoral kan nedsætte nyrefunktionen, og derfor kontrolleres indholdet af stoffet i blodet, når du er til ambulant kontrol på hospitalet.

      Ciqorin/Sandimmun Neoral kan også bevirke forhøjet blodsukker.

       

      Adport, Prograf, Advagraf, Tacrolimus

      Lægemidlerne virker ved at dæmpe dit immunforsvar. Indholdsstoffet er tacrolimus.

      Lægemidlet kan give højt blodsukker og i visse tilfælde være medvirkende til udvikling af sukkersyge - som dog ofte bedres eller forsvinder, når doserne mindskes. Søvnbesvær, hovedpine, rystelser på hænderne og kramper er andre bivirkninger, der kan forekomme ved især høje doser. For høj dosis af lægemidlet kan påvirke nyrefunktionen, og derfor kontrolleres blodindholdet på samme måde som Ciqorin/Sandimmun Neoral.

      Myfenax, Cellcept og Myfortic

      Lægemidlerne virker ved at dæmpe dit immunforsvar. Indholdsstoffet er mykofenolat.

      Myfenax, Cellcept og Myfortic kan give maveproblemer i form af diare, forstoppelse og mavesmerter. Blodmangel og hæmning af knoglemarvens dannelse af hvide blodlegemer og blodplader kan også forekomme. Bivirkningerne aftager ofte, når doseringer mindskes. 

      Imurel

      Imurel virker ved at dæmpe dit immunforsvar. Indholdsstoffet er azathioprin.

      Imurel kan give blodmangel og hæmning af knoglemarvens dannelse af hvide blodlegemer og blodplader. Bivirkningerne aftager ofte, når doseringer mindskes. 

      Rapamune og Certican

      Lægemidlerne virker ved at dæmpe dit immunforsvar. Indholdsstoffet er sirolimus (rapamune) eller everolimus (Certican).

      De hyppigste bivirkninger er forhøjet kolesteroltal, væske i benene, uren hud, mundsår og langsom sårheling. En vigtig men sjælden bivirkning er allergisk lungebetændelse.

      Simulect

      Lægemidlerne virker ved at dæmpe dit immunforsvar. Indholdsstoffet er basiliximab.

      Dette lægemiddel gives som supplement til de øvrige immundæmpende lægemidler umiddelbart før transplantationen og 4 dage efter. Det gives som en infusion i en blodåre over ca. 30 minutter. Midlet har yderst få bivirkninger.

      Thymoglobulin

      Indholdsstoffet er anti-thymocytglobulin. Hos patienter der har haft kraftige afstødnings-reaktioner ved tidligere transplantationer, eller patienter der har vævstypeantistoffer anvendes Thymoglobulin i stedet for Simulect. Midlet gives som en infusion i en blodåre og første dosis startes umiddelbart før transplantationen, og gives herefter dagligt i 5 dage. Bivirkningerne kan være temperaturforhøjelse, kulderystelser samt påvirkning af de hvide blodlegemer og blodpladerne.

      Afstødning

      Selvom der efter en transplantation gives immundæmpende medicin for at forhindre afstødning, forekommer dette alligevel hos 15-20 % af de patienter, der gennemgår en transplantation. Afstødninger er hyppigst inden for det første halve år efter transplantationen. En afstødning der opstår inden for dette tidsrum kaldes for en akut afstødning. Der findes gode behandlinger af akut afstødning, og sædvanligvis kommer nyren til at fungere godt igen efter behandling. Kronisk afstødning kan opstå senere og har et betydeligt langsommere forløb. Processen kan foregå over mange måneder eller år. Denne type afstødning er der derimod ingen behandlinger for.

      Symptomer og tegn på afstødning

      Ved en akut afstødning kan symptomerne være mere eller mindre synlige. Tegn på afstødning kan være:

       

      • blodprøver der viser stigning i kreatinin er det mest almindelige og tidligste tegn på afstødning

      • mindsket urinproduktion

      • vægtstigning og vand i benene

      • feber og almen utilpashed

      • ømhed og smerter ved nyren


      Da en del af ovenstående symptomer også kan ses ved andre tilstande (se afsnittet om andre årsager til aftagende nyrefunktion) en afstødning, er det vigtigt, at man får stillet den rigtige diagnose.  Man opdager oftest en afstødning ved, at der er en stigning i kreatinin-værdien i blodet, og diagnosen bekræftes ved en vævsprøve, en såkaldt biopsi, af den transplanterede nyre.

      En biopsi foregår i lokalbedøvelse, hvor man ved hjælp af ultralyd og nål kan udtage en vævsprøve fra nyren til mikroskopisk undersøgelse. De fleste patienter oplever ikke biopsi som specielt ubehagelig, og komplikationsrisikoen er lav.


      Behandling mod afstødning

      Afstødning behandles i første omgang med binyrebarkhormon (se afsnittet om Prednisolon) givet som indsprøjtning i en blodåre dagligt i 3 dage. Oftest får dette afstødningen til at gå i ro. I visse tilfælde kan man blive nødt til at give antistofbehandling, der er rettet mod hvide blodlegemer. Midlerne der anvendes er enten Thymoglobulin eller OKT3.

      Plasmaferese eller immunadsorption er alternative behandlingsmuligheder. Det er en slags dialyse, der renser kroppen for de antistoffer, som er årsag til afstødningen. I sjældne tilfælde kan nyren dog, trods disse behandlinger, gå tabt, og dialysebehandling må genoptages. Efter et stykke tid, når man er restitueret, er der mulighed for igen at blive opskrevet til venteliste til transplantation.

       

      Andre årsager til aftagende funktion af en transplanteret nyre

      • Forsnævringer i urinlederen kan vanskeliggøre urinens passage fra nyren til blæren. Nyren må arbejde under pres, og dette kan medføre nedsat nyrefunktion og skade nyren. Ligeledes kan blæretømningsbesvær fra fx en forstørret prostata give samme problemer. Disse problemer kan undersøges med ultralydsskanning.

      • Det kan være vanskeligt at opdage en infektion, når man er i immundæmpende behandling, og derfor tager man rutinemæssigt blod- og urinprøver for at holde øje med tegn på infektion. Det er også vigtigt, at du henvender dig til afdelingen eller ambulatoriet, hvis du har mistanke om infektionssygdom.

      • For høj dosis af Ciqorin/Sandimmun Neoral eller Adport/Prograf (se ovenfor)

      Nyreskole, Nyreforeningen, øvrige informationsmateriale

      De fleste dialyseafdelinger og nyreambulatorier har tilknyttet en nyreskole, hvor patienter og pårørende informeres om nyresygdomme og behandling af disse. På disse kurser vil der også være en grundig gennemgang af transplantationsbehandling. Hvis du ikke allerede har været på nyreskole, anbefaler vi, at du spørger personalet på din dialyseafdeling eller ambulatorium om muligheden for dette.

      Nyreforeningen er en landsforening for nyresyge – dialysepatienter og nyretransplanterede. Foreningen har lokalafdelinger over hele landet. Lokalforeningerne arrangerer medlemsmøder med socialt og medicinsk indhold, turer o.l. Du kan finde nyreforeningen på www.nyreforeningen.dk eller telefon 43 52 42 52.

      Når du udskrives efter transplantationen, vil du få yderligere informationsmateriale udleveret om livet med en transplanteret nyre. Ofte vil personalet på din dialyseafdeling eller nyreambulatorium også have yderligere materiale, som du kan få udleveret, hvis du ønsker det.

      Udarbejdet af personalet Nefrologisk Klinik P og Urologisk Klinik D, Rigshospitalet. Tilrettet til Herlev Hospital, Afdeling for Nyresygdomme.

      NYRETRANSPLANTATION OG TÆNDER

      Da den immundæmpende medicin dæmper immunforsvaret, er der risiko for, at bakterier fra munden og tænderne kan give problemer efter en nyretransplantation. Det er derfor vigtigt, at dine tænderne efterses og behandles.

       

      Undersøgelse på hospitalet

      Der er planlagt røntgen af tænder på Herlev Hospital og efterfølgende undersøgelse på Rigshospitalets Kæbekirurgiske afdeling. På Kæbekirurgisk afdeling vurderes det, om der er behov for tandbehandling inden nyretransplantation. Hvis der er behov for tandbehandling, lægges der en behandlingsplan.

      Denne plan udleveres til dig, således at du medbringer den til din egen tandlæge, som skal foretage behandlingen.

       

      Prisoverslag hos egen tandlæge

      Selve tandbehandlingen foregår hos egen tandlæge, ud fra den plan der er lagt hos kæbekirurgerne. Afdeling for Nyresygdomme kan dække udgifterne til den behandling, som er nødvendig, for at en nyretransplantation kan gennemføres.

      Afdeling for Nyresygdomme dækker udgifter til behandling af infektioner i tænder eller tandkød, som er nødvendig for at en nyretransplantation kan gennemføres.

      Medbring behandlingsplanen fra kæbekirurgerne til egen tandlæge. Tandlægen skal lave et prisoverslag, som skal sendes til:

      Ledende overlæge

      Afdeling for Nyresygdomme

      Herlev Hospital

      Herlev Ringvej 75

      2730 Herlev

      Mail: HEH-Nefrologisk.Afdeling.B@regionh.dk

      Det er meget vigtigt, at du ikke starter nogen behandling hos egen tandlæge, før vi

      har godkendt prisoverslaget.


      Behandling hos egen tandlæge

      Hvis prisoverslaget godkendes, kan du påbegynde behandling hos egen tandlæge.

      Først når tandbehandlingen er afsluttet, kan du skrives på venteliste til nyretransplantation.

       

      Betaling af tandbehandling

      Tandlægen skal lave en elektronisk faktura med angivelse af dit navn, cpr-nummer og referere til godkendte overslag.

      Regningen stiles til Afdeling for Nyresygdomme, Herlev Hospital.

      EAN-nr 5798001557306.


      Efter transplantationen

      Det er vigtigt, at du efter nyretransplantationen fortsætter med at gå til regelmæssig kontrol hos din tandlæge.


      Kapitel 10

      MEDICINSK LINDRENDE BEHANDLING

      Gå direkte til:

      Fravalg af dialyse (MMU Maximal medicinsk uræmibehandling)

      Denne information er udarbejdet til dig, der overvejer ikke at starte dialysebehandling, og til dine pårørende. Den behandler nogle af de spørgsmål, vi som sundhedspersonale hyppigst bliver stillet både inden og undervejs i en svær beslutning. Informationen kan hjælpe med til, at du og dine pårørende får taget hul på en vigtig samtale om dine ønsker for fremtiden. Desuden er hensigten, at den kan danne grundlag for videre samtale med læge og sygeplejersken.

      Overvejelser om dialysebehandling

      Dialysebehandling har både fordele og ulemper. Dialyse er en livsforlængende behandling, der gør det muligt at overleve, selvom dine nyrer ikke fungerer. Behandlingen kan dog opleves så belastende og tidskrævende, at det er svært at opretholde en god livskvalitet, og nogle vælger derfor at ikke at modtage dialysebehandling.

      Dialysebehandling er et tilbud Du har ret til at beslutte, at du ikke ønsker at starte dialysebehandling. At fravælge dialysebehandling er en svær beslutning, der kræver mange overvejelser.

      Konsekvensen ved ikke starte dialysebehandling er, at det ikke er muligt at opretholde livet i længere tid, når nyrefunktionen aftager. Derfor er det vigtigt, hvis du overvejer ikke at starte dialysebehandling, at du taler med både dine pårørende, lægen og plejepersonalet på hospitalet og fortæller om dine overvejelser.

      Samtalen med familie og venner

      For de fleste er det svært at fortælle om overvejelserne til familie og venner. Der er mange følelser på spil, og dine pårørende kan blive både kede af det og bange, når du fortæller om dine tanker. Det er helt naturligt. Det vigtigste er, at I ikke undgår samtalen. Hvis I forsøger at beskytte hinanden ved ikke at tale sammen, kan det føre til unødige misforståelser, bekymringer, ensomhed, angst og følelse af forladthed hos både dig og dine pårørende. Det bedste er at finde et roligt tidspunkt og fortælle ærligt, hvad du tænker og føler.

      Der er også mulighed for at få kontakt til en hospitalspræst/vejleder fra din trosretning. Har du behov for samtale med en psykolog, kan dette etableres via Nyreforeningen eller henvisning fra egen læge.


      Hvad sker der, hvis dialyse fravælges?

      Hvis du vælger ikke at starte dialyse, forsætter den medicinske behandling af din nyresygdom Formålet med behandlingen er, at du skal bevare resten af din nyrefunktion så længe som muligt, men i sidste ende vil nyresvigt føre til døden.

      Din nyrefunktion vil blive dårligere, og efterhånden vil du få symptomer på nyresvigt.

      De hyppigste symptomer på nyresvigt er:

      • Træthed
      • Manglende lyst til mad, madlede, kvalme og nogen gange
        opkastninger
      • Hudkløe
      • Vægttab
      • Dårlig smag i munden, dårlig ånde
      • Ændret smagsoplevelse
      • Væskeansamling i kroppen
      • Åndenød
      • Lægkramper
      • Uro i kroppen
      • Koncentrationsbesvær
      • Hukommelsesbesvær


      DEN SIDSTE TID

      Palliativ behandling

      Palliativ behandling er lindrende behandling med medicin, der ikke er livsforlængende, men forbedrer livskvaliteten den sidste tid. Det giver mulighed for en god afslutning med dine pårørende. Det varierer, hvor længe det er muligt at leve uden dialyse. Nogle lever uger, andre lever måneder og år. Hvor lang tid der går, afhænger af din øvrige helbredsmæssige tilstand, og hvor stor restfunktion dine nyrer har. Det er endvidere muligt allerede tidligt i forløbet at henvise til palliationsenheden ved behov. Palliationsenheden kan hjælp med de fysiske og psykiske symptomer samt de sociale og åndelige problemer, der kan opstå i forbindelse med at have en livstruende sygdom.

      De lægger vægt på at støtte både dig og dine pårørende i gennem forløbet og samarbejder med hospitalet, egen læge, hjemmesygeplejerske, kommune og hospice. Palliationsenheden har mulighed for at besøge dig i dit hjem og vil arbejde for bedre din og dine pårørendes livskvalitet med udgangspunkt i dine aktuelle vilkår og symptomer.

      Spise og drikke I takt med at nyrefunktionen forringes, vil du med stor sandsynlighed opleve, at lysten til at spise aftager, og du derfor spiser mindre. Du kan have glæde af en samtale med vores diætist, som kan give råd og vejledning om energirig kost, samt eventuelt rådgive dig om det rette valg af ernæringstilskud. Har du ikke stor vandladning, kan det være hensigtsmæssigt at begrænse væskeindtaget.

      Symptomer og smerter

      Uden dialyse vil du blive tiltagende træt, og sidst i forløbet vil du glide ind i bevidstløshed.

      Væskeophobning kan give dig problemer med at trække vejret, men medicin vil kunne lindre dit ubehag. Medicin vil også dulme kvalme, smerter eller lignende.

      Rammerne for den sidste tid For det meste kan du og dine pårørende selv beslutte, hvor du skal være i den sidste tid. Det kan være i hjemmet, hvis forholdene er til det eller eventuelt på hospice. I dialog med dig og dine pårørende finder læge og plejepersonale frem til, hvor og hvordan du ønsker, din sidste tid skal være.

      I hjemmet

      Ønsker du, at den sidste tid skal foregå i eget hjem, vil du og din familie kunne modtage hjælp og støtte fra hjemmeplejen og egen læge.

      Det er nødvendigt, at der er en pårørende hos dig i hjemmet, og det er muligt som pårørende at søge om plejeorlov. og det er muligt som pårørende at søge om plejeorlov.

      Spørg eventuelt hjemmesygeplejersken eller sygeplejersken i Nefrologisk ambulatorium om dette. Nogle kommuner har døgnpladser, hvis det ikke er muligt at være i hjemmet til det sidste.

      Udkørende hospiceteam

      Hvis der i den sidste tid er behov for særlig lindring af dine symptomer, kan læge henvise til udkørende hospiceteam, der kan komme hjem til dig. Et hospiceteam består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og psykolog, der alle er specialiseret i behandling af uhelbredelig syge. Teamet tager sig også af koordinering og vejledning af de fagpersoner, der kan komme i hjemmet.

      Desværre kan alle henvisninger ikke imødekommes på grund af stor søgning.

      Hospice

      Er du uhelbredeligt syg med komplekse symptomer, kan det også være muligt at blive henvist til hospice. Hospice er et sted, hvor højt specialiseret personale kan hjælpe med at gøre din sidste tid så god som muligt. Både din egen læge og lægen på sygehuset kan henvise dig til hospice.

      Et hospice er både for dig og dine pårørende. Det er gratis at komme på hospice for alle med en livstruede og alvorlig sygdom, hvor døden er nært forestående. Der er stor søgning til hospice, så der er ikke sikkerhed for en plads.

      Er du i tvivl om hospice er noget for dig, modtager de fleste hospices meget gerne besøg efter aftale.


      Indlæggelse på Hospital 

      Hvis du ikke ønsker at dø hjemme, eller det ikke er muligt for dig at komme på hospice, kan indlæggelse på et hospital være en mulighed i den sidste tid. Dette kan arrangeres af egen læge.

      Spørgsmål

      Du er altid velkommen til at spørge om mere. Kontakt gerne både læge og plejepersonale, hvis du og dine pårørende har flere spørgsmål eller ønsker en samtale.


      Kapitel 11

      DIÆT

      Gå direkte til:


      Fokus på fosfat i føde- og drikkevarer

      Til dig der har nedsat nyrefunktion

      Hvis du har for meget fosfat i blodet, skal du være opmærksom på, at du begrænser mængden af føde- og drikkevarer, der indeholder meget fosfat. 

      Hovedgrupper af føde- og drikkevarer, der indeholder fosfat:

      Fødevarer:

      • Ost
      • Æg
      • Tørrende bønner, linser, ærter, Edamame bønner
      • Svampe
      • Lever

       

      Drikkevarer:

      • Mælkeprodukter
      • Cola, Faxe Kondi og energidrikke (tilsat fosfat*)

       

      Vores anbefalinger

      Maksimum indtag:  

      • 1,5 dl mælkeprodukt eller 1 skive ost pr. døgn
      • Maks. 3 æg eller æggeblommer pr. uge
      • Undgå tilsat fosfat (se vejledning nedenfor, om tilsat fosfat).
      • Snak med din behandler om eventuel omlægning af fosfatbindere, således at de passer til dit måltidsmønster

      Gode tips
      En erstatning for et almindeligt glas komælk kan enten være ris-/mandel/havre eller soyadrik. Alternativt kan du blande fløde 38% med iskoldt vand. Du kan justere mængden af fløde alt efter, hvilket fedtindhold du bedst kan lide.

      Når du laver æggekage, kan du erstatte en del af de hele æg med æggehvide og fløde 38 %. Fløden kompenserer for den cremede konsistens, som æggeblommen normalt tilfører.

      Undgå tilsat fosfat
      Tilsat fosfat bruges særligt i sammensatte fødevarer som pålæg, pølser, pålægssalater og færdigretter, men kan også findes i f.eks. kagecreme, skærekager og cola. Tjek altid varedeklaration for, om varen indeholder tilsat fosfat: E338, E339, E340, E341, E343, E450, E451, E452.


      Fokus på salt og væske

      Til dig der har nedsat nyrefunktion

      Salt kan være medvirkende årsag til at påvirke blodtrykket samt binde væske i kroppen, og du skal derfor begrænse dit indtag af salt. Derudover giver salt øget tørst, hvilket er uhensigtsmæssigt, hvis du samtidig har væskerestriktion.

      Vi anbefaler, at du vælger madvarer der er mærket med "Nøglehullet", da der i disse fødevarer og produkter er sparet på tilsætningen af bl.a. salt. 

      Salt i fødevarer

      Vær særligt opmærksom på:

      • Saltning under madlavningen
      • Bordsalt
      • Bouillon
      • Ost
      • Fiskekonserves
      • Færdigvarer
      • Take-away
      • Brød
      • Kantine- og restaurantmad

       

      Vores anbefalinger

      • Brug flere krydderier og friske krydderurter
      • Brug ikke Seltin-salt, da indhold af natrium er erstattet af kalium

       

      De friske krydderurter kan med fordel bruges i krydderurtesmør:

      Ingredienser

      • 200 g blødt smør (gerne usaltet)
      • Revet skal af ¾ citron (usprøjtet)
      • 1 stor håndfuld frisk dild
      • 1 stor håndfuld frisk persille
      • Friskkværnet peber

       

      Fremgangsmåde
      Skyl krydderurterne og citronen. Riv citronen og skær krydderurterne fint (det gør intet at der kommer stilke med). Rør alle ingredienserne sammen.

      Læg massen over på et stykke bagepapir med en spiseske og form det til en rulle ved hjælp af bagepapiret. Sæt madsnor i enderne og læg rullen på køl til du skal bruge det.

      Nyd krydderurtesmørret til f.eks. brød, kød, fisk eller pastaretter.

       

      Væske
      For stort væske indtag kan være medvirkende årsag til at der ophobes væske i kroppen og du skal derfor begrænse dit indtag af væske.

      Væske defineres som alt der har konsistens som yoghurt eller har en tyndere konsistens.

      Når du samtidig sparer på salt og meget søde fødevarer, f.eks. slik, bliver du ikke så tørstig

       

      Vores anbefalinger

      • Brug mindre salt på din mad og salt ved tilberedning
      • Spis velkrydret mad, der ikke er stærk
      • Drik af små glas
      • Fyld en kande med vand, svarende til den mængde væske du må drikke. Hver gang du tager noget at drikke f.eks. kaffe, skal du først hælde tilsvarende mængde vand fra kanden. Når kanden er tom har du opbrugt din daglige væske mængde.
      • Mål op, hvor meget der er i dine glas/krus/kopper og skriv ned hvor meget du drikker i løbet af en dag.

       

      Gode tips ved akut tørst

      • Sut på en isterning, undgå at knuse den med tænderne
      • Del en appelsin eller citron i både. Sug saften ud af bådene
      • Tag et syrligt bolche eller tyggegummi (sukkerfri)
      • Brug mundplejemidler, f.eks. kunstig spyt, sugetabletter, gel eller frisk mund spray. Mundpleje produkter kan købes på apoteket. Spørg efter produkter uden fosfat.
      • Fyld et glas med isterninger/knust is i stedet for vand. Tilsæt gerne smag i form af f.eks. citron, lime, chili eller mynte.
      • Børst tænder


      Fokus på kalium i føde- og drikkevarer

      Til dig der har nedsat nyrefunktion

      Hvis du har for meget kalium i blodet, bør du begrænse mængden af føde- og drikkevarer, der indeholder meget kalium. 

      Hovedgrupper af føde- og drikkevarer, der indeholder kalium:

      Fødevarer:

      • Grøntsager
      • Frisk og tørret frugt
      • Tørrende bønner, linser, kikærter og Edamamebønner
      • Nødder og mandler
      • Tørrede kartoffelprodukter, f.eks. chips


      Drikkevarer:

      • Mælk og kakaomælk
      • Juice
      • Kaffe
      • Frugt og grøntsagssmoothies

       

      Vi anbefaler, at du pr. døgn maks. indtager:  

      • 1 stk. frugt a 100 gr.
      • 100 gr. rå grøntsager (Hvis du spiser mere, skal grøntsagerne tilberedes kaliumbesparende, læs mere nedenfor)
      • 200 ml. mælk
      • 2 kopper kaffe

       

      Hvis du spiser kartofler, skal de altid tilberedes kaliumbesparende.

      Vi anbefaler desuden, at du begrænser dit indtag af nødder og mandler og undgår juice samt frugt- og grøntsagssmoothie.

      Kaliumbesparende tilberedning
      Enkelte justeringer i tilberedningen af grøntsager og kartofler kan mindske indholdet af kalium.  Dette kalder vi for kaliumbesparende tilberedning. Når grøntsager og kartofler skrælles, deles i mindre stykker og koges i rigeligt vand. Ca. 30-50% af kalium kan udskilles i kogevandet. På den måde kan du begrænse dit indtag af kalium og fortsat spise grøntsager og kartofler.

      Samme princip kan følges, hvis du skal lave suppe. Tilbered alle grøntsager og kartofler kaliumbesparende, og brug dem derefter som vanligt i tilberedningen af suppen. Vær dog opmærksom på væske mængden i suppen, hvis du har væskerestriktion.


      Fokus på energi- og proteindrikke

      Til dig der har nedsat nyrefunktion, men ikke er i dialysebehandling

      I perioder kan der være behov for, at du supplerer din daglige kost med protein- og energiholdige drikke.  

      Skemaet nedenfor viser en oversigt over nogle af de drikke der findes, og som er egnet, hvis du er nyresyg.

      Vi anbefaler at du, som hovedregel, vælger en drik med lavt indhold af protein.

      For indhold af kalium og fosfat skal du vælge ud fra hvordan dine aktuelle blodprøver er.

      Drik

      Kalium

      Fosfat (Phosphor)

      Protein

      Energi

      Renilon 4.0 & 7.5 (125 ml)

      27,5 mg

      5 mg

      4,9 g

      1050 kJ

      Nutridrink compact (125 ml)

      295 mg

      217 mg

      12 g

      1260 kJ

      Fresubin 2 kcal (200 ml)

      320 mg

      240 mg

      20 g

      1680 kJ

      Nutridrink Juice Style (200 ml)

      18 mg

      24 mg

      7,8 mg

      1260 kJ

      Arla Protino (125 ml)

      108 mg

      113 mg

      13,8 mg

      1070 kJ

      For det rette valg, spørg personalet eller diætisten i afdelingen. Alle angivelser er pr. flaske.


      Fokus på kalium og fosfat i drikkevarer

      Til dig der har nedsat nyrefunktion

      Hvis du er blevet anbefalet at begrænse dit indtag af kalium og fosfat, skal du være opmærksom på, hvilke drikkevarer du indtager.

      Nedenstående skema viser eksempler på, hvor meget kalium og fosfat der er i de givne drikkevarer. Jo mindre fosfat og kalium, jo bedre.

      Alle mængder er pr. 100 ml.                                                                                                    

      Drik

      Fosfat (Phosphor)

      Kalium

      Mejeriprodukter

       

       

      Sødmælk

      93 mg

      144 mg

      Letmælk

      96 mg

      156 mg

      Kærnemælk

      92 mg

      156 mg

      Skummetmælk

      97 mg

      158 mg

      Kakaoskummetmælk

      98 mg

      211 mg

      Piskefløde

      57 mg

      95 mg

      Flødeis

      86 mg

      149 mg

      Mælkeis

      100 mg

      180 mg

      Plantebaserede produkter

       

       

      Soyadrik

      40 mg

      70 mg

      Kakao soyadrik

      40 mg

      130 mg

      Havredrik

      21 mg

      41 mg

      Mandeldrik

      14 mg

      28 mg

      Risdrik

      11 mg

      15 mg

      Læskedrikke

       

       

      Æblemost

      6 mg

      80 mg

      Appelsinjuice

      14 mg

      168 mg

      Sodavand, ikke tilsat fosfat

      3 mg

      6 mg

      Kaffe

       

       

      Filterkaffe

      2 mg

      66 mg

      Instantkaffe, 1 tsk. med top (1,25 gram)

      4 mg

      50 mg

      Alkoholiske drikke

      Fosfat (Phosphor)

      Kalium

      Rødvin

      10 mg

      100 mg

      Rosévin

      6 mg

      75 mg

      Hvidvin, tør

      6 mg

      61 mg

      Hvidvin, medium

      8 mg

      88 mg

      Hvidvin, sød

      13 mg

      110 mg

      Champagne

      7 mg

      57 mg

      Øl, pilsner 4,4-7,6 %

      9-22 mg

      30-64 mg

      Øl, let pilsner

      -

      22 mg

      Mørk hvidtøl

      12 mg

      20 mg

      Portvin

      12 mg

      95 mg

      Vermouth, tør

      7 mg

      40 mg

      Vermouth, sød

      4 mg

      29 mg

      Sherry, tør

      11 mg

      58 mg

      Sherry, sød

      10 mg

      109 mg

      Whisky

      5 mg

      2 mg

      Madeira

      12 mg

      100 mg

      Vodka

      5 mg

      1 mg


      Fokus på indhold af fosfat og salt i ost

      Til dig der har nedsat nyrefunktion

      Ost indeholder en masse gode næringsstoffer, men indeholder også meget fosfat og salt. Når du har en nyresygdom eller nedsat nyrefunktion, kan det være relevant at du er opmærksom og spare på dit indtag af oste.

      Nedenstående skema viser, hvor meget fosfat og salt den enkelte ost indeholder. Jo mindre fosfat og salt, jo bedre.

       

      Ostetype

      Fosfat

      (Phosphor)

      Salt

      Skæreost

       

       

      20+/11%

      550 mg

      2,4 g

      30+/16%

      590 mg

      1,8 g

      40+/23%

      510 mg

      1,9 g

      45+/26%

      530 mg

      1,7 g

      50+/29%

      470 mg

      1,7

      Mozzarella 30+/16%

      440 mg

      1,5 g

      Mozzarella 45+/26%

      390 mg

      1,4 g

      Myseost 33+*

      332 mg

      1,3 g

      Smelteost

       

       

      Smelteost 30+

      900 mg

      1,4 g

      Smelteost 45+

      800 mg

      1,3 g

      Dessertost

       

       

      Brie 45+

      370 mg

      1,6 g

      Brie 50-60+

      380 mg

      1,7 g

      Camembert 30-45+

      370 mg

      3,2 g

      Danablue 50+

      380 mg

      3,7 g

      Roquefort 50+

      380 mg

      3,7 g

      Blå-/hvidskimmelost

      270 mg

      1,5 g

       

       

      Ostetype

      Fosfat

      (Phosphor)

      Salt

      Hårde oste

       

       

      Parmesan 32+

      930 mg

      2,5 g

      Revet parmesan

      729 mg

      3,8 g

      Emmentaler 45+

      610 mg

      1,5 g

      Gruyere 45+

      610 mg

      1,5 g

      Prima Donna

      -

      1,7 g

      Friskost

       

       

      Hytteost 20+

      220 mg

      0,8 g

      Hytteost 5+

      137 mg

      0,6

      Rygeost 5+

      210 mg

      0,5 g

      Rygeost 40+

      190 mg

      0,2 g

      Kvark 5+

      230 mg

      0,5 g

      Kvark 45+

      190 mg

      0,3 g

      Feta 40+

      360 mg

      4,0 g

      Flødeost 60+

      160 mg

      1,4 g

      Flødeost 70+

      140 mg

      1,2 g

      Alle angivelser er pr. 100 gr.

      *Myseost indeholder herudover store mængder kalium (1300 mg pr. 100 gr.)


      Kapitel 12

      AT LEVE MED EN NYRESYGDOM

      SAMLIV OG SEKSUALITET

      Mange kronisk nyresyge får seksuelle problemer som følge af deres sygdom eller den medicin, de indtager. Når man bliver kronisk syg, vil behovet og lysten til sex ofte træde i baggrunden en tid, men på et tidspunkt vil emnet igen blive aktuelt, også selvom man stadig er syg.

      Den overordnede årsag til de seksuelle problemer er den nedsatte nyrefunktion og deraf følgende ophobning af affaldsstoffer i kroppen. Der findes forskellige problemstillinger, der kan hindre et tilfredsstillende sexliv ved kronisk nyresygdom.

      Manglende lyst til sex Kronisk træthed og hormonforstyrrelser er en følge af den nedsatte nyrefunktion, men også den psykosociale belastning ved at være kronisk syg har betydning for den manglende lyst til sex.

      Mænd

      Mænd kan have fertilitetsproblemer og rejsningsbesvær (impotens). Problemer med rejsning kan have både fysiske og psykiske årsager.

      Årsagerne kan være:

      • Dårlig blodforsyning eller nervepåvirkning til de blodkar, som er nødvendige for at opnå rejsning
      • Hormonforstyrrelser
      • Bivirkninger til medicin
      • Frygten for ikke at være i stand til at få rejsning eller bekymringer i det hele taget

        Afhængig af hvad der er årsagen til problemet, er der forskellige behandlingsmuligheder. Ændringer i den aktuelle medicin kan komme på tale, og der er andre medicinske behandlingsmuligheder til at afhjælpe rejsningsbesvær.

      Kvinder

      Kvinder kan have problemer med fugtningsbesvær, fertilitet, manglende tilfredsstillelse og smerter ved samleje.

      Årsagerne kan være:

      • Hormonforstyrrelser
      • Bivirkninger til medicinen
      • Behov for hjælp.

      Det vigtigste er, at den enkelte er tilfreds med sit sexliv, uanset om det

      indebærer aktiv sex eller ej.

      Tal med dine kontaktpersoner i klinikken, hvis du har behov for det.

      www.min.medicin.d

      Redaktør