Aktuelle fokusområder

​Forskningen i Center for Klinisk Metabolisk Forskning fokuserer primært på fysiologiske, patofysiologiske og farmakologiske aspekter af den humane metabolisme og metaboliske sygdomme såsom diabetes, non-alkoholisk fedleversygdom og adipositas. Herunder er der en liste over nogle af centerets fokusområder med eksempler på igangværende forskningsprojekter indenfor hvert område. Klik på et fokusområde for at folde teksten ud.


Mavetarmhormoner

Det har vist sig, at mavetarmkanalen spiller en afgørende rolle for den humane metabolisme, og at ændringer i tarmens funktion er medvirkende til Forkert stavet ordpatofysiologien bag en række metaboliske sygdomme, herunder svær overvægt, type 2-diabetes og non-alkoholisk fedtleversygdom. Det er velkendt at måltidsinduceret sekretion af Forkert stavet ordinkretinhormonerne Forkert stavet ordglucagon-like Forkert stavet ordpeptide 1 (GLP-1) og Forkert stavet ordglucose-dependent Forkert stavet ordinsulinotropic Forkert stavet ordpolypeptide (GIP) bidrager til opretholdelsen af et stabilt blodsukker ved bl.a. at øge udskillelsen af insulin og regulere udskillelsen af glukagon. Endvidere har GLP-1 vist sig at reducere appetit og fødeindtag og hormonet udgør grundlaget for en række effektive Forkert stavet ordmedicinske behandlinger af type 2-diabetes og svær overvægt.

En række forskningsprojekter i Center for Klinisk Metabolisk Forskning har bidraget til forståelsen af Forkert stavet ordinkretinhormonernes betydning for glukosemetabolismen og vi har vist, at hormonerne også spiller en rolle i knoglemetabolismen. I tillæg hertil undersøger vi effekten af Forkert stavet ordinkretinhormonbaserede behandlinger for slidgigt, fedme induceret af Forkert stavet ordantipsykotika, psoriasis og Forkert stavet ordgaldesyremalabsorption.



Type 1-diabetes

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber insulinproducerende betaceller i pankreas, hvilket fører til total insulinmangel. Desuden svækkes alfacellernes evne til at udskille glukagon. Hjørnestenen i behandlingen er derfor injektioner med eksogent insulin, hvilket er med til at sænke plasmaglukoseniveauet. Uden insulinbehandling vil blodsukkerniveauet stige, hvilket på sigt fører til senkomplikationer i form af retinopati, nefropati, neuropati og makrovaskulær sygdom. En stram diabetesbehandling reducerer risikoen for senkomplikationer, men samtidigt øges risikoen for hypoglykæmiske episoder, hvilket nedsætter livskvaliteten, besværliggør behandlingen og er en potentielt livsfarlig tilstand. 

I Center for Klinisk Metabolisk Forskning forsker vi i, hvordan vi kan afhjælpe de farlige hypoglykæmiske episoder ved at genetablere glukagonudskillelsen fra alfacellerne hos personer med type 1-diabetes. Desuden undersøger vi de akutte kardiovaskulære effekter ved hypoglykæmi og udsving i blodsukker (glykæmisk variabilitet) både hos patienter med type 1-diabetes og type 2-diabetes. Vi udfører både observationelle studier og kliniske interventionsstudier. 



Type 2-diabetes

Type 2-diabetes er en metabolisk sygdom karakteriseret ved hyperglykæmi på baggrund af varierende grad af insulinresistens og nedsat insulin sekretion. Prævalensen af type 2-diabetes er stigende i det meste af verden, og i Danmark skønnes ca. 300.000 personer at have type 2-diabetes. Livstilsfaktorer såsom høj vægt og nedsat fysisk aktivitet har stor betydning for risikoen for at udvikle type 2-diabetes, men alder, genetisk disposition og etnicitet har også stor betydning. Personer med type 2-diabetes risikerer komplikationer såsom kardiovaskulær sygdom samt neuropati, nefropati og retinopati. Behandlingen sigter mod at reducerer risikoen for disse komplikationer med livsstilsintervention, blodsukkersænkende behandling og reduktion af kardiovaskulære risikofaktorer såsom hypertension og hyperkolesterolæmi.

I Center for Klinisk Metabolisk Forskning forsker vi i udviklingen af type 2-diabetes med særlig fokus på tarmens, tarmhormonernes og glukagons betydning for patofysiologien. Desuden forsker vi i kardiovaskulære komplikationer til type 2-diabetes med et særligt fokus på risikoen for hjerterytmeforstyrrelser i forbindelse med hypoglykæmi.



Andre typer diabetes

​I Center for Klinisk Metabolisk Forskning har vi tradition for også at forske i mindre hyppigt forekommende former for diabetes. Vi forsker bl.a. i mekanismerne bag og nye behandlinger af sekundær diabetes til kronisk pankreatitis og pankreatektomi (se separat afsnit nederste på siden), maturity onset diabetes of the young (MODY), lægemiddelinduceret diabetes, som f.eks. kan opstå ved behandling med psykofarmaka eller glukokortikoider (især systemiske) og gestationel diabetes, som opstår hos 2-3 % af alle gravide kvinder.

MODY står for maturity-onset diabetes of the young og dækker over 13 forskellige genetiske diabetesformer. MODY er stærkt arvelig og præsenterer sig ofte før 25 års alderen. De skyldes primært en reduceret produktion af insulin. Her i Center for Klinisk Metabolisk Forskning forsker vi primært i MODY type 2 og 3. Vi ser på udvikling og årsag af sygdommen samt forsøger at undersøge, hvordan denne lille gruppe patienter bedst kan behandles.

Graviditetsbetinget diabetes (GDM) er en type af diabetes der udvikles i forbindelse med graviditet. Nogle gravide kvinder er ikke i stand til at øge deres insulin udskillelse sufficient i graviditeten, og som konsekvens heraf vil de udvikle GDM. GDM forsvinder normalt efter fødslen, men kvinderne vil have op til 63% øget risiko for udvikling af type 2-diabetes indenfor 10 år. Kvinderne (og deres børn) har ud over de metaboliske problemer også en øget risiko for blandt andet fødselskomplikationer, fedtlever og hjertekarproblemer. I Center for Klinisk Metabolisk Forskning arbejder vi med at karakterisere GDM ved at undersøge de bagvedliggende årsager for udviklingen af sygdommen samt progressionen mod type 2-diabetes og behandling heraf. 



Overvægt



Metaboliske leversygdomme

Den store stigning i antallet af overvægtige og svært overvægtige i Danmark medfører en samtidig stigning i antallet af personer med overvægtsrelaterede komplikationer. Undersøgelser har vist at Forkert stavet ordsteatose forekommer hos en stor andel af overvægtige og specielt svært overvægtige personer. En del af patienterne med Forkert stavet ordsteatose vil over tid udvikle Forkert stavet ordsteatohepatitis og fibrose. Den samlede betegnelse for disse tilstande er non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD). NAFLD har de senere år fået øget bevågenhed, da man har vist, at tilstanden øger risikoen for insulinresistens, type 2-diabetes, hjertekarsygdom, Forkert stavet ordhepatocellulært karcinom og cirrose.

I Center for Klinisk Metabolisk Forskning forskes både i udviklingen af NAFLD og behandlingsmuligheder for NAFLD. Vi undersøger bl.a. glukagons betydning for udvikling af NAFLD hos delvist eller fuldt Forkert stavet ordpankreatektomerede patienter og hvilken betydning fedtlever har for glukose- og fedtmetabolismen. Der forskes desuden i hvorvidt kosttilskud indeholdende Forkert stavet ordpolyphenolet Forkert stavet ordcurcumin fra gurkemejeroden kan bruges i behandlingen af NAFLD, samt hvorvidt mulige genetiske markører for NAFLD genfindes hos denne population. Mens et parallelt studie undersøger, om Forkert stavet ordprednisolonbehandling kan fremkalde eller forværre NAFLD.

Et nyligt afsluttet projekt har haft fokus på, hvorvidt vægttab efter det kirurgiske fedmeindgreb Forkert stavet ordRoux-en-Y Forkert stavet ordgastric bypass forbedrer NAFLD, og et kommende studie skal se på, hvor hurtigt NAFLD udvikles ved Forkert stavet ordhyperkalorisk diæt hos raske, unge mænd. Også samspillet mellem Forkert stavet ordpankreas alfaceller, aminosyrer og leveren hos personer med og uden NAFLD vil blive undersøgt. Nogle studier benytter MR-spektroskopi til bestemmelse af Forkert stavet ordsteatosegrad og Forkert stavet ordFibroScanning til bestemmelse af leverens stivhed (fibrosegrad), mens andre inkluderer leverbiopsi.  



Tarmglukagon og patienter uden bugspytkirtel

Total pankreatektomerede patienter får typisk fjernet pankreas på baggrund af en malign eller præmalign tilstand i pancreas. Umiddelbart efter operationen opstartes behandling med insulin og pankreasenzymer. Disse patienter har ofte en række udfordringer i forbindelse med deres nyerhvervede sekundære og såkaldt 'pankreatogen' diabetes, herunder fluktuerende blodsukre (øget glykæmisk variabilitet) samt øget risiko for potentielt livsfarlige hypoglykæmiske episoder. 

I Center for Klinisk Metabolisk Forskning forsker vi i, hvordan mavetarmkanalen ændrer/opfører sig hos denne patientgruppe under pludseligt fravær af pankreatiske alfa- og betaceller. Vores tidligere kliniske eksperimenter har vist, at når total pankreatektomerede patienter stimuleres med oral glukose, producerer de fortsat glukagon trods fravær af pankreas alfaceller, som står for glukagonproduktionen hos raske non-diabetiske personer. Vi undersøger nu, hvor denne glukagonsekretion præcis stammer fra, og hvordan sekretionen er reguleret ved hjælp af forskellige stimuli, herunder hypoglykæmi og forskellige præparater til behandling af type 2-diabetes. Desuden undersøger vi, hvor sensitive disse patienter er for tilført glukagon herunder afprøvning af glukagon indgivet kontinuerligt via 'insulin'-pumpe som blodsukkerstabiliserende behandling. Endelig benytter vi denne unikke patientgruppe til at afsøge, hvorvidt forskellige hormoner og blodsukkersænkende medikamina påvirker den menneskelige organisme uafhængigt af pancreas. 



Redaktør