Graviditet og fødsel
Vi har tilbud om nakkefoldskanning,
misdannelsesskanning, forældre- og fødselsforberedelse, kontaktjordemoder i graviditeten og
speciel konsultation for gravide med særlige behov.
Vi har specialiseret os i overvågning af fostret ved
komplicerede forløb. Hvis du har haft komplikationer eller er bange for at føde,
medvirker vi til, at der udarbejdes en fødselsaftale med dig.
Efter
fødslen er der tilbud om døgnåben telefonrådgivning, hvor en jordemoder eller
sygeplejerske vejleder nybagte forældre.
Det at blive en ny familie er en stor begivenhed, derfor
opfordrer vi dig til i alle sammenhænge, at du har din partner med.
Vi tilbyder ambulant fødsel og indlæggelse på barselsafsnit
ved kompliceret graviditet eller fødsel.
Mere om graviditet og fødsel
Kvindesygdomme
Afdeling for Kvindesygdomme varetager behandling af gynækologiske sygdomme for kvinder i alle aldre.
Vi har kvinden i centrum i alle livets faser og ønsker at møde dig med en venlig og imødekommende attitude.
Vi har fokus på at optimere patientforløb og medinddrager patienten i alle beslutninger.
Afdelingen har klinikker for abort, tidlig graviditet og akutte gynækologiske sygdomme.
Mere om Kvindesygdomme og Gravidmodtagelse 1
Afdelingen har højt specialiseret funktion i det urogynækologiske område.
Mere om Kvinde- og Bækkenbundssygdomme, klinik 1
Fertilitetsbehandling
Vi tilbyder insemination og reagensglasbehanding til ufrivilligt barnløse. Vi behandler både par og enlige kvinder.
På Fertilitetsklinikken er du i trygge og professionelle hænder. Vi er et team af eksperter, som står for behandlingen og er klar til at støtte dig gennem hele forløbet.
Mere om Fertilitetsklinikken