Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​

Mette Schou Hedegaard

​Mette er læge og ph.d.-studerende. Hun har sin daglige gang i afdelingens Fertilitetsklinik, hvor hun fokuserer på forskningsprojektet: PRIOR.​

​Profil

Mette er læge og ph.d.-studerende hos Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler. Hun forsker i udviklingen af svangerskabsforgiftning blandt kvinder, som er blevet gravide ved hjælp af fertilitetsbehandling ved ægdonation.

Forskningsfelt

Mette er ansvarlig for PRIOR-studiet (Pre-eclampsia Risk in Oocyte Recipients), hvor hun forsker i risikoen for og mekanismerne bag udviklingen af svangerskabsforgiftning blandt kvinder, som er blevet gravide ved hjælp af fertilitetsbehandling ved ægdonation.

Studiet er et prospektivt kohortestudie. Det skal sammenligne 263 kvinder, som er blevet gravide efter ægdonation, med 263 kvinder, som er gravide efter reagensglasbefrugtning med egne æg. Hun følger kvinderne gennem deres fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel med gentagne blodprøver, kliniske kontroller, scanninger og telemedicin.

Hun ønsker at undersøge, om udviklingen af svangerskabsforgiftning blandt kvinder, der har fået lagt donerede æg op, skyldes en immunologisk reaktion, ændringer i den gravides karsystem, eller forskelle i vævstyper mellem foster og modtager af ægget.​​​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden