Parvovirus (Human parvovirus) B-19 antistof (NPU58175)

Version

1 (udgivet 22.04.2020)

Princip

Påvisning af IgM og IgG antistoffer mod parvovirus B-19 med CLIA chemoluminescens immunoassay hhv. Sandwich og indirekte CLIA

Indikation 

  • Mistanke om akut infektion med parvovirus B-19 (erythema infectiosum/lussingesyge), specielt hos gravide med udslæt.
  • Bestemmelse af immunstatus, fx hos gravide, der har været eksponeret for smitte.
  • Udredning i forbindelse med artraligier og anæmitilstande.
  • Akut hepatitis, hvor andre mere hyppige årsager ikke har kunnet påvises.

Prøvemateriale 

Blod (serum) uden tilsætning.

Prøvebestilling i SP/Webreq 

Undersøgelse: Human parvovirus B19
Materiale: serum eller koagelblod.

Tidspunkt for prøvetagning 

Så tidligt som muligt, evt. efterfulgt af ny undersøgelse efter 1-2 uger

Utensilier

Gelglas

Gul Vacuette.jpg

Prøvetagning 

Venepunktur.

Prøvemængde 

4-5 ml blod (2 ml serum). Minimum 0,6 ml blod (0,3 ml serum).

Opbevaring

Prøvemateriale opbevares i køleskab (4-8° C).

Forsendelse 

Sendes evt. i kølekasse.

Svarafgivelse

Der må påregnes en svartid på op til 3 hverdage efter prøvens modtagelse i KMA.

Tolkning

IgM: < 0,9 og
IgG: < 0,9
Tolkning: Ingen tidligere infektion (ikke immun) eller nyligt smittet.

IgM: ≥ 1,1 og
IgG: < 0,9/≥ 1,1 
Tolkning: Mulig akut infektion. Se også bemærkninger nedenfor

IgM: < 0,9 og
IgG: ≥ 1,1  
Tolkning: Tidligere infektion (immun)

Bemærkninger

Ved kombinationen positiv/grænseværdi IgM og negativ IgG anbefales ny blodprøve til antistofbestemmelse efter 2 uger.
Specielt for gravide: ved lav positiv IgM (≥ 1,1 og < 10) og positiv IgG, som kan skyldes uspecifik (falsk positiv) IgM, anbefales ny blodprøve til parvovirus DNA/RNA (EDTA-glas) for at udelukke akut infektion, og ny antistofbestemmelse efter 2 uger. Ved høj positiv IgM (≥10) og positiv IgG skal patienten betragtes som havende en akut parvovirus infektion og henvises til fødestedet mhp løbende ultralydskontrol i graviditeten.
Udslæt hos gravide bør altid medføre undersøgelse for både parvovirus og rubellavirus, også selvom der er påvist IgM antistoffer mod parvovirus, idet der kan være tale om enten krydsreaktion eller dobbeltinfektion.
Hos immunsupprimerede med parvovirusinfektion kan antistofrespons mangle, og undersøgelse for antistoffer bør suppleres med blodprøve (EDTA-blod) for parvovirus DNA/RNA.



Redaktør