Luftvejsvirus (udvidet) DNA-RNA (33057)

Version

1 (udgivet 22.04.2020)

Princip

Påvisning af RSV og influenza A og B, Parainfluenzavirus (1-4), humant Metapneumovirus (hMPV), Rhino/enterovirus, Parechovirus Adenovirus, med amplifikationsteknik (PCR).
Udvidet undersøgelse ved særlig indikation

Indikation 

  • Indikation for udvidet undersøgelse: immunsuppression og/eller kronisk lungesygdom og/eller svær respirationsvejspåvirkning
  • Se i øvrigt Influenza (A&B) og RS-virus DNA/RNA (52050)

Alle de nævnte vira kan give øvre eller nedre luftvejsinfektion. RSV ses hos børn <2 år med hoste og hvæsende respiration, dyspnø og takypnø, immunsupprimerede patienter og patienter i risiko for alvorlig influenza med nedre luftvejsinfektion. Hyppigst vinter og tidligt forår. Influenza A og B ses ved pludselig temperaturstigning ledsaget af kulderystelser, muskelsmerter, hovedpine, hoste og forkølelsessymptomer. Hyppigst i vinterhalvåret.
Parainfluenzavirus ses hyppigst forår og efterår, hMPV i vinterhalvåret, Rhinovirus især sensommer og efterår.
Alle respirationsvejsvirus kan give bronchioloitis hos børn. Adenovirus kan være årsag til svær pneumoni, især hos immunsupprimerede patienter, undertiden ledsaget af hepatitis.
Adenovirus er desuden hyppig årsag til svær, ofte purulent, konjunktivit.
Enterovirus kan udover luftvejsinfektion forsage meningitis, som især hos nyfødte og små børn kan være alvorlig.

Prøvemateriale 

Sekret fra nasopharynx, trakealsekret, BAL, svælgpodning.
Ønskes udvidet undersøgelse, kan dette udføres på samme prøvemateriale.

Prøvebestilling i SP/Webreq 

Undersøgelse: luftvejsvirus DNA/RNA eller udvidet luftvejsvirus.
Materiale: bronkoalveolær lavage (BAL), ekspektorat, nasopharynxsekret, podning eller trakealsekret.

Tidspunkt for prøvetagning 

Så tidligt som muligt i den akutte sygdomsfase.

Utensilier

Podning med eSwab 

Hvid eswab uden podepind.jpg

Trakealsekret, sekret fra nasopharynx og BAL

Sterilt spidsglas

Prøvetagning 

Nasopharynxsug:
Kateteret føres gennem næse til nederste del af pharynx. Der suges samtidig med, at katetret trækkes langsomt tilbage. Til slut suges et par ml sterilt fysiologisk saltvand igennem katetret.
Trakealsug og BAL.
Podning fra svælg eller nasopharynx: Podepinden føres gennem mund eller næsehule til bagsiden af svælg eller næsesvælgrum, hvorefter der gnides med podepinden mod slimhinden. Podepind kommes efterfølgende i E-swabmediet.

Prøvemængde 

Ca. 2. ml

Opbevaring

Prøvemateriale opbevares i køleskab (4-8° C).

Forsendelse 

Kort transporttid bør sikres. Forsendelsen bør ske i kølekasse.

Svarafgivelse

Svar afgives løbende Svartid max 5 timer, ofte hurtigere.
Sidste ankomsttid for at få svar samme dag:
Hverdage 18:00, weekender 16:30.
Ellers er der svar næste morgen på prøver, der kommer ved 19-tiden. Enterovirus og parechovirus 1 - 2 hverdage efter modtagelsen i KMA.

Tolkning

Positivt svar kan anvendes som:
Beslutning om isolation af inficerede patienter (Influenza A/B og RSV). Ætiologisk udredning.


Redaktør