Koncentrationsbestemmelse af antibiotika (NPU19779 Genta-micin-NPU19867 Netilmicin-NPU19919 Tobramycin-NPU19929 Vancomycin

Version

1 (udgivet 21.04.2020)

Princip

Måling af antibiotikakoncentrationen i patienters serum eller andre væsker kan være indiceret i følgende tilfælde:

   1. Risiko for toksiske bivirkninger
   2. Kritiske niveauer for effekt
   3. Risiko for underbehandling

I princippet kan koncentrationen af alle antibiotika måles i serum eller andre væsker, men der er sjældent indikation for måling af andre antibiotika end aminoglykosider og glycopeptider.
 
Der er tradition for at måle laveste værdi, CMIN (dal-værdien), for to klasser af antibiotika, nemlig aminoglykosider (gentamicin, netilmicin og tobramycin) og glycopeptider (vancomycin), da begge kan måles ved en kemisk metode på få timer. Målingen er uafhængig af om der gives andre antibiotika samtidig.

Prøver til antibiotika koncentrationsmålinger tages bedst om morgen (kl. 8.00), så vil der foreligge et svar om eftermiddagen. Eventuelt før næste dosering. Analysen foretages af Klinisk Biokemisk Afdeling.

Prøvemateriale

Minimum 2 ml vene/arterie blod. Dog kan et kapillærglas med blod fra børn også anvendes.
Husk dato, klokkeslæt, og oplysninger om sidste dosisstørrelse samt tidspunkt.

Prøvebestilling i SP/Webreq

Undersøgelse: vælg antibiotikum
Materiale: serum eller koagelblod

Bemærkninger

Aminoglykosider:
Initial dosering: Gentamicin: ~4-5 mg/kg
Ved septisk shock kan dosis evt. øges til ~7 mg/kg

Initial dosis gives per vægt, er uafhængig af nyrefunktion, men kun afhængig af patientens vandfase. Ved mistanke om svært usædvanlige væskeforhold, som f.eks. ved meget svær overvægt, ved cirrhose (+/- ascites) og lign., bør den initiale dosis ikke kun udregnes efter vægt.
Aminoglykosider (gentamicin, netilmicin og tobramycin) er hurtigt baktericidt virkende, og særdeles egnede til kombination med f.eks. b-lactamantibiotikum i den empiriske behandling af sepsis, f.eks. i de første 1-3 døgn af behandlingen. Ved behandling med aminoglykosid ud over 3 døgn bør patienten revurderes mhp. infektionsfokus (herunder dyrkningsfund og resistensmønster) og S-koncentration måles mindst x 2 ugentlig.

Effekten af aminoglykosider afhænger af, om man opnår en top-koncentration (CMAX), der er ca. 8 gange bakteriens MIC for aminoglykosider, ca. én gang i døgnet (PK-PD-tabel på hjemmeside).

Da de toksiske bivirkninger, nefro- og ototoksicitet, ses ved ophobning af aminoglykosider intracellulært i specifikke celler er det vigtigt, at behandlingsvarigheden med disse præparater er så kort som muligt, og at man ikke påbegynder en ny behandling før efter 28 dages pause.
Man måler dal-værdier, CMIN, hvilket oplyser om ophobning af stofferne og dermed risiko for toksiske bivirkninger.

Anbefalinger og justeringer:
1. Hvis ingen mistanke om væsentlig nyrepåvirkning er der ingen grund til koncentrationsmålinger hvis behandlingsperioden ikke overstiger 3 dage. Der gives samme dosis hver 24. time.

2. Ved påvirket nyrefunktion: blodprøve til koncentrationsmåling tages ca. 16 timer efter dosering, bedst om morgenen, svaret på denne måling forefindes inden næste dosis om eftermiddagen:

S-gentamicin: < 0,5 µg/ml (efter ca. 16 timer): Samme dosis gives 24 timer efter sidste dosis.
S-gentamicin: 0,5 - 1 µg/ml: Reducer dosis til ca. 50 %, som gives 24 timer efter sidste dosis.
S-gentamicin: > 1 µg/ml: Seponer eller pauser behandlingen med aminoglykosider.

Vancomycin:
Initial dosering: Vancomycin 1 g x 2, iv. dgl.

Kan oftest gives uden at det er nødvendigt at måle serum koncentrationer.

Vancomycin er et baktericidt virkende glycopeptid antibiotikum, der anvendes til behandling af infektioner forårsaget af Gram-positive bakterier.
Effekten af glycopeptider er afhængig af at koncentrationen ikke falder under ca. 8 x MIC.
Der er ingen korrelation mellem høje serum vancomycin værdier og nefrotoksiske bivirkninger.
Måling af serum vancomycin udføres for at sikre patienten en optimal behandling, dvs. at serum vancomycin ikke falder til en værdi under 15 mg/ml.
Laveste værdi (dal-værdien) dvs. umiddelbart inden næste dosering, bør være 15-20 mg/ml.

Anbefalinger og justeringer:
1. Måling af serum vancomycin foretages 2-3 gange ugentligt.
Næste dosering af vancomycin bør ikke afvente svaret på målingen.

2. Dosis justeres efter måling af dalværdier ved mistanke om uhensigtsmæssigt niveau:
S-vancomycin: >20 mg/ml (efter ca. 12 timer), dosis reduceres, eller dosisintervallet forlænges.
S-vancomycin: < 15 mg/ml (efter ca. 12 timer), dosis øges, eller dosisintervallet forkortes.

3. Ved påvirket nyrefunktion, bør ikke anvendes flere nyretoksiske stoffer som f.eks. gentamicin, vancomycin og amphotericin B samtidig.


SSI Diagnostik

Redaktør