Organisering af afdelingen
Afdeling for Hjertesygdomme består af
- et sengeafsnit, hvor akut syge patienter er indlagt
- to klinikker hvor patienterne kan komme i dagtimerne
Afdeling for Hjertesygdomme har også det hjertemedicinske tilsynsansvar på Fælles Akutmodtagelse og øvrige afdelinger: Det er hjertemedicinske speciallæger, som tilser alle patienter med symptomer på hjerteproblemer på Herlev Hospital.
Hvad laver vi?
Afdeling for Hjertesygdomme plejer, diagnosticerer, undersøger og behandler hjertepatienter medicinsk. De mest hyppige undersøgelser på Afdeling for Hjertesygdomme er:
- Cykeltest/arbejds-EKG
- Døgnblodtryksmåling,
- Ultralydsscanning af hjertet
- Ultralydsscanning af hjertet via spiserøret
- Genoprettelse af normal hjerterytme ved elektrisk stød
- Optagelse og overvågning af hjerterytmen
- Hjerte-CT
- MR-scanning af hjertet
Invasive undersøgelser og operationer
Afdeling for Hjertesygdomme foretager ikke operationer eller invasive undersøgelser, dvs. undersøgelser som foregår inde i kroppen under bedøvelse. Hvis vores hjertelæger, som en del af din behandling, indstiller dig til operation eller invasiv undersøgelse, foregår dette på Gentofte Hospital eller Rigshospitalet, som vi samarbejder med på dette område.
Spørgsmål