Gå til hovedindhold

Hvad kan jeg forvente i mit forløb?

Alle forløb er forskellige, men der er nogle fælles ​træk​, som er beskrevet herunder. Guiden forklarer også, hvornår du bør kontakte en sundhedsfaglig.

I de første 3 ​måneder efter operationen, skal du mærke, at det bliver bedre, når det gælder:

  • ​At klare dine daglige gøremål
  • Smerter
  • Hævelse
  • Bevægelighed​

Inden for de første 6 uger efter din operation vil du:

  • få fjernet gipsbandagen
  • få en håndledsskinne
  • få fjernet sting (12-16 dage efter operationen)
  • få taget røntgen og kontrolleret, at bruddet sidder godt
  • få vejledning i, hvad du må bruge hånden til i dine daglige gøremål
  • få vejledning i øvelser for håndled og fingre, som du skal lave hjemme
  • træffe beslutning om din genoptræning sammen med en sundhedsfaglig

Dit hospital vil give dig information om, hvornår det sker, og hvilken sundhedsfaglig person, du møder. ​​


Graferne viser hvordan håndleddet typisk kan bevæges. I de første 3 måneder bliver det hurtigt bedre. Fra 3 måneder og op til 1 år bliver bevægeligheden stadig bedre, men det går langsommere.​


Hånden bøjes bagover (bagoverbøjning)

Hånden vender håndfladen mod loftet (drejebevægelse)



Tilbage

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden