Formålet med forskning og udvikling i Afdeling for Fysio- og Ergoterapi
MISSION: AT KUNNE TILBYDE PATIENTERNE DEN BEDST MULIGE EVIDENSBASEREDE BEHANDLING.
- Forskning- og Udviklingsgruppen skal være med til at sikre gennemførsel af forskning- og udviklingsprojekter, der tager udgangspunkt i praksis. Disse projekter skal medvirke til at kvalitetssikre ergoterapeutisk og/eller fysioterapeutisk praksis på Herlev og Gentofte Hospital.
Det tilstræbes, at selv mindre projekter gennemføres med en stringens, der som minimum vil muliggøre præsentation/publikation på regionalt niveau og gerne på nationalt eller internationalt niveau.
Projekterne skal som udgangspunkt involvere ergoterapeuter og/eller fysioterapeuter fra relevante afdelinger samt de relevante medlemmer af Forsknings- og Udviklingsgruppen.
Opgaver for Forskning- og Udviklingsgruppen
Forsknings og udviklingsgruppen på Herlev og Gentofte Hospital skal:
planlægge, gennemføre og afrapportere forskning- og udviklingsprojekter, der tager udgangspunkt i ergoterapeutisk og/eller fysioterapeutisk praksis og medvirke til at kvalitetssikre denne praksis på Herlev og Gentofte Hospital
planlægge samt afholde undervisning og præsentationer af projekter for afdelingens personale – fx Fagligt Forum samt i samarbejde med øvrige ergoterapeuter og fysioterapeuter, arrangere Journal Clubs og udarbejde Critical Appraised Topics (CATs).
vejlede ergoterapeuter og/eller fysioterapeuter med og uden specialfunktion til planlægning, gennemførsel og afrapportering af forsknings- og udviklingsprojekter
medvirke til implementering af en evidensbaseret praksis, således at den ergoterapeutiske og/eller fysioterapeutiske praksis bygger på den bedste evidens.
sikre god sammenhæng mellem forskningsprojekter og daglig ergoterapeutisk og/eller fysioterapeutisk praksis. Det betyder, at der skal være fokus på at generere forskningsspørgsmål fra klinisk praksis og implementere forskningsresultater i klinisk praksis.
Vision og strategi for forskning og udvikling i afdelingen
Forskning- og Udviklingsgruppen arbejder for at leve op til deres mission med at ville kunne tilbyde patienterne den bedst mulige evidensbaserede behandling.
Visionen for gruppen er tredelt:
Vores forskning og udvikling skal være til gavn for patienterne.
Vores forskning og udvikling skal være en integreret og synlig del af klinisk praksis.
Vores forskning og udvikling skal involvere så mange ergo- og fysioterapeuter som muligt.
For at kunne nå i mål med den tredelte vision er der nedfældet en række strategiske punkter:
Forskning- og Udviklingsgruppen prioriterer, at forskningen er praksisforankret samt dækker bredden af specialer/patientgrupper.
Der arbejdes mod, at vores afdeling frem over selv er initiativtager på flere projekter og selv kan bidrage til at skaffe eksterne midler.
Vores forskningsprojekter skal være af en sådan kvalitet, at de kan publiceres.