Ortopædkirurgi

​På denne side kan du finde information vedrørende forskningsprojekter, der er lavet i et samarbejde mellem Afd. for Fysio- og Ergoterapi og Afd. for Led- og Knoglekirurgi.

Igangværende forskningsprojekter


Prædiktorer for Weilby-plastik opererede patienters aktivitetetsudøvelse

Introduktion:

Mange danskere kender til at have artrose i tommelfingerens rodled og incidensen er 20 % hos individer over 40 år. Hos mænd og kvinder over 75 år er den henholdsvis på 42 % og 57 %. Artrose i tommelfingerens rodled kan medføre nedsat ledbevægelighed, styrke, instabilitet, risiko for subluksation, hævelse, ømhed og smerte.

Studier viser, at det har indvirkning på patientens livskvalitet samt kan give problemer i udførelsen af ADL. Problematikker omkring ADL ses hovedsageligt ved aktiviteter, hvor tommelfingeren inddrages - som ved nøglegreb, åbning af syltetøjsglas og forskellige slags skruelåg samt af- og påklædning, spisning, bæring af for eksempel poser og åbning af døre.

Det er ikke i tidligere studier undersøgt, hvordan rodledsartroseplastik opererede patienters selvidentificerede og -oplevede aktivitetsudøvelse udvikler sig gennem et rehabiliteringsforløb og hvilke faktorer præ- og postoperativt, som kan prædiktere senere funktionsniveau og aktivitetsudførsel.

Formål:

Primært:

- At undersøge udviklingen i opererede patienters aktivitetsudøvelse målt præoperativt og frem til et år postoperativt, samt hvilke faktorer som kan prædiktere dette.

Sekundært:

- At beskrive udviklingen i aktivitetsudførselen i opfølgningsperioden i specialiseret - og alment regi samt ved engangsinstruktioner.

- At undersøge om patienterne ud fra undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM), identificerer de samme aktivitetsproblemer som er defineret i Quick Disabilities of the Arm, Shoulder and Hand (Quick DASH).

Metode:

Der inkluderes 50 patienter fra HGH, som er skrevet op til en rodledsartroplastik operation. Undersøgelser udføres præ-operativt, ved 3 uger samt 2, 6 og 12 måneder post-operativt. Følgende undersøgelser foretages; COPM, Quick DASH, smerter, ledbevægelighed og styrke. 

Projektleder/kontaktperson:

Ergoterapeut
Christine Debora Johnsen
Tlf.: 3867 39 46
Skriv til ergoterapeut Christine Johnsen

Sted hvor projektet udføres:

HGH, Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 17. 

Forventer tidsforløb:

Opstart dataindsamling maj 2016

Dataindsamling forventes afsluttet medio 2021.



HIP fracture REhabilitation Programme for elderly with hip fracture (HIP-REP)

Introduktion:

Efter en hoftenær fraktur (HF) har ældre over 65 ofte længerevarende funktionstab med nedsat evne til at udføre almindelig daglig levevis (ADL).

Formål:

Det overordnede formål med HIP-REP er at udvikle (studie 1), afprøve (studie 2) og evaluere effekten (studie 3) af et genoptræningsprogram til ældre med HF baseret på hverdagsaktiviteter for at sikre, at de opnår et mere selvstændigt og sikkert dagligt funktionsniveau gennem et tværsektorielt sammenhængende trænings- og rehabiliteringstilbud.

Metode:

Studie 1: Samtaler med 7 ældre samt 7 sundhedsprofessionelle for at indsamle erfaringer med aktivitetsproblematikker, og herefter udarbejdelse af et aktivitetsbaseret genoptræningsprogram.

Studie 2: Gennemførbarheden af genoptræningsprogram undersøges, ved at 20 ældre med HF, som supplement modtager aktivitetsbaseret genoptræning fra indlæggelse på hospital, over kommunal genoptræning til udskrivelse til egen bolig.

Studie 3: Evaluering af effekten af HIP-REP - en enkelt blindet randomiseret undersøgelse gennemføres med 108 ældre med HF.

Resultater:

Studie 1: Participatorisk design øger patient relevans. Målsætning og integration af adaptive strategier kan øge selvstændighed og sikkerhed i ADL udførsel.

Studie 2: Patient rekruttering, adhærens og data outcome viser, at HIP-REP er gennemførbart. Programjustering inden igangsættelse af studie 3; sekundære outcomes fjernes og målsætningsark til ældes forløbsbog tilføjes.

Projektleder:

Seniorforsker, Ph.d., Forskningsfysioterapeut, PT, MPH
Carsten Bogh Juhl
Tlf. 2139 5639
Skriv til projektleder Carsten Bogh Juhl

Kontaktperson/daglig projektleder:

Ph.d.studerende, Ergoterapeut, MScOT
Alice Røpke
Tlf. 5163 2407
Skriv til daglig projektleder Alice Røpke

Sted hvor projektet udføres:

Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit T119 HGH, på Herlev matriklen. Samt i følgende kommuner: Herlev, Gentofte, Furesø, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.

Forventet tidsforløb:

Studie 1: 01.03.2018 - 01.11.2018

Studie 2: 01.02.2019 - 01.09.2019

Studie 3: 01.02.2020 - 01.11.2020


Afsluttede forskningsprojekter


ACL kohorte

Formål:

At identificere prædiktorer for at opnå et funktionsniveau som før skade for patienter med korsbåndsskade i et tværfagligt vurderings- og behandlingsforløb, med eller uden en korsbåndsrekonstruktion.

Metode:

Undersøgelsen er en prospektiv kohorteundersøgelse, hvor patienter med korsbåndsskade henvist fra Region Hovedstaden inkluderes konsekutivt og følges i 2 år fra henvisningstidspunkt. Patienterne rekrutteres fra Hofte-, Knæ- og Fodkirurgi, klinik 1, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Gentofte Hospital i perioden 1. feb. 2015 til 1. feb. 2017.
Patienterne henvist med mistanke om korsbåndsskade, vil blive diagnosticeret på en tværfaglig konference, med fysioterapeut og ortopædkirurgiske speciallæge. Patientens diagnose vil blive stillet på baggrund af patientens skadesanamnese og diagnostiske test i form af Rolimeter, Lachmans test, skuffetest og pivot shift. Diagnosen verificeres evt. ved MR-scanning.  Undersøgelserne vil blive sammenholdt med patientens aktivitetsniveau, motivation, forventninger, alder, evt. tidligere behandling/genoptræning.
 
Størstedelen af patienterne vil blive tilbudt et udrednings-, vurderings- og behandlingsforløb i fysioterapien, hvor en fysioterapeut udfører start- og sluttest før og efter et træningsforløb. Når patienten tilbydes et udredningsforløb i fysioterapien indkaldes pt. til individuel undersøgelse. Ud fra undersøgelsen vurderer fysioterapeuten, om patienten skal have individuel behandling før deltagelse på hold, om patienten kan overgå til low load eller high load hold. Hvis patientens efter et evt. individuel behandlingsforløb ikke er i stand til at opnå et funktionsniveau til at træne på hold tilbydes patienten en ny undersøgelse og vurdering på tværfaglig konference mhp. evt. operation. High load fokuserer på alignment, styrke, stabilitetstræning, funktionstræning, plyometrisk træning, hop, løb og hurtige retningsskift. Low load fokuserer på alignment, styrke, stabilitetstræning og funktionstræning, Holdet indeholder ikke hop, løb og hurtige retningsskift, så sub-akutte patienter med bone bruise, patienter med tillægsskader som f. eks. større bruskskader, patienter med lavt aktivitetsniveau før skade eller med meget høj BMI starter på dette hold. Fysioterapeuterne på holdet vurderer løbende patienterne mhp. om de skal/kan overgå til high load holdet alt efter pt´s skade og mål.

Projektleder/kontaktperson:

Specialeansvarlig fysioterapeut
Hanne Hornshøj
Tlf.: 3867 7487
Skriv til specialeansvarlig fysioterapeut Hanne Hornshøj Jensen

Sted hvor projektet udføres:

GeH, opg. 6A.

Forventet tidsforløb:

Under dataindsamlingen fra 1. februar 2015 til 1. februar 2017 har vi 1. gangs testet 159 patienter, hvoraf 122 fuldførte knæ-vurderingsholdet inklusiv 2. test, 18 delvist fuglte holdet og 19 er udeblevet efter 1. test. Data ved follow-up er indsamlet 152, hvoraf 49 fik en ACLR. Flere mænd end kvinder modtager ACLR. Dataanalyse færdiggjort - artikel er under forberedelse.  



Brisement af patienter med knæartrose

Formål:

At beskrive karakteristika hos de patienter der modtager brisement og undersøge, hvilke faktorer der øger risikoen for brisement, samt at beskrive omkostninger i forbindelse med håndteringen af denne patientgruppe.

Metode:

Alle primære TKA udført på Gentofte Hospital på patienter hjemmehørende i Region Hovedstaden som modtager brisement identificeres og patient-karakteristiska registreres og patientgruppen og risikofaktorer beskrives og omkostninger ved brisement beregnes.

Klinisk relevans:

Patientgruppen kræver en del ressourcer i form af indlæggelsestid (typisk 3 – 4 dage efter brisement), specialiseret genoptræning og ekstra ambulante kontroller i efterforløbet. På Afdeling for Led- og Knoglekirurgi Gentofte Hospital udføres omkring 800 primære TKA’er årligt, omkring 2300 i perioden 2011 - 2014, hvor af op imod 50, svarende til ca. 2 % modtog brisement og det vil således være optimalt at gennemføre undersøgelsen på patienter opereret på Gentofte Hospital. Der mangler konsensus omkring estimatet for, hvor mange TKA patienter, der modtager brisement på grund af nedsat bevægelighed post-operativt og hvilke risikofaktorer, der er for brisement. Undersøgelsen vil kunne forbedre identifikationen af patienter i risiko for nedsat post-operativ bevægelighed og dermed muligheden for at optimere forebyggelsen af nedsat post-operativ bevægelighed.
 
Økonomi: Der er givet 84.000,- kr. til specialeansvarlig Hanne Hornshøj til beskrivelse af projektet med vejledning af seniorforsker Carsten Juhl og Overlæge Thomas Lind.

Resultater:

Der er inkluderet 113 cases og 261 kontroller; 216 kvinder (58%); gennemsnitsalder 65,9 år og BMI 28,8. Odds for brisement er ikke signifikant øget ved pre-operativ nedsat ekstension og fleksion OR=1,39 (95%CI: 0,77; 2,51) og OR=1,95 (95%CI: 0,85; 4,46). Nedsat post-operativ ekstension og fleksion øger risikoen for brisement (OR=4,36 (95%CI; 1,66; 11,44) og OR=2,00 (95%CI; 1,04; 3,85)), justeret for post-operativ smerte i hvile og ved aktivitet. Postoperativ

smerte i hvile og aktivitet viser ikke signifikant øger risiko for brisement (OR=1,67 (95%CI; 0,93; 3,0) og OR=1,64 (95%CI; 0,58; 4,63)), når der justeres for postoperativ bevægelighed.

Projektleder:

Seniorforsker, fysioterapeut, MPH, ph.d.
Carsten Juhl
Tlf.: 3867 7488
Skriv til Seniorforsker fysioterapeut Carsten Bogh Juhl

Kontaktperson:

Specialeansvarlig fysioterapeut
Hanne Hornshøj
Tlf.: 3867 7487
Skriv til speciale ansvarlig fysioterapeut Hanne Hornshøj Jensen

Sted hvor projektet udføres:

Gentofte Hospital opg. 6A.

Forventet tidsforløb:

Første artikel submittet i efteråret 2019.



Identifikation af aktivitetsproblemer som følge af Dupuytrens kontraktur

Introduktion:

Dupuytrens kontraktur (DK) medfører flexionskontrakturer af fingrene og patienterne søger behandling, når udførelsen af de betydningsfulde aktiviteter er for besværlige. Kontrakturerne kan afhjælpes  med en operation. 
Efter operation for DK har mange patienter ødem, smerter, nedsat ledbevægelighed og patienterne kan opleve problemer med udførelsen af aktiviteter.

Formål:

At identificere patienternes aktivitetsproblemer inden operation for DK og undersøge patienternes selvoplevede aktivitetsudførelse og tilfredshed med udførelsen før operationen og indtil 6 måneder efter operationen.

Metode:

56 patienter er konsekutivt inkluderet på Nordsjællands Hospital, Hillerød. Patienterne er undersøgt præ-operativt, tre-fem dage post-operativt og derefter én gang ugentlig i alt seks uger samt seks måneder post-operativt. Patienternes selvoplevede aktivitetsproblemer undersøges med COPM. Derudover undersøges ødem, smerter, og bevægelighed.

Projektleder/kontaktperson:

Forsknings- og udviklingsergoterapeut
Susanne Boel
Tlf.: 3867 3951
Skriv til Susanne Boel, Forsknings- og udviklingsterapeut

Sted hvor projektet udføres:

Dataindsamling; Nordsjællands Hospital, Hillerød.
Databearbejdning og udarbejdelse af artikel; HGH, Gentofte. 

Forventet tidsforløb:

Artikel under udarbejdelse til publicering i internationalt tidskrift.



Godt liv med artrose i Danmark (GLAD)

Formål:

At undersøge om patienter med knæartrose gennem deltagelse i G.L.A:D, kan undgå eller udskyde operation.

Metode:

I perioden fra nov. 2015 – juni 2017 vil 206 patienter bosiddende i Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe Kommuner inkluderes i projektet – 103 patienter i træningsgruppen (G.L.A:D) og 103 patienter i kontrolgruppen. Patienterne skal på røntgen have tydelige artroseforandringer i form af randosteofytter, afsmalning af ledspalte mm. (svarende til en Ahlbäckscore > 1), samt aktivitetssmerter på mindst 5 på en 0 - 10 skala. Træningsgruppen modtager 2 x 1½ times patientuddannelse og neuromusculær træning 2 x ugt. á 1½ time i 6 uger.
Kontrolgruppen modtager information om artrose i knæet og operation af ortopædkirurgisk læge, samt 2 x 1½ times patientuddannelse. Deltagende patienter vil blive testet ved spørgeskema og fysiske tests ved start og efter intervention efter 6 uger.
Primært effektmål: ændring i antallet af patienter, der ønsker at blive henvist total knæalloplastik (TKA), efter træningsforløbet.
Sekundære effektmål: Livskvalitet og funktionsevne: Knee injury and Osteoarthritis Outcome Score (KOOS), Funktionsevne: Rejse-sætte-sig test (30 sek.), 10 meter gangtest, Trappetest. 

Resultater:

Der blev inkluderet i alt 189 deltagere fordelt på 94 i træning + undervisningsgruppen og 95 i undervisningsgruppen. Gennemsnitsalderen var 66 år og der var 106 kvinder (56%), BMI var 28,7.  De inkluderede patienter havde moderat til svær artrose (Ahlback 1-2; 89 (48%)) eller havde meget svær artrose (afficeret knogle på røngten, Ahlback 3-5; 98 (52%)). Hovedparten i alt 127 (69%) var indstillet til TKA og alle havde aktivitetssmerte på 5 eller derover på en VAS-skala (0-10).

I træningsgruppen gennemførte 81 (86%) og i undervisningsgruppen 69 (73%). De væsentligste grunde til frafald var sygdom, manglende mulighed for at deltage i træning og i undervisningsgruppen ønsket om at modtage træning. 

Det primær outcome, andelen der ønsker operation, evalueres med spørgsmålet ”Hvis du har det som nu ønsker jeg ikke operation” – I træningsgruppen var der 49 ud af 70 (70%) der var enige eller helt enige og i undervisningsgruppen var det tilsvarende 42 ud af 67 (63%). I træningsgruppen var der 64 (90%) der var enige i at de havde haft stort udbytte af deltagelse og 51 ((76%).

Der findes ikke klinisk relevant effekt på patientrapporterede outcome (Knee Osteoarthritis Outcome Score (KOOS) og Oxford Knee Score (OKS)) og de fysiske test (40 meters gang, Rejse-sætte-sig test og 2 minutters trappetest), hvor resultater i træningsgruppen kun er lidt bedre end i undervisningsgruppen.

Konklusion:

Flere i træningsgruppen ønsker ikke operation og oplever stort udbytte deltagelse i træning og undervisning. Dette resultat afspejles dog ikke effekt i de patientrapporterede outcome og de fysiske funktionsmål.

Projektleder:

Seniorforsker, fysioterapeut, MPH, ph.d.
Carsten Juhl
Tlf.: 3867 7488
Skriv til Seniorforsker i fysioterapi Carsten Bogh Juhl

Kontaktperson:

Specialeansvarlig fysioterapeut
Hanne Hornshøj 
Tlf.: 3867 7487
Skriv til speciale ansvarlig fysioterapeut Hanne Hornshøj Jensen

Sted hvor projektet udføres:

Gentofte Hospital opg. 6A. Genoptræningscentre i Gentofte, Lyngby Taarbæk, Rudersdal og Gladsaxe kommuner.

Forventet tidsforløb:

Patienter er inkluderet fra 1. november 2015 til 1. maj 2018. Manuskript udarbejdes i samarbejde med fysioterapeuterne Hanne Hornshøj, Regitze Arnfast og Sanna Hytten i efteråret 2020.



Kan PROMs prædiktere behovet for genoptræning efter osteosyntese efter frakur af distal radius

Introduktion:

I Danmark bliver 3-400 patienter/år osteosynteret efter en distal radius (DRF). Ergoterapeuter og håndkirurger vurderer i dag patientens behov for genoptræning efter osteosyntese af DRF ud fra nedsat bevægelighed, ødem og smerter samt en intuitiv fornemmelse for hvordan disse funktionsnedsættelser vil påvirke patientens mulighed for at udføre meningsfulde aktiviteter. Patientperspektivet er kommet i fokus indenfor de seneste år og kan blive mere integreret sammen med den bedste evidens, når ergoterapeuten og/eller håndkirurgen vurderer patientens behov for genoptræning. Det vil derfor være relevant at undersøge, om patienternes vurdering med Patient Rated Outcome Measures (PROM) prædiktere behovet for genoptræning.

Formål:

At undersøge om patienterne selv identificerede funktionsevne, smerter og aktivitetsproblemer målt to uger postoperativt kan prædiktere behovet for genoptræning efter osteosyntese af distal radiusfraktur.

Metode:

200 patienter inkluderes konsekutivt fra håndkirurgisk Klinik, HGH. Patienterne undersøges to og fem uger samt tre og seks måneder postoperativt med følgende PROM’s; Disabilities of the Arm, Shoulder and Hand (DASH), som undersøger patientens selvvurderede funktionsevne og symptomer i overekstremiteten, Visual Analog Scale (VAS), som undersøger patientens selvoplevede smerter og Canadian Occupational Performance Measure (COPM), som undersøger patientens selvoplevede aktivitetsproblemer.

Projektleder/kontaktperson:

Forsknings- og udviklingsergoterapeut
Susanne Boel
Tlf.: 3867 3951
Skriv til Forskning- og Udviklingsergoterapeut Susanne Boel

Sted hvor projektet udføres:

HGH, Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 17
Studiet udføres som en del at et uddannelses forløb knyttet til Lunds Universitet.

Forventet tidsforløb:

Opstart af dataindsamling august 2017.
Afsluttet dataindsamling januar 2020.
Artikel forventets klar til publicering ultimo 2020.



Mobil interaktiv telerehabilitering til patienter med kunstigt knæ- eller hofteled

Formål:

At undersøge, om patienter med hofte- eller knæalloplastik, der tilbydes hjemmetræning baseret på mobil interaktiv telerehabilitering kan opnå mindst samme funktionsforbedring som patienter, der modtager almen superviseret holdbaseret genoptræning på kommunale genoptræningscentre.

Metode:

Studiet udføres som et blokrandomiseret kontrolleret studie (RCT). Der blev udarbejdet en computergenereret randomiseringsrækkefølge, som er stratificeret i forhold til hofte- eller knæalloplastik og genoptræningssted og patienterne fordeles ligeligt til træningsgrupperne ved brug af ugennemsigtige, forseglede og nummererede konvolutter.
 
Træningsudstyret består af bevægelsessensorer, der sættes på benene og hoften og en smartphone. Smartphonen indeholder et diagnosespecifikt øvelsesprogram visualiseret med instruktionsvideoer. Bevægelsessensorerne opsamler data og registrerer dermed patientens udførte øvelser og leverer direkte feedback på omfanget og kvaliteten af de udførte øvelser til patienten via smartphonen.
Smartphone-enheden medbringes til den ugentlige træning mhp. dialog og vejledning af fysioterapeuten på træningscentret i forhold til justering af træningen.

Resultat:

Der er ensartet høj tilfredshed med genoptræningen i de to træningsgrupper. Der findes ikke forskel i udbyttet efter 6 uger for hverken patienter med hofte- eller knæalloplastik målt på funktionstest (2,45m Up&Go, 10m gangtest og rejse-sætte-sig test på 30 sek.) og patientrapporterede test (HOOS/KOOS).

Andet:

Projektet er indstillet til digitaliseringsstyrelsens særlige pris og vil indgå som en central del af Kommunernes Landsforenings evaluering af teknologiunderstøttet genoptræning. Projektet indgår som modelprojekt i digitaliseringsstyrelsens projekt om digitalt understøttet genoptræning.

​Projektleder:

Daglig leder, fysioterapeut
Dorte Hofland 

Kontaktperson:

Seniorforsker, fysioterapeut, MPH, ph.d.
Carsten Juhl
Tlf.: 3867 7488

Sted hvor projektet udføres:

Træningscentre i Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Rudersdal kommuner.

Forventet tidsforløb:

Opstart dataindsamling november 2013.
Der er inkluderet 170 patienter med hoftealloplastik og 155 med knæalloplastik og inklusion af hoftepatienter er dermed afsluttet. 6 og 12 måneders follow-up er afsluttet. Indtastning af data og analyser er færdiggjort.
Publikationsplan.
Resultaterne forventes publiceret slut 2020 separat for knæ- og hoftealloplastik patienter i samarbejde med Gentofte, Lyngby Taarbæk, Rudersdal og Gladsaxe kommuner.



Superviseret træning til patienter med impingement i skulderen

Formål:

At udarbejde en algoritme for patienter med impingement i skulderen om indstilling til operation eller konservativ behandling på baggrund af ændring i patientrapporteret smerte, fysisk funktion og livskvalitet.

Metode: 

Patienter med ensidige langvarige impingement gener stadie 2, der henvises til undersøgelse på Gentofte Hospital i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi blev inkluderet.
Patienterne modtog en blokade 1-2 gange med ca. 6 ugers mellemrum. Derudover blev patienterne tilbudt en intensiv 16 ugers fysioterapeutisk intervention bestående af individuelt tilpasset træning to gange ugentligt af 45 minutters varighed. Træningen bestod af øvelser, der styrkede de muskler, der virker som stabilisatorer på det glenohumerale led (rotatorcuff musklerne), de scapula stabiliserende muskler, samt udspænding af de forkortede strukturer omkring skulderleddet efter ” physical therapy exercise program” udarbejdet af Kuhn et al. i 2009.  Herudover blev patienterne instrueret i et træningsprogram, som skal udføres dagligt.

Resultat:

37 deltagere blev inkluderet på Gentofte Hospital fra november 2010 til februar 2014, 4 trak sig fra studiet, 6 blev opereret og sidste 27 var ikke opereret 12 måneder efter inklusion.

Større forbedring efter 6 uger i Patient Specific Function Scale (PSFS) i gruppen blandt patienter der ikke bliver opereret svarende til 2,8 (95% CI 0,1 til 4,8) p= 0,006 på en 0 – 10 point skala. Større forbedring målt på WORC arbejde på 87,79 (95% CI 13,22 til 162,36) p= 0,021 og WORC emotion 61,13 (95% CI 13,20 til 109,06) p= 0,012 på en 0 – 2600 point skala.

​Projektleder/kontaktperson:

Seniorforsker, fysioterapeut, MPH, ph.d.
Carsten Juhl
Tlf.: 3867 7488
Skriv til Seniorforsker i fysioterapi Carsten Bogh Juhl

Sted hvor projektet udføres:

GeH, opg. 6A.

Forventet tidsforløb:

Manuskript udarbejdes i samarbejde med fysioterapeuterne Regitze Arnfast, Sanna Hytten i efteråret 2020.


Redaktør