Neurologi

​På denne side kan du finde information vedrørende forskningsprojekter, der er lavet i et samarbejde mellem Afd. for Fysio- og Ergoterapi og Afd. for Hjerne- og Nervesygdomme.

​Igangværende forskningsprojekter


The Action Research Arm Test (ARAT): translation, cultural adaptation and reliability of the Danish version in a population of stroke survivors in the acute and subacute stage

Introduction:

Impaired upper extremity function after stroke is a common consequence of stroke, which can have a high negative impact on activity level, participation and quality of life.

In clinical practice outcome measures are used for evaluation of rehabilitation intervention and often also as motivation for the patients. It therefore requires that the occupational- or physiotherapist chooses an outcome measure, that actually measures the specific outcomes, that are in focus during the rehabilitation interventions. In rehabilitation of upper extremity function it is therefore important that the outcome measure examines functions as e.g. reaching and grasping since these functions are involved in everyday activities e.g. when you get dressed, wash the dished, eat, drink etc. 

The Action Research Arm Test (ARAT) is recommended international for both clinical practice and research and measures the ability to use the upper extremity across four sub scales; grasp, grip, pinch and gross movement, which all represent movements important for everyday tasks and inability to perform test items is therefore proposed to be an indicator of upper limb activity limitation.

Aim:

To translate and cross culturally adapt the ARAT and the instruction manual developed by Yozbatiran et al into Danish and to establish intra- and intertester reliability of the Danish version of ARAT.

Method:

Translations in accordance with international standards and principles for translation. Intra- and interrater reliability study with a minimum of 50 participant with a first event of stroke admitted at the acute stroke unit in the Neurological Department at Herlev Hospital.

Projektleder og kontaktperson:

Fysioterapeutfaglig specialist, Msc.

Katrine Lyders Johansen

Tlf. 38683801

Skriv til Katrine Lyders Johansen

Sted hvor projektet udføres:

Herlev og Gentofte Hospital, matrikel Herlev. Neurologisk afdeling, Apopleksiafsnittet N108.

Forventet tidsforløb:

Translation and cross culturally adaption: in progress

Reliability study: Data collection expected medio 2021



Hjerneskole- tværsektoriel fysisk træning til patienter med et lille stroke

Formål:

At undersøge gennemførlighed og effekt af 12 ugers superviseret konditionstræning på hold (6 uger i hhv. hospitalsregi og kommunalt regi) kombineret med patientuddannelse og individuelle opfølgninger ved kommunal fysioterapeut, til patienter med et lille stroke, målt på kondition, livskvalitet, følgevirkninger og risikofaktorer for stroke.  

Metode:

Design: Et randomiseret kontrolleret studie, involverende 86 patienter med et lille stroke til enten intervention eller sædvanlig behandling (forebyggende medicin og rådgivning om livsstilsændringer).

Deltagere: Patienter med et klinisk og paraklinisk lille infarkt i cerebrum eller patienter med forbigående symptomer (TCI) uden behov for en genoptræningsplan men med behov for efterfølgende fysisk træning til forebyggelse af et nyt stroke. Patienterne skal kunne tale- og læse dansk og ikke have kognitive deficits, som kan forhindre deres deltagelse. 

Effektmål: Alle patienter undersøges med spørgeskema og fysiske undersøgelser ved start, 3, 6 og 12 mdr. efter stroke.

  • Primært effektmål: Graded Cycling Test med Talk Test

  • Sekundære effektmål: fysisk aktivitet (Physical Activity Scale), livskvalitet (WHO-5 well-being Index), kognitiv funktion (Montreal Cognitive Assessment), træthed (Multidimensional Fatigue Inventor), depression (Major Depression Inventory), blodtryk, blodprøver og MR-scanning (efter et år).

Intervention:

6 ugers superviseret konditionstræning i hospitalsregi + patientuddannelse

Superviseret intervaltræning med høj-intensitet, 2x60 min ugl. i hospitals regi kombineret med patientuddannelse omkring kost, rygning alkohol og motion (KRAM-faktorerne), symptomer og følgevirkninger på stroke samt håndtering af disse. Yderligere information om de positive effekter og få risikofaktorer der er forbundet med fysisk aktivitet.

6 ugers superviseret konditionstræning kommunalt + motionsvejledning

Træningen i kommunalt regi er identisk med den superviseret træning i hospitalsregi. Efter endt træning får patienterne et individuelt opfølgende forløb med kommunens motionsvejleder, som kender kommunens træningstilbud (træningsform, sted, tider og priser). Formålet er at patienten i samråd med motionsvejlederen finder et lokalt træningstilbud, som den enkelte er motiveret for, og faciliteres til at få skabt nye permanente træningsvaner.

Resultater:

Studiet er igangværende.

Projektleder/kontaktperson:

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.d.
Rikke Steen Krawcyk 
Tlf.: 3868 6159
Skriv til Forskning- og udviklingsfysioterapeut Rikke Steen Krawcyk

Sted hvor projektet udføres:

Samarbejde mellem Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Apopleksiafsnittet N108, Afdeling for Fysio- og Ergoterapi og hospitalets samarbejdskommuner.

Forventet tidsforløb:

1. maj 2021 - 1. august 2024.


Afsluttede forskningsprojekter


Motivation og barrierer for fysisk aktivitet efter et lille stroke

Formål:

At undersøge motiverende faktorer og barrierer for fysisk aktivitet efter hospitalsudskrivelse for et lille stroke.

Metode: 

Et kvalitativt studie hvor patienter med et lille stroke inviteres til at deltage i et semi-struktureret fokusgruppe interview. Deltagerne bestod af to grupper – en gruppe med tidligere erfaring med struktureret fysisk aktivitet efter hospitals udskrivelse og den anden gruppen uden erfaring med struktureret fysisk aktivitet. Lydoptagelser blev transskriberet til tekst verbatim og analyseret med en induktiv indholdsanalyse. 

Resultater: 

Seks interviews resulterede i følgende fem kategorier/temaer: "en positiv holdning til fysisk aktivitet efter et lille stroke", præferencer i valg af type fysisk aktivitet efter et lille stroke", fysisk aktivitet med andre er motiverende", "fysisk aktivitet som en vane" og " fysiske- og kognitive følger efter et lille stroke er hæmmende for fysisk aktivitet".

Konklusion: 

Følgende faktorer skal inkluderes i designet af et træningstilbud til patienter med et lille stroke: Deltagerne er positive overfor fysisk aktivitet og det er lettere hvis fysisk aktiv bliver en rutine i deres hverdag. De foretrækker at træne tæt på deres bopæl, under supervision af sundhedsprofesionelle, og finder det motiverende og forpligtigende at træne med andre. Dog oplever nogle fysiske- og kognitive følger efter deres lille stroke som begrænsende faktorer for fysisk aktivitet. 

Projektleder og kontaktperson:

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.d.
Rikke Steen Krawcyk 
Tlf.: 3868 6159
Skriv til Forskning- og udviklingsfysioterapeut Rikke Steen Krawcyk

Sted hvor projektet udføres:

Samarbejde mellem Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Apopleksiafsnittet N108, Afdeling for Fysio- og Ergoterapi og hospitalets samarbejdskommuner.

Forventet tidsforløb:

1 marts 2020 – 1. jan 2021. Dataindsamling og analyse er afsluttet – manus er igangværende.



Absolut og relativ reliabilitet af 'Graded Cycling Test with Talk Test' til patienter med lakunært infarct

Introduktion:

Patienter som har haft en mindre apopleksi har 2-4 gange øget risiko for at få en ny apopleksi. Efterfølgende træning kan bedre patienternes aerobe kapacitet (kondition) og dermed biddrage til at nedsætte risikoen for apopleksi. For at kunne monitorere konditionen er det nødvendigt at have et reliabelt måleredskab.

I hjerterehabilitering anvendes Graded Cycling Test med Talk Test (GCT med TT) med stor succes. Dette er en reliabel, simpel submaksimal konditionstest, som er uafhængig af pulsen.

Formål:

At undersøge om Graded Cycling Test med Talk Test er reliabel til patenter med lakunært infarkt.

Metode:

Test- re-test af GCT med TT på 60 patienter med mindre apopleksi. Testen blev udført to gange med en times mellemrum. Patienterne cykler med gradvis øget belastning og hvert minut læser patienten en tekst højt. Testen stopper, når patienten ikke længere kan tale ubesværet.   

Resultat:

60 patienter gennemførte studiet. Resultatet viste at GCT med TT er reliabel (ICC2.1: 0.97 [0.95-0.98, 95% CI] og har små målefejl. På gruppeniveau gælder, at patienterne skal forbedre sig med 12.9 Watt, for at de med 95% sikkerhed har opnået en ændring. På individ niveau gælder, at vedkommende skal ændre sig mere end 18,3 Watt, svarende til 2 steps på cykeltesten.  

Konklusion:

GCT med TT er feasible og reliabel til patienter med lakunært infarkt.

Projektleder/kontaktperson:

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.d.-studerende
Rikke Steen Krawcyk 
Tlf.: 3868 6159
Skriv til Forskning- og udviklingsfysioterapeut Rikke Steen Krawcyk

Sted hvor projektet udføres:

Herlev og Gentofte Hospital, matrikel Herlev
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Apopleksiafsnittet N108.

Forventet tidsforløb:

Projektet er afsluttet og artikel er publiceret.

Læs artiklen her



Absolut og relativ reliabilitet af modificeret udgave af functional reach test til patienter med akut apopleksi

Introduktion:

Der er behov for simple og let tilgængelige måleredskaber i klinisk praksis, som er sensitive nok ift måling af en forandring og samtidig skal måleredskabet være let at anvende og implementere i en travl klinisk hverdag.


Evnen til at opretholde selvstændig siddende balance er en af de vigtigste forudsætninger for at opstarte den mere specifikke OE og UE træning hos patienter med apopleksi. Der er et stort krav om dokumentation ift. behandlingseffekt og der mangler simple måleredskaber, som måler den siddende balance og som kan anvendes til patienter med moderat til svær nedsat truncus kontrol.


Functional reach test er et simple og let implementerbart måleredskab, der anvendes som måleredskab til stående proaktiv balance indenfor flere diagnosegrupper. Der findes et studie omhandlende en modificeret udgave af FRT (Modified Functional Reach Test, MFRT), hvor balancen undersøges med patienten i siddende udgangsstilling ved måling af rækkeafstanden lige frem og til hver side. I studiet er foretaget på patienter med apopleksi, 2-3 uger post stroke og finder en høj ICC ≥0.9.

Formål:

At undersøge den relative og absolutte realibilitet af functional reach test i en modificeret udgave med siddende udgangsstilling til patienter indlagt med akut apopleksi.

Metode:

Intertester reliabilitets studie med min. 50 patienter indlagt med akut apopleksi på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.

Projektleder/kontaktperson:​

Fysioterapeutfaglig specialist, MSc Katrine Lyders Johansen
Tlf. 3868 3801
Skriv til fysioterapifaglig specialist Katrine Lyders Johansen 

Sted for projektets udførelse:

Herlev og Gentofte Hospital, matrikel Herlev
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Apopleksiafsnittet N108.

Forventet tidsforløb:

Afsluttet. Resultater under publicering.



Move it to improve it (Mitii)

Introduktion:

Træningstilbuddet, der i dag tilbydes patienter med apopleksi i det danske sundhedsvæsen er langt under anbefalingerne for træningsintensitet. I den nationale kliniske retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi anbefales det, at patienterne tilbydes Virtual Reality-træning (VR-træning) som supplement til den specifikke ergo- og fysioterapeutiske træning. Move it to improve it (Mitii) er et særligt udviklet VR-program, som giver mulighed for individuel webbaseret selvtræning, der kan superviseres uden tilstedeværelse af ergo- eller fysioterapeuter. Mitii afprøves for øjeblikket i Danmark i et større ikke-blindet randomiseret cross-over studie med voksne patienter med apopleksi på bl.a. Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital. Få studier har undersøgt patientoplevelsen med VR-træning og viser en højere grad af fornøjelse ved VR-træning sammenlignet med kontrolgruppen. Patientoplevelsen er imidlertid endnu ikke undersøgt i studier, hvor Mitii er anvendt.

Formål:

At belyse patientoplevelsen ved træning med Mitii hos patienter med apopleksi med fokus på de tekniske aspekter og oplevelse af træningsformen. Derudover at belyse de pårørendes oplevelse af Mitii, herunder det tekniske aspekt samt deres rolle i forhold til patienternes træning med Mitii. 

Metode: 

Semistrukturerede individuelle interviews med patienter med apopleksi, som er inkluderet i projektet ”Effekt af web-baseret individuel træning efter apopleksi, et randomiseret single cross-over studie” samt Semistrukturerede fokusgruppe-interviews med pårørende til patienter, der er inkluderet i projektet ”Effekt af web-baseret individuel træning efter apopleksi, et randomiseret single cross-over studie”.

Projektleder/kontaktperson:

Fysioterapeutfaglig specialist, MSc Katrine Lyders Johansen
Tlf.: 3868 3801
Skriv til Fysioterapeutfaglig specialist Katrine Lyders Johansen

Sted hvor projektets udførelse:

Fysio- og Ergoterapi - Herlev og Gentofte Hospital, matrikel Herlev

Forventet tidsforløb:

Afsluttet. Resultater under publicering.



Tidlig initieret hjemmebaseret Høj-intensitets træning til patienter med lakunært infarkt

Formål:

At undersøge effekten af hjemmebaseret høj-intensitets træning til patienter med lakunært infarkt, målt på kondition, risikofaktorer for- og følger efter blodprop. 

Metode:

Patienter med lakunært infarkt inkluderes i studiet – 42 i træningsgruppen (Høj-intensitets træning) og 42 i kontrolgruppen (forebyggende medicin og råd om livsstilsændringer).

Inklusionskriterier er: klinisk og paraklinisk lakunært infarkt i cerebrum. 

Infarktet skal verificeres på CT- eller MR-skanning (jvf. TOAST kriterierne) og patenterne skal kunne tale- og læse dansk og ikke have kognitive deficits, som kan hindre deres deltagelse.  

Intervention:

Træningsgruppen træner 15 minutters høj-intensitetstræning 5 dage om ugen i 12 uger.  Patienterne tilbydes at låne en kondicykel med hjem, så de har let adgang til minimum én træningsform.
Yderligere kontaktes patienterne ugentligt via sms eller telefon med motiverende henvendelser.
 
Alle patienter testes med spørgeskema og fysiske tests ved start, 3, 6 og 12 mdr. efter apopleksi.

Primært effektmål: Graded Cycling Test med Talk Test . 

Sekundære effektmål: endothelfunktion (EndoPAT), fysisk aktivitet (Physical Activity Scale og accelerometer), stressniveau (Ullmeter), livskvalitet (WHO-5 well-being Index), kognitiv funktion (Montreal Cognitive Assessment), træthed (Multidimensional Fatigue Inventor), depression (Major Depression Inventory), blodtryk, blodprøver og MR-scanning efter et år.

Resultater:

71 patienter blev inkluderet i studiet hvoraf 63 patienter gennemførte studiet.

Det lykkedes at få flere patienter i træningsgruppen til at udøve høj-intensitets træning og i længere tid end kontrolgruppen. Trods et højere aktivitetsniveau fra baseline til post-intervention var det ikke muligt at identificere en signifikant forskel mellem grupperne målt på kondition, risikofaktorer for stroke, symptomer efter stroke eller målt på blodprøver. 

Konklusion:

Hjemmebaseret høj-intensitets træning var gennemførbar og sikker at udføre for patienter med et lakunært infarkt, dog uden effekt målt på de objektive parametre (kondition, risikofaktorer for stroke, følger efter stroke og blodprøver).

Fremtidige studier ønskes til at undersøger lang-tids effekten af hjemmebaseret høj-intensitets træning og mulige metoder til at øge kondition efter et lakunært infarkt.  

Projektleder/kontaktperson​:

Forsknings- og udviklingsfysioterapeut, Ph.d.-studerende
Rikke Steen Krawcyk 
Tlf.: 3868 6159
Skriv til forskning- og udviklingsfysioterapeut Rikke Steen Krawcyk

Sted hvor projektet udføres:

Herlev og Gentofte Hospital, matrikel Herlev
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme og Fysio- og Ergoterapi.

Forventet tidsforløb:

Projektet er afsluttet og artikel er publiceret i internationalt tidsskrift.

Læs artiklen her


Redaktør