Om undervisningen i Børn og Unge, sengeafsnit 1
Sammen med personalet i
Diabetesenheden i Børn og Unge, klinik 2 vil vi i den første tid, efter at barnet har fået
konstateret diabetes, lære jer forældre, hvordan man lever så sundt som muligt med
diabetes.
Inden I udskrives fra hospitalet skal I kunne
- måle blodsukker
- tage insulin
- vide hvad I skal gøre, hvis blodsukkeret er for lavt
Hvor længe barnet skal være indlagt, afhænger af, hvor hurtigt I bliver
fortrolige med disse tre ting, og hvornår I føler jer trygge ved den nye
situation.
Hjemme igen
I den første tid efter
udskrivelsen fra hospitalet, skal I hver aften inden aftensmad ringe til
”Hotline”, så vi kan guide jer til, hvor meget insulin der skal
gives.
Når I føler jer parate til det, vurderer I selv hvor meget
insulin, der skal gives.
Efter den første indlæggelse skal barnet
fortsætte med at komme i Diabetesenheden i Børn og Unge, klinik 2.
Målet
Vores
mål er, at I som forældre skal blive eksperter på jeres barns diabetes, så I
selv kan regulere insulin og klare jer i hverdagen. Vi er konsulenter, som I til
enhver tid kan kontakte.
Tilbud om grupper og undervisning
I Diabetesenheden i Børn og Unge, klinik 2 afholder vi løbende grupper for patienter med nyopdaget diabetes og undervisning for bedsteforældre og personalet i den institution/ skole, som barnet eller den unge går i.
Link til siden med diabetes-undervisning