Gå til hovedindhold

Hormon- og stofskifteforstyrrelser, behandling i Børn og Unge, klinik 2

Enheden for hormon- og stofskifteforstyrrelser ligger i Børn og Unge, klinik 2

Vi udreder og behandler børn og unge for

  • Vækstforstyrrelser:
    • ​​For lille vækst
    • For stor vækst
  • Pubertetsforstyrrelser
    • For tidlig pubertet
    • For sen pubertet
  • Sygdomme i hypofysen som giver hormonforstyrrelser
  • Sygdomme i skjoldbruskkirtlen:
    • ​For højt stofskifte
    • For lavt stofskifte
  • Sygdomme i binyrerne
    - fx adrenogenitalt syndrom

Vi laver en lang række undersøgelser, bl.a. hormon-stimulationstests, og detaljerede vækstkurver ud fra tidligere højde/vægtmålinger på barnet + forældres højde.

Ingen af vores undersøgelser kræver indlæggelse.

Vi gør meget ud af, at alle behandlinger ledsages af vejledning og relevant undervisning.​

Henvisning

Egen læge eller speciallæge sender henvisningen til Børn og Unge, klinik 2, og I vil modtage en indkaldelse pr. brev eller i e-boks til første besøg.

Ved ankomsten

Når I kommer, skal I henvende jer i receptionen i Børn og Unge, klinik 2.

Alle børn bliver målt og vejet inden de kommer ind til konsultation.

​Dem I vil ​møde

Vi er overlæger og sygeplejersker i et fast team, der tager sig af børn og unge med hormon- og stofskifteforstyrrelser i Børn og Unge, klinik 2.​

I tilfælde af afbud

Hvis I bliver forhindret i at komme, bedes I melde afbud i god tid på tlf. 38 68 51 31 (tast 2), så andre kan komme til i stedet.

I skal vide, at h​vis I melder afbud, kan der gå op til flere måneder, inden I kan få en ny tid. Udeblivelse uden afbud tager vi som udtryk for at kontrollen ikke er nødvendig, og afslutter forløbet​.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden