Afdelingens patientinformationer

ABVD er en form for kemoterapi, der gives i flere serier. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter ABVD-behandling.

Myelomatose kan behandles med stofferne Alkeran og Prednisolon. Stofferne gives ad flere omgange og kan medføre en række bivirkninger.

Aredia er et stof, som hæmmer nedbrydningen af knogler. Aredia gives typisk som infusion over en halv time.

BEACOPP er medicinsk kemoterapibehandling, der gives i flere serier. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter BEACOPP-behandling.

Behandling med BEAM bruges forud for en stamcelletransplantation. Behandlingen gives som infusioner.

Bendamustin er en medicinsk kræftbehandling, der gives i flere serier. Bendamustin kan give bivirkninger, samt senfølger efter behandlingen.

Myelomatose kan behandles med stofferne Bendamustin, Velcade og Decamethason. Stofferne gives ad flere omgange og kan medføre en række bivirkninger.

I Dansk CancerBiobank opbevarer vi blod- og vævsprøver fra patienter, der kan have en kræftdiagnose. Prøverne anvendes til forskning inden for kræftsygdomme.

I forbindelse med behandling og forebyggelse af blodpropper gives der Marevan, som er blodfortyndende medicin. Dette kaldes en antikoagulations-behandling (AK-behandling).

Med et Groshongkateter kan man tage sine egne blodprøver. Her findes en vejledning i hvordan man gør.

I Blodsygdomme, klinik 1 og 2 behandler vi patienter med blodsygdomme. I forbindelse med besøg i klinikkerne, er der nogle praktiske oplysninger der er gode at vide.

Brentuximab er et antistof, der hæmmer væksten af kræftceller. Behandlingen gives som infusioner en gang hver tredje uge; dette kaldes en behandlingsserie. Der gives op til 16 behandlingsserier. Behandlingen kan give en række bivirkninger.

CHOEP-14 er en form for kemoterapi, der gives i flere serier. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter CHOEP-14-behandling.

CHOP-14 er en form for kemoterapi, der gives i flere serier. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter CHOP-14-behandling.

CHOP-21 er en form for kemoterapi, der gives i flere serier. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter CHOP-21-behandling.

COPE-21 er en form for kemoterapi, der gives i flere serier. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter COPE-21-behandling.

CVP er en form for kemoterapi, der gives i flere serier. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter CVP-behandling.

Myelomatose kan behandles med stofferne Carfilzomib, Revlimid og Dexamethason, som hæmmer kræftcellernes vækst. Stofferne gives i serier af 28 dage og kan medføre en række bivirkninger.

Myelomatose kan behandles med stoffet Carfilzomib, som hæmmer kræftcellernes vækst. Carfilzomib gives på seks forskellige dage i hver behandlingsserie, hvoraf nogles gives hjemme. Carfilzomib kan medføre en række bivirkninger.

Information om hvordan et Groshong-kateter bliver anlagt, og hvordan det plejes. Ved komplikationer kontaktes afdelingen.

Cladribin (Litak) er en form for kemoterapi, der fjerner kræftceller i kroppen. Behandlingen gives en gang om dagen i 5 dage. Behandlingen kan give en række bivirkninger.

Cyklofosfamid, som hæmmer kræftcellernes vækst, kan gives som tabletter. Cyklofosfamid kan medføre en række bivirkninger.

Myelomatose kan behandles med stofferne Cyklofosfamid, Thalidomid og Dexamethason, som hæmmer kræftcellernes vækst. Behandlingen er individuelt tilrettelagt og kan medføre en række bivirkninger.

Myelomatose kan behandles med stofferne Cyklofosfamid, Velcade og Dexamethason, som hæmmer kræftcellernes vækst. Stofferne gives i serier på 21 dage og kan medføre en række bivirkninger.

Myelomatose kan behandles med stofferne Cyklofosfamid og Dexamethason, som hæmmer kræftcellernes vækst. Stofferne gives i serier af 21 dage og kan medføre en række bivirkninger.

Myelomatose kan behandles med stofferne Cyklofosfamid og Prednisolon, som hæmmer kræftcellernes vækst. Stofferne gives i serier af 5 dage og kan medføre en række bivirkninger.

DHAP-21 er en form for kemoterapi, der gives i flere serier med 2-3 ugers mellemrum. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter DHAP-21-behandling.

Myelomatose kan behandles med en indsprøjtning med Daratumumab én gang om ugen i 8 uger, dernæst hver 14. dag i 8 uger, og derefter hver 28. dag i 8 uger. Behandlingen kræver supplerende medicin og kan give bivirkninger.

Deldøgnsbehandling er et tilbud til indlagte patienter, der har fået højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Patienten er stadig indlagt, men tilbringer størstedelen af tiden hjemme. Der bør tages nogle forholdsregler i hjemmet.

Der skal opsamles urin over 1 døgn for at måle udskillelsen af protein gennem nyrerne. Patienten skal selv tage en prøve af urinen og aflevere den på afdelingen.

Myelomatose kan behandles med stofferne Elotuzumab, Revlimid og Dexamethason, som fjerner kræftcellerne. Behandlingen gives i serier af 4 uger, og der gives op til 8 serie. Behandlingen kan medføre en række bivirkninger.

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) kan behandles med stoffet Fludarabinfosfat. Behandlingen gives som infusion i en halv time over 3-5 dage. Der kan gives op til 6 behandlinger med 28 dages mellemrum. Behandlingen kan give bivirkninger.

Ved kemoterapi og strålebehandling, opstår der ofte gener i mund og svælg. Dette kan modvirkes med forskellige midler og speciel kost.

Generelle oplysninger om forløbet som deldøgnspatient

Fysisk aktivitet giver store fordele i forbindelse med behandling. Afdeling for Blodsygdomme har samlet råd og anbefalinger her.

G6PD står for Glukose-6-Phosphat Dehydrogenase, og er den mest almindelige enzymmangel i verden. Manglen kan være arvelig, og der er fødevarer og lægemidler der bør undgås.

Gammanorm er med til at forebygge infektioner. Behandlingen gives som indsprøjtninger, og gøres derhjemme efter oplæring. Gammanorm kan give bivirkninger.

GemOx er en form for kemoterapi, der gives i seks serier med to ugers mellemrum. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter GemOx-behandling.

Granulocytter er en del af de hvide blodlegemer. Hvis værdien i blodet er under 0,5 mia/l bør der tages nogle forholdsregler i hjemmet, da immunforsvaret er nedsat.

Læs om hvordan hjemmekemoterapi foregår, samt hvilke forholdsregler der bør tages. Få svar på ofte stillede spørgsmål.

Hydroxyurea® (eller Hydrea) avendes til at behandle forskellige sygdomme. Behandlingen kan give både bivirkninger og senfølger.

Hyquvia er med til at forebygge infektioner. Behandlingen gives som indsprøjtninger, og gøres derhjemme efter oplæring. Hyquvia kan give bivirkninger.

Ibrutinib kan bruges til at behandle kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), men det er ikke kemoterapi. Behandlingen gives i serier på 4 uger. Ibrutinib kan give en række bivirkninger

Myelomatose kan behandles med stofferne Ixazomib, Revlimid og Dexamethason, som har til formål at fjerne kræftcellerne i kroppen. Stofferne gives i serier af 4 uger og kan medføre en række bivirkninger.

De første fem dage efter behandling med kemoterapi, bør et par simple forholdsregler følges vedrørende personlig hygiejne og rengøring.

Der kan være mange spørgsmål i forbindelse med en knoglemarvsundersøgelse. Læs for eksempel om hvad knoglemarv er, hvordan undersøgelsen foregår, og om smerte og komplikationer.

Leukæmi og myelodysplastisk syndrom kan behandles med lavdosis Cytosar. Behandlingen gives som indsprøjtning 2 gange om dagen i 10 dage og kan medføre en række bivirkninger.

Værd at vide ved mangel på blodplader.

Værd at vide ved mangel på hvide blodlegemer.

Melfalan bruges til behandling af myelomatose inden in stamcelletransplantation. Behandlingen gives som væske gennem et kateter, og kan give en række bivirkninger.