Gå til hovedindhold

Graviditetsdiabetes – hvad med kost og motion?

I forbindelse med din behandling for graviditetsdiabetes på Herlev Hospital vil du blive kontaktet telefonisk om en tid hos en diætist kort tid efter, at du har fået diagnosen, som kan hjælpe dig med at få styr på, hvordan du skal spise for at undgå høje blodsukkertal og at du tager for meget på under din graviditet.

Hvad er graviditetsdiabetes og hvordan behandles det?

Du har fået konstateret graviditetsdiabetes. Det betyder helt kort, at sukkerindholdet i dit blod (blodsukker) er for højt, og det øger risikoen for komplikationer under din graviditet og fødsel. Det gode er, at du kan få dit blodsukker ned i et normalt område ved at ændre på din kost og være fysisk aktiv. I nogle tilfælde er det dog ikke tilstrækkeligt, og så kan det være nødvendigt at supplere med insulin under graviditeten. 

Hvorfor skal du prioritere din tid hos diætisten?

Som led i din behandling for graviditetsdiabetes på Herlev Hospital vil du blive kontaktet telefonisk om en tid hos en diætist kort tid efter, at du har fået diagnosen. Diætisten kan hjælpe dig med at få styr på, hvordan du skal spise for at undgå høje blodsukkertal og at du tager for meget på under din graviditet. Diætisten har særligt fokus på kulhydraterne i din mad, da du hverken bør spise for få eller for mange.  Derfor er det vigtigt, at du prioriterer din aftale hos diætisten uanset, om du har haft graviditetsdiabetes tidligere.  

Hvorfor fokus på kulhydrater?

Dit ufødte barn har brug for næring og energi fra kulhydraterne i din mad til at vokse og få hjernen til at udvikle sig. Kulhydrater fra maden nedbrydes i din tarm primært til glukose (sukker), og optages via blodbanen. Herfra overføres det direkte til dit ufødte barn via moderkagen. 

Spiser du for mange kulhydrater, vokser dit ufødte barn sig for stort og spiser du for få kulhydrater, får dit barn ikke tilstrækkelig energi og næring til at vokse og udvikle sig. Hvor meget dit blodsukker stiger i timerne efter et måltid afhænger både af mængden og typen af kulhydrater, som du indtager. Derfor er det vigtigt, at du spiser de rigtige mængder og typer af kulhydrater, og at du fordeler dem over flere af dagens måltider.  

Hvad kan du gøre her og nu?

Inden din første tid hos diætisten kan du starte med at ændre på typen af kulhydrater, du spiser. 

1. Vælg kulhydratholdige fødevarer, der giver en langsom og lav stigning i dit blodsukker. Det er fx fødevarer med et højt indhold af kostfibre (gå efter fuldkornsmærket) og/eller mange synlige skaldele. De findes primært i rugbrød, fuldkornsbrød med hele korn og kerner, fuldkornsris, brune ris eller parboiled ris, fuldkornspasta, fuldkornsbulgur, bælgfrugter (kikærter, linser, bønner), groft valsede havregryn, små faste kogte kartofler og grove grøntsager (fx kåltyper). Vælg mælk og øvrige mejeriprodukter (max 400 ml pr dag) naturel/tilsat kunstigt sødemiddel. Frugt er sundt, men indeholder frugtsukker, så begræns til 3 stk. frugt (ca. 300 g) om dagen, helst æbler, pærer, blommer og bær – og fordel på 3 mellemmåltider. 

2. Undgå kulhydratholdige fødevarer, der giver en hurtig og høj stigning i dit blodsukker. Det er fx stivelsesholdige fødevarer uden kostfibre og skaldele, fx brød fra fint malede meltyper, fine gryn, diverse grød og mos, basmati ris, jasmin ris, alm. pasta/spaghetti, couscous, bulgur. Derudover findes hurtige simple sukkerarter i slik, is, kager, desserter, marmelade, mejeriprodukter tilsat sukker (f.eks. frugtyoghurt), sukkerholdige morgenmadsprodukter (f.eks. honningristet mysli, Coco Pops, Frosties, Guldkorn, Lion, Nesquik), tørret frugt (f.eks. tørrede figner, dadler og rosiner), eksotiske frugter (f.eks. ananas, mango og melon) og sukkersøde drikkevarer (f.eks. sodavand, saftevand, energidrikke). 

3. Fordel dine kulhydratholdige fødevarer over tre hovedmåltider (morgen, frokost, aften) og to-tre mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og eventuelt senere aften), så du ikke spiser for store mængder ad gangen. Det har stor betydning for dit blodsukker.

4. Spis efter T-tallerkenmodellen
For at begrænse mængden af kulhydrater til dine hovedmåltider anbefaler vi, at du spiser efter T-tallerkenmodellen, hvor halvdelen af tallerkenen består af grøntsager, en fjerdedel af tallerkenen består af fisk, fjerkræ, kød, æg, tofu eller bælgfrugter og den sidste fjerdedel af tallerkenen består af stivelsesholdige kulhydrater med et højt fiberindhold fx fuldkornspasta, fuldkornsris, kogte kartofler eller rugbrød.

5. Vær fysisk aktiv
Fysisk aktivitet kan få dit blodsukker til at falde. Vi anbefaler, at du er aktiv 30 min om dagen, gerne fordelt på 3 x 10 min, hvis det er nemmere. Du kan fx gå eller cykle en tur efter dine måltider.

Inden besøget hos diætisten

Som forberedelse til din samtale med diætisten, kan du med fordel downloade Diabetesforeningens app ”Kulhydrat”, som vil blive gennemgået. Skriv også gerne spørgsmål til din kost og øvrige livsstil ned, så du er forberedt på samtalen.  

Hjemmesider om graviditetsdiabetes

Har du frem til dit besøg hos diætisten brug for mere viden om graviditetsdiabetes, anbefaler vi, at du forholder dig meget kritisk til de hjemmesider, du besøger på internettet. Der er mange sider, hvor du ikke kan være sikker på, at indholdet er troværdigt. Vi anbefaler følgende sider, hvis du vil læse mere, inden besøget hos diætisten:

Redaktør
Systemkonto
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden