Gå til hovedindhold

Iltbehandling ved Hortons Hovedpine

Iltinhalation har vist sig effektiv til behandling af anfald af Hortonshovedpine. Iltbehandling er et godt alternativ til medicinsk behandling.

Iltinhalation har vist sig effektiv til behandling af anfald af Hortons Hovedpine. Iltbehandling er et godt alternativ til medicinsk behandling.

Bestilling af iltapparatet

Iltapparatet bestilles af personalet i Hovedpineklinikken. Ved akut behov for iltbehandling skal du henvende dig i Akutmodtagelsen. 

Levering af iltapparatet

Iltapparatet leveres af det firma, som Region Hovedstaden har indgået en leveringsaftale med. Du vil blive kontaktet telefonisk af leverandøren med henblik på, hvornår levering af apparatet kan finde sted. Leverandøren kan give dig en kort instruktion i brugen af apparatet. Leveringen kan ske fra dag til dag i dagtid mandag til fredag.

Du har både mulighed for at få leveret et stationært apparat til brug i hjemmet samt et transportabelt apparat til brug på for eksempel arbejdet. Du skal være opmærksom på, at ingen af apparaterne må komme i nærheden af åben ild.

Opfyldning af apparatet

Når iltapparatet er ved at være tomt, skal du selv ringe til leverandøren med henblik på udskiftning af iltflasken.

Dosis

Dosis kan variere fra 10-15 liter per minut afhængigt af, hvilken maske du bruger.

Returnering af iltapparatet

Kommer din Hortons Hovedpine i afgrænsede anfaldsperioder, skal du returnere iltapparatet, når anfaldsperioden er ovre. Det er meget vigtigt, at du kontakter leverandøren med henblik på afhentning, da hospitalet betaler en døgnleje for apparatet.

Flytter du fra en region til en anden, er det vigtigt, at du kontakter os med henblik på din fremtidige behandling.

Pris

Lejen af iltapparatet betales af hospitalet, og medfører ingen udgifter for dig.

Iltmasker

Når iltapparatet bliver leveret, følger der automatisk en iltmaske med. De fleste patienter er glade for denne type maske, og har god effekt af den. Enkelte patienter har dog brug for en anden type maske, der giver mulighed for større iltinhalationer. Har du manglende effekt af den maske, du har fået udleveret, er du velkommen til at kontakte os. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden