Behandling med Vydura
Vydura er udviklet specifikt til anfaldsbehandling af migræne og til forebyggende behandling af episodisk migræne.
Virkningsmekanisme
Molekylet CGRP, som dannes i vores nervesystem, spiller en rolle i udviklingen af migræneanfald. Rimegepant, som er det aktive stof i Vydura, er udviklet specifikt til at blokere CGRP-receptoren, og derved brydes smertesignaler til hjernen. Dette kan nedsætte hyppigheden og styrken af migræneanfald.
Inden du starter behandling
Vydura koster aktuelt 205 kr. per tablet, som du selv skal betale. Der kan søges enkelttilskud til medicinen, når du har afprøvet den, og ved om den virker.
Man må højst tage én tablet Vydura per døgn og højst tage Vydura 18 dage per måned.
For at vi kan udskrive Vydura til forebyggende behandling af migræne, skal du have episodisk migræne med mindst 4 migræneanfald per måned. Når man tager Vydura forebyggende, skal man tage en tablet hver 2. dag.
Tilskud til behandlingen
Der er tilskud til behandlingen hvis du:
- Har haft utilfredsstillende effekt af mindst 3 triptaner hver forsøgt ved mindst 3 anfald
- Ikke tåler triptaner
- Ikke må få triptaner grundet anden sygdom
OBS! Tilskud gælder for max 8 stk. om måneden som anfaldsbehandling og ikke forebyggende behandling. Hvis du bruger mere end 8 stk. er det egenbetaling.
Bivirkninger
Der er meget få bivirkninger ved Vydura. Der rapporteres om kvalme hos cirka 1% og udslæt hos mindre end 1%.
Forsigtighedsregler
Som kvinde er det vigtigt, at du benytter sikker prævention, så længe du er i behandling med Vydura.