Gå til hovedindhold

Behandling med Prednisolon

Prednisolon anvendes ved Hortons hovedpine for at opnå hurtig effekt, inden effekt af anden forebyggende behandling sætter ind.

Prednisolon anvendes ved Hortons hovedpine for at opnå hurtig effekt, inden effekt af anden forebyggende behandling sætter ind. 

Præparatet

Prednisolon er et binyrebakhormon som kan anvendes ved en lang række tilstande udover Hortons hovedpine f.eks. bindevævssygdomme og allergiske sygdomme.

Virkningsmekanisme

Virker muligvis ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses ved irritation af nerver. Virkningsmekanismen ved Hortons hovedpine er dog langt fra afklaret. 

Hvilken dosis skal jeg tage?

En prednisolonkur strækker sig over 10 dage og tages således (tabletter à 25 mg):

Dag 1-5: 75 mg (3 tabletter) om morgenen

Dag 6: 62,5 mg (2 ½ tablet) om morgenen

Dag 7: 50 mg (2 tabletter) om morgenen

Dag 8: 37,5 mg (1 ½ tablet) om morgenen

Dag 9: 25 mg (1 tablet) om morgenen

Dag 10: 12,5 mg (½ tablet) om morgenen

Hvor godt virker prednisolon?

Prednisolon reducerer anfaldsfrekvensen hos 70-80% af patienterne.

Bivirkninger

Prednisolon kan give en lang række bivirkninger ved længere tids behandling, bl.a. knogleskørhed, sløring og aktivering af betændelsestilstande, psykoser, påvirkning af knoglemarven og væske i kroppen. Ved kortvarig behandling, som man bruger ved behandling af Hortons hovedpine, ses disse bivirkninger meget sjældent. De hyppigste bivirkninger ved kortvarig behandling er øget stemningsleje, søvnbesvær og blodsukkersvingninger hos patienter der lider af sukkersyge.

Forsigtighedsregler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager, da en række lægemidler enten kan øge eller nedsætte virkningen af prednisolon. Bør ikke anvendes, hvis man har en infektion og ikke samtidig anvender et middel, som dræber de virus, bakterier eller svampe, som er årsag til infektionen. 

Prednisolon må ikke anvendes, hvis du tidligere har haft tuberkulose eller har været psykotisk. 

Recepter

Recepter er elektroniske, og medicin kan derfor afhentes på alle apotekter i landet. Ofest kan der afhentes medicin flere gange på hver recept. Bed eventuelt apoteket om en udskrift af, hvilket recepter du har, og hvor mange udleveringer, der er på dem. Du kan også se dine recepter under "medicinkortet", når du logger på sundhed.dk. 

Apoteket udleverer altid det billigste præparat til dig. Derfor kan den ordinerede medicin ændre navn og udseende, men indholdsstoffet og virkningen vil være den samme. 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden