Gå til hovedindhold

Buccolam (midazolam buccal), behandling med

Buccolam anvendes bl.a. i mundhulen til akut anfaldsbehandling.

Hvad er Buccolam?

Buccolam er et lægemiddel, der bl.a. anvendes i mundhulen til akut anfaldsbehandling.

Dosering

Giv den ordinerede dosis som anvist af lægen. Optimalt gives halvdelen af en dosis mellem den nederste gumme og kinden i den ene side af munden – dernæst resten i den modsatte side mellem den nederste gumme og kinden. Hvis dette ikke er muligt, gives hele dosis i samme side.

Endvidere kan Buccolam gives i næseborene – halvdelen i hver.

Buccolam fås som en opløsning med 10 mg/ml.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved Buccolam er udtalt døsighed. Ved overdosering ses nedsat åndedræt, blodtryksfald og dyb søvn. Ring 112 hvis dette sker.

Anden medicin

Buccolam kan påvirke og blive påvirket af anden medicin.

Informer altid din læge om, hvilken medicin/naturmedicin du tager, da forskellige præparater kan påvirke hinanden.

Kan Buccolam gives til gravide?

Erfaring med Buccolam til gravide er meget begrænset. Kontakt din læge, hvis du bliver gravid eller planlægger at blive gravid under behandling med Buccolam.

Husk

Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du har spørgsmål til behandlingen, føler dig usikker eller får generende bivirkninger.

Følg altid den behandlingsvejledning, du har fået af lægen. Du må aldrig selv ændre doseringen af den medicin, du får.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden