Gå direkte til:
Hvem af vi?
Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme er opdelt i en medicinsk og en kirurgisk søjle med én stor fælles enhed for Kikkertundersøgelse (Endoskopi). Vi arbejder tæt sammen på tværs af afsnit og søjler for at skabe smidige forløb for vores patienter. I vores afdeling vil du både arbejde med akutte og accelerede forløb samt planlagte forløb.
Vores værdier
Vi er en arbejdsplads hvor høj faglig kvalitet, plads til læring og godt arbejdsmiljø er de faktorer der gør, at vi er stolte af vores afdeling. Du skal derfor aldrig være nervøs for at søge hjælp hos en kollega – vi er nemlig fælles om at skabe gode patientforløb.
Vi er stolte af vores tætte tværfaglige samarbejde, og vi forventer at alle bidrager til at skabe et stærkt team. Vi prioriterer altid den gode tone og udviser respekt over for hinanden i både tale og handling. Vi udvikler det gode samarbejde i gennem vores daglige arbejde, men også i gennem arrangementer uden for hospitalet - vi holder blandt andet middage og sommerfester i de enkelte afsnit, deltager til DHL-løb, en årlig julefrokost i afdelingen, temadage med mere.
Over for vores patienter og pårørende leverer vi den højeste faglige standard, og vi arbejder evidensbaseret og udvikler os gennem erfaring og forskning. Vi inddrager vores patienter i beslutninger omkring behandlingstilbud ud fra faglig viden og med respekt for patientens ønsker og livsbetragtninger.
En afdeling i udvikling
Vi er en afdeling i udvikling, og vi har en masse spændende tiltag i gang, som vi på tværs af afsnit og faggrupper arbejder sammen om at få gennemført. Hvis du er en del af vores afdeling, er der derfor mulighed for på sigt at være med til at udvikle nye indsatsområder. Her kan du læse om nogle af vores indsatsområder, som vi er i gang med lige nu:
Digitalisering
Vi har stort fokus på digitalisering, så vi sikrer god overlevering af data. Det er vigtigt, at vi bruger de digitale systemer korrekt og udnytter deres potentiale, så vi kan skabe endnu bedre patientkontakt.
Vi har ansat to sygeplejersker, som fokuseret hjælper til med den digitale omstilling.
En grøn afdeling
Den grønne omstilling er også en del af vores værdigrundlag i afdelingen. Vi ønsker at bidrage til Regionens overordnede mål om at reducere CO2 udledning, derfor ser vi løbende ind i, hvordan vi kan gøre vores arbejdsgange mere grønne. Her spiller digitalisering også en vigtig rolle. I afdelingen har vi vores egen grønne ambassadør.
Patientkommunikation
Kommunikationen med vores patienter skal være tydelig, enkel og nærværende. Vi arbejder derfor med, hvordan vi både i skrift og tale skaber endnu bedre patientkommunikation. Det indebærer blandt andet, at vi hele vejen rundt i afdelingen har styr på, hvad der bliver udleveret og sendt af information til patienterne samt hvornår i deres behandlingsforløb, de modtager informationen. Som noget helt særligt, har patienterne på vores stuer tablets - vi har derfor også fokus på, hvordan vi kan skabe god kommunikation med brug af tablet.
En god introduktion er vigtig i starten på din karriererejse
Introduktion i sengeafsnittene
Når du starter i vores afdeling, vil du indgå i en introduktionsperiode med undervisning i basale sygeplejehandlinger, dokumentation, refleksioner omkring konkrete cases med mere.
Vi vil planlægge et mentorprogram til dig, som strækker sig over 1 år.
Du vil have fastlagte samtaler med din oversygeplejerske efter 8 uger, 3 mdr., 6 mdr. og 12 mdr. Disse samtaler har til formål at sikre, at du er glad for at være i afdelingen og udvikler dine faglige kompetencer.
Du vil have tre faste supervisions samtaler sammen med andre nyestartede hos Forebyggelseskonsulent Bente Taagholt. Hos Bente vil I i fællesskab dele erfaringer, cases og refleksioner fra jeres første tid i afdelingen. Vi tilbyder desuden, at du kan have 1:1 samtaler med Bente, hvis du har behov for at tale med Bente om emner, som ikke skal deles med andre.
Introduktion i klinikkerne
I vores klinikker vil du blive en del af et oplæringsprogram med udgangspunkt i din tidligere erfaring. Du vil få en grundig oplærig i alle sygeplejefunktionerne og arbejdsopgaverne indenfor de ambulante patientforløb.
Du vil have fastlagte samtaler med din oversygeplejerske efter 8 uger, 3 mdr., 6 mdr. og 12 mdr. Disse samtaler har til formål at sikre, at du er glad for at være i afdelingen og udvikler dine faglige kompetencer.
Karriereveje i afdelingen
Det er vigtigt for os, at du kan udvikle dine faglige kompetencer hos os, og du tilmed får lov til at finde din egen rolle som social-og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Vi er en stor afdeling, og derfor er der rig mulighed for at komme rundt om mange apsekter af sygeplejen.
Her kan du læse nogle af de karriereveje du kan finde i vores afdeling, samt de kurser, som du kan få mulighed for at komme på:
Basisuddannelse i specialet
Spcialekursus i gastroentologisk efteruddannelse i samarbejde med andre Gastroenheder i regionen.
Temadage i afsnittet og i afdelingen
Forskning (vi har et forskningsrigt miljø, og har mange projekter kørende. Vi har en seniorforsker og ph.d.-studerende inden for sygepleje. Hvis du har en forsker gemt i maven, kan du søge om at blive en del af én af vores forskningsgrupper).
Udvikling af pædagogiske kompetencer
Projektsygeplejerske
Mentor for studerende og elever
Klinisk sygeplejespecialist
Udvidet kompetencer omkring stomi
Udvidet kompetencer omkring senfølger
Mød vores sengeafsnit og klinikker
Generelt i afdelingen arbejder plejepersonalet ud fra Fundementals of Care (FOC), som er en teoretisk begrebsramme udviklet på baggrund af erfaringer fra patienter, pårørende og sygeplejersker.
Sengeafsnit
Vores fire sengeafsnit er fysisk placeret i hopsitalets Akuthus, som blev indviet for tre år siden. Det betyder, at vi arbejder i nye og lyse rammer, hvor patienterne har enestuer.
Oversygeplejerskerne og de ansvarlige læger på afsnittene arbejder tæt sammen om, at der er et godt samarbejde på tværs.
Sengeafsnit 2
Sengeafsnit 2 er vores medicinske sengeafsnit, og de har speciale i leversygdomme, Colitis Ulcerosa, Morbus Chrohn, Kronisk pankreatit, akut kritisk sygepleje, rehabiliering, palliation og systematiske sygeplejeforløb.
Anne-Sofie er oversygeplejerske på afsnittet.
Kontaktoplysninger til Anne-Sofie:
Telefon: 38 68 12 99
Skriv sikkert til os med Digital Post.
Sengeafsnit 3 og 4 
Sengeafsnit 3 er vores helt nye afsnit, der blev indviet i marts 2024. Afsnittet er til vores elektive patienter, som har fået forefaget mindre kirurgi, og som forventes udskrives samme dag, som de er blevet opereret.
Sengeafsnit 4 er vores kirurgiske afsnit for nedre kirurgi, og har speciale i elektiv fast track kirurgi - herunder patientskole. Desuden behandler de tyk- og endetarmcencer, Ileus, Divertikulitis og Fistelproblematikker.
Jannie E. Boesen er oversygeplejerske på sengeafsnit 3 og 4.
Telefon: 38 68 17 13
Skriv sikkert til os med Digital Post.
Sengeafsnit 5
Sengeafsnit 5 er vores kirurgiske afsnit for øvre kirurgi, og de har speciale i elektiv hernie-galde, øvre gastrointestinale cancere, akutte patienter - herunder pankreatit, ulcussygdomme og Akut højrisiko abdominalkirurgi (AHA).
Sara Christiansen er oversygeplejerske på sengeafsnit.
Telefon: 38 68 93 91
Skriv sikkert til os med Digital Post.
Klinikker og enhed for Kikkertundersøgelse
Klinik 1 og 3 
Begge klinikker er medicinske ambulatorier, der varetager patienter med IBD, leverrelaterede sygdomme, pancreassygdom samt patienter med uspecifikke medicinske gastroenterologiske symptomer. Klinikkerne er frontløbere på udvikling af skånsomme kontrolprogrammer via tarmultralyd hos patienter med IBD.
Lene Dupont er oversygeplejerske hos Klinik 1 og 3.
Telefon: 38 68 13 94
Skriv sikkert til os med Digital Post.
Klinik 2 
Klinik 2 er vores kirurgiske ambulatorium. Her varetager de udredning og behandling af colorektal- og analcancer samt kontrolforløb i tæt samarbejde med Afd. for Kræftbehandling. Herudover har de speciale i hæmorider, kompliceret fistelkirurgi, hernier, galdevejssymptomer og benigne pankreaslidelser.
Klinik 2 har selvstændige sygeplejefunktioner i deres Sygeplejeklinik, Senfølgeklinik, Ultralydklinik, Stomiklinik og for cancer-forløbskoordinatorerne.
Camilla Britt Sørensen er oversygeplejerske hos Klinik 2.
Telefon: 38 68 13 11
Skriv sikkert til os med Digital Post.
Kikkertundersøgelse 
Vores enhed for Kikkertundersøgelse laver undersøgelser, der spænder vidt fra ukompliceret koloskopi til højt avanceret øvre og nedre endoskopi, hvor der er vanskeligt tilgængelig diagnostik, aflastning af galdeveje og fjernelse af større polypper / cancersuspekte områder. Hos Kikkertundersøgelse har de stor interesse for maligne øvre gastrointestinale sygdomme, og de har et tæt samarbejde med Afd. for Kræftbehandling vedrørende disse patienter.
Sara Catalina Rønholt er oversygeplejerske hos Kikkertundersøgelse.
Telefon: 38 68 90 42
Skriv sikkert til os via Digital Post.