Ph.d.-projektet har fokus på arbejdsevne blandt kvinder der undergår kurativ behandling for brystkræft før, under og efter behandling. Projektet undersøger, hvordan psykosociale belastninger og rådgivning fra sundhedsprofessionelle påvirker arbejdsevne og arbejdsdeltagelse. Projektet er forankret i ICF-modellen med særligt fokus på personlige og omgivelsesmæssige faktorer og anvender både kvantitative og kvalitative metoder.
Ph.d.-projektet består af 4 delstudier:
1. Systematisk litteraturstudie
Et systematisk review af litteraturen om faktorer, der er associeret med selvvurderet arbejdsevne blandt kvinder med brystkræft. Formålet er at kortlægge og syntetisere eksisterende evidens samt at identificere videnshuller og metodiske udfordringer i den nuværende forskning. Analyse og syntese af resultater er i gang.
2. Prospektivt kohortestudie
Et prospektivt kohortestudie, hvor kvinder med brystkræft følges fra opstart af kemoterapi og gennem behandlingsforløbet. Studiet undersøger sammenhængen mellem psykosociale belastninger, rådgivning fra sundhedsprofessionelle og arbejdsevne over tid. Inklusion er afsluttet, og opfølgning pågår.
3. Kvalitativ interviewundersøgelse med patienter
Longitudinelle interviews med kvinder med brystkræft ved opstart af behandling, ved afslutning af behandling samt ca. 6 måneder efter endt behandling. Formålet er at belyse patienternes oplevelser af arbejdsevne, arbejdsliv, rådgivning og støtte gennem sygdoms- og behandlingsforløbet. Inklusion er afsluttet, og opfølgning pågår.
4. Kvalitativ interviewundersøgelse med sundhedsprofessionelle
Semistrukturerede interviews med sundhedsprofessionelle involveret i brystkræftbehandlingsforløb. Formålet er at undersøge erfaringer, perspektiver og praksis i relation til rådgivning om arbejde og arbejdsevne til patienter med brystkræft. Dataindsamling pågår.
Maria Lund-Tonnesen, Ph.d.-studerende sygeplejerske, Videnscenter for Senfølger efter Kræft, Afdeling for Kræftbehandling
Tidligere:
Ph.d.-projekt bestående af 4 studier
Studie I – Litteraturgennemgang
Et scoping review med fokus på, hvordan spørgeskemaet Measure Yourself Medical Outcome Profile (MYMOP) er blevet anvendt blandt forskellige patientgrupper i forskellige sundhedskontekster. Formålet var at skabe et overblik over den eksisterende viden. Studiet viste, at MYMOP blev anvendt mest i engelsktalende lande inden for alternativ medicin og blandt mange forskellige patientgrupper. Anvendelsen af MYMOP er stigende.
Artiklen kan læses her: https://dr.clintile.com/cn/article/doi/10.54457/DR.202402008
Studie II – Papirbaseret versus elektronisk spørgeskema
Dette studie undersøgte, om patienter besvarer spørgeskemaerne MYMOP2 og MYCaW på samme måde i papirformat og elektronisk format. Formålet var at vurdere, om den elektroniske version kunne anvendes uden væsentlige forskelle i patienternes besvarelser. Resultaterne viste, at de to formater var sammenlignelige. Studiet dannede dermed grundlag for anvendelsen af elektroniske MYMOP2 i klinisk praksis.
Studiet kan læses her: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11844233/
Studie III – Implementering i klinisk praksis
Dette implementeringsstudie undersøgte implementeringen af MYMOP2 i Københavns Senfølgecenter CARE, som har fokus på patienter behandlet for kolorektal- og analkræft. Patienterne blev bedt om at udfylde deres vigtigste symptomer i MYMOP2 inden konsultationen. Gennem registrering af anvendelsen samt interviews med patienter og sundhedspersonale blev både implementeringsgraden og erfaringerne undersøgt. Studiet viste, at MYMOP2 kunne integreres i den kliniske arbejdsgang, men også at det er vigtigt, at patienternes prioriteter aktivt drøftes under konsultationen. Studiet er indsendt til publikation.
Studie IV – Patientprioriterede symptomer versus standardiserede spørgeskemaer
Dette observationsstudie sammenlignede de symptomer, som patienterne selv prioriterede ved hjælp af MYMOP2, med symptomer registreret gennem standardiserede spørgeskemaer. Formålet var at undersøge, i hvilken grad de traditionelle spørgeskemaer afspejler det, patienterne oplever som mest betydningsfuldt. Studiet belyser forskellen mellem at måle symptomernes forekomst og sværhedsgrad og at forstå deres betydning for den enkelte patient. Dermed understreges potentialet i at kombinere standardiseret symptomscoring med patienternes egne prioriteringer. Studiet er indsendt til publikation.
Forsvar den 16. december 2026 kl. 14:00 i Lille Auditorium på Herlev Hospital.
Igangværende:
Litteraturgennemgang
Et scoping review, der har til formål at afdække, hvilke screeningsinstrumenter der har været anvendt til at undersøge mestringsstrategier hos kræftpatienter. Studiet er i opstartsfasen.
Projektansvarlige: Jane Enghoff projektsygeplejerske, Videnscenter for Senfølger efter Kræft,
Afdeling for Kræftbehandling og Katrine Kofoed Myhre, projektsygeplejerske, Videnscenter for Senfølger efter
Kræft, Afdeling for Kræftbehandling
Kemoterapiinduceret perifer neuropati (CIPN) ved gastrointestinal cancer
Prævalens og sammenhæng med serum-magnesium og behandlingsrelaterede faktorer
Baggrund
Kemoterapiinduceret perifer
neuropati (CIPN) er en hyppig og potentielt langvarig følge efter neurotoksisk
kemoterapi, der kan påvirke funktionsevne og livskvalitet.
Formål
At undersøge forekomsten af
CIPN hos patienter med gastrointestinal kræft samt en mulig sammenhæng mellem
serum-magnesium og CIPN.
Metode
Et tværsnitsstudie med inklusion af patienter med gastrointestinal kræft,
som modtager kemoterapi. Neuropatisymptomer blev undersøgt ved hjælp af EORTC QLQ-CIPN20
og sammenholdt med kliniske data samt serum-magnesium.
Perspektiver
Projektet bidrager til en
øget forståelse af forekomsten af CIPN og af de faktorer, der er forbundet med neuropati hos
patienter med gastrointestinal kræft. Resultaterne kan potentielt understøtte
en mere systematisk opsporing af CIPN og danne grundlag for videre forskning i
forebyggelse, behandling og rehabilitering.
Projektansvarlig: Luise Sinding Nygaard, Klinisk sygeplejespecialist og
master i sexologi, Videnscenter for Senfølger efter Kræft, Afdeling for
Kræftbehandling
Seksuelle senfølger kan
have betydelig indflydelse på patienters livskvalitet, intime relationer og
seksuelle funktion. Ifølge data fra Kræftens Bekæmpelse oplever 70% af
kræftpatienter seksuelle senfølger 2,5 år efter deres diagnose, og 29 % har behov for hjælp til at håndtere deres seksuelle
udfordringer. Trods dette er seksuel sundhed fortsat et underbelyst område inden for kræftrehabiliteringen, og der er behov for mere viden om omfanget og karakteren af seksuelle senfølger samt om patienternes behov for støtte.
Formålet med projektet er at undersøge forekomsten af seksuelle bivirkninger og senfølger hos patienter, som er eller har været i onkologisk behandling for en kræftsygdom.
Patienterne bliver spurgt, om de vil deltage i projektet, når de kommer til en konsultation hos afdelingens sexolog. Derefter udfylder patienterne en samtykkeerklæring og et spørgeskema, som indeholder spørgsmål om patienternes seksuelle udfordringer før og efter kræftdiagnosen.
Supplerende information om patienternes kræftbehandling og øvrige helbred indsamles via deres elektroniske patientjournal.
Resultaterne fra undersøgelsen skal anvendes til at kortlægge seksuelle bivirkninger og senfølger på kræftområdet samt danne grundlag for udvikling af fremtidige indsatser.