Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Herlev Hospital får en stjerne mere

Patienterne oplever, at hospitalet er i topklasse, hvad angår behandlingsfrister på fx kræftområdet.

Onsdag den 17. marts offentliggjorde Sundhedsstyrelsen via det borgerrettede informationssystem Sundhedskvalitet.dk, de nyeste data om borgernes oplevelser af de enkelte sygehuses kvalitet. De fleste af tallene stammer fra den seneste landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP 2009).

På Sundhedskvalitet.dk kan borgerne sammenligne patienternes oplevelse af behandlingen på de enkelte sygehuse på en meget lang række sygdomme, alle slags ventetider og serviceområder. Kort sagt: Hvem er bedst til at behandle netop min sygdom og hvor længe skal jeg vente på behandling – vurderet af borgerne selv.

Ser man på opgørelsen af behandlingsfrister på Region Hovedstadens store hospitaler, viser det sig, at 98 procent af Herlevs patienter oplever at de er blevet behandlet inden for de lovbefæstede behandlingsfristelser. Dette flotte resultat har vejet tungt i opgraderingen fra to til tre stjerner.

Et andet meget vigtig parameter er de oplevede ventetider i ambulatoriet. På spøgsmålet ”oplevede du, at der var ventetid fra du skulle møde i ambulatoriet til du blev kaldt ind”, svarede 26 procent af patienterne ja. Det er et fald på 16 procent fra forrige undersøgelse.

Hospitalsdirektør Søren Rohde:

- Mange interesserer sig for Herlev Hospital. Vi ved at langt de fleste af vores patienter er godt tilfredse med hospitalet. Tallene viser, at vi er blevet bedre på en række områder, så nu kan vi overføre de gode erfaringer til andre felter.


Redaktør
Lars Norman
Email GzNNcHap@ewB.regionh.dk