Herlev Hospital er inde i en stime af meget lovende forskningsresultater
Forskerne og lægerne på Herlev Hospital har opnået en række opsigtsvækkende resultater i det første halvår af 2009.
De spændende resultater er særligt knyttet an til forskningen inden for behandlingen af de store livsstilssygdomme og på kræftområdet. Der er tale om forskning på højt internationalt niveau. Udviklingen inden for behandlingsmetoderne er stærkt præget af ny teknologi, hvor kikkertkirurgi, ofte assisteret af avancerede robotter, er teknikken bag komplicerede operationer – med meget færre smerter og risici for patienterne end tidligere.
Kræftbehandlingen på Onkologisk Afdeling matcher på verdensplan ethvert kræftcenter, og i Stråleterapien behandles patienterne med otte helt nye acceleratorer. Hele maskinparken består af den allernyeste teknologi, som åbner mulighed for effektiv behandling af en række kræftformer, som før var umulige at behandle.
Tre banebrydende projekter
Professor Børge Nordestgaard fra Klinisk Biokemisk Afdeling er en af landets førende forskere, og alene i år har han været involveret i tre projekter med afgørende betydning for diagnosticering og behandling af livsstilssygdomme. Han har også en særlig evne til at tiltrække forskere – mange unge – hvor han fungerer som rådgiver og medforfatter på de mange artikler, som præsenterer forskernes resultater i de helt store internationale lægetidsskrifter.
I det første projekt har Børge Nordestgaard og hans kolleger kortlagt en ny årsag til blodpropper. Personer med særlig høj risiko for at få blodprop kan nu identificeres, efter at forskere på Herlev Hospital har dokumenteret sammenhængen mellem tilstedeværelsen af en lille fedtpartikel i blodet ved navn lipoprotein(a) og blodpropper. Der kræves kun en blodprøve for at teste en patient.
Det andet projekt vakte international opsigt, da forskerholdet fandt et protein i blodet – creaktivt protein (CRP) – som sladrer om kræft. Hvis man har et forhøjet niveau af CRP i blodet, har man 30 procent forøget risiko for at få kræft. En simpel blodprøve kan afsløre CRP-niveauet.
I det tredje projekt fandt forskerne dokumentation for, at medicinalindustrien formentlig følger et farligt vildspor. I disse år forsøger medicinalindustrien nemlig at udvikle hjertemedicin mod to proteinstoffer i organismen, HDL og CRP. Forskerne på Herlev Hospital har imidlertid kunnet dokumentere, at de to stoffer slet ikke er årsag til hjertelidelser. Forskerne opfordrer til, at medicinalindustrien ikke laver forsøg med mennesker, ved fx at hæmme stoffet CRP i organismen. Det kan være livsfarligt.
Immunterapi for kræftpatienter
Forskerne på Herlev Hospitals forskningscenter CCIT – Center for Cancer Immunterapi (CCIT) – arbejder blandt andet med klinisk afprøvning af immunterapi på kræftpatienter. De anvender kræftvacciner, som styrker patienternes eget immunforsvar og evne til selv at bekæmpe kræftceller. Forskning i USA har vist, at potentialet i kræftvacciner er stort.
CCIT er en national funktion, og er det eneste sted, der har fuldstændig fokus på tumor-immunologi og immunterapi som forskningsområde. CCIT er et af de få centre i verden, som mestrer de teknikker, der skal til at behandle patienterne med deres egne T-celler. Det er humane celler, som kan bekæmpe kræftceller og som kickstarter immunforsvaret hos kræftpatienter.
Forskerne skal i et nyt projekt forsøge at stimulere immunsystemet, så det kan genkende kræftceller. Det kan ske ved vaccination eller med nogle bredere immunstimulatoriske stimulanser i form af syntetiske stoffer og T-celler, som man tager ud af patienten, modificerer i laboratoriet og giver tilbage til patienten.
Robot-assisterede kikkertoperationer
Kirurgerne på Urologisk Afdeling var blandt de første i verden, som det lykkedes at fjerne blæren fra en kræftpatient og indsætte en ny lavet af patientens egen tarm udelukkende ved brug af kikkertkirurgi assisteret af en robot.
Der er tale om en uhyre kompliceret operation, og teknikken anvendes kun ét andet sted i verden – på Karolinska Sygehus i Stockholm. For patienten betyder operationsteknikken, at han eller hun restituerer meget hurtigere og allerede kan stå ud af sengen dagen efter operationen. Desuden er smerterne efter operationen meget mindre end ved konventionel åben kirurgi. Afdelingen forventer at udføre 50-60 af disse operationer om året i fremtiden.
Strøm øger effekten af kemoterapi 300 gange
Elektrokemoterapi er en behandlingsform, som er udviklet på Herlev Hospital af overlæge Julie Gehl. Metoden bruger strøm til at hjælpe med at åbne cellerne, så de bedre kan modtage kemoterapi. Det øger effekten af behandlingen 300 gange og gør kemoterapien til en engangsbehandling. Herlev Hospital er særligt langt fremme med metoden i forbindelse med hudcancer.
Kun én behandling med kemoterapi og svulsten er væk, uden at patienten oplever de mange bivirkninger, som kemobehandling ellers ofte giver. Det blev virkelighed for en gruppe patienter med kræft i huden. Ud af 170 metastaser hos i alt 41 patienter forsvandt tre ud af fire svulster efter behandling med elektrokemoterapi.
Metoden udnytter, at cellerne har en membran, som adskiller cellen fra det omgivende væv. Ved at lægge et strømfelt over cellen, bryder en del af membranen sammen. Det betyder, at der kan komme molekyler ind i cellerne, som ellers ikke kunne komme ind. Således kan Julie Gehl lægge kemoterapi ind i cellerne, og dermed bliver effekten af kemoterapien mellem 300 og 700 gange kraftigere.
Højteknologifonden har givet en bevilling på 11 millioner kroner til at bringe forsøget et stort skridt videre: Sammen med firmaet Pulse er Julie Gehls gruppe nu ved at udvikle elektroder, der kan føres ind til en hjernesvulst gennem et tyndt rør i hjernen. Målet er at behandle kræft i hjernen med kemoterapi, hvilket ikke tidligere har været muligt.
På Herlev Hospitals hjemmeside kan du løbende holde dig orienteret om de væsentlige forskningsaktiviteter og behandlingsmetoder. Du kan også læse hospitalets forskningsårsberetninger ved at trykke her.