Få indblik i udviklingen af fremtidens hospital og giv din mening til kende
I forlængelse af kunstprojektet Den Blå Sti - gløder i natten inviteres borgere og brugere indenfor til en plancheudstilling om fremtidens hospital. Ved to aftenarrangementer i februar får alle interesserede desuden lejlighed til at tage aktivt del i debatten om de kommende udvidelser af hospitalet såvel som udviklingen af patientinddragelse i sundhedsvæsnet.
Den 17. februar kl. 19.30 i Store Auditorium: Hvordan skal fremtidens hospital se ud?Herlev Hospital vil i fremtiden spille en afgørende rolle som et af de fire områdehospitaler i Regionen. For at udfylde denne rolle er det nødvendigt, at der gennemføres store byggeprojekter på hospitalets arealer. I alt skal hospitalet udvides med 75.000 m2 de kommende år. Hør hospitalets byggechef John Bendix fortælle om de spændende planer, der ligger for hospitalets udbygning – og deltag i den efterfølgende debat.
Samme dag kl. 17.00 – 19.00 i Forhallen: Tegnestue for børnI anledning af vinterferien inviteres børn i alle aldre til at boltre sig i forhallens tegnestue, hvor de kan give deres bud på, hvordan børneafdelingen i det nye kvinde-barn-center skal se ud.
Den 24. februar kl. 19.30 i Forhallen: Hvordan får borgerne indflydelse på udviklingen?Hør direktør for Danske Patienter, Morten Freil, tale om udviklingen af patientinddragelse – og benyt lejligheden til at deltage i den efterfølgende debat.Ud over Morten Freil vil deltager et medlem af Direktionen på Herlev Hospital samt assisterende projektleder Anne-Marie Thoft fra udviklingsprojektet Det Borgernære Hospital.
Den 17. og 24. februar holder hospitalets nye cafeteria ekstraordinært åbent til kl. 21.30.