Tilhørerne fik præsenteret gode metoder til at nedsætte antallet af kejsersnit.
For 15 år siden fik 10 procent af fødende kvinder kejsersnit. I dag er tallet 21. Dette er de kolde facts bag udtrykket kejsersnit-epidemien, som var emnet ved Gynækologisk Obstetrisk Afdelings stærkt søgte symposium i Lille Auditorium på Herlev Hospital fredag den 23. maj.
Overlæge dr. med. Jesper Legarth og ledende overlæge dr. med. Poul Jaszczak havde skruet et internationalt program sammen, hvor en række eksperter fra ind- og udland fortalte om deres erfaringer med at arbejde målrettet på at nedbringe antallet af kejsersnit på deres afdelinger.
246 overlæger, sygeplejersker, jordemødre, professorer og en række andre personer fra sundhedssektoren lyttede energisk til det daglange program. Redaktionen fik overlæge og obstetriker Morten Lebech fra fødeafdelingen til at kommentere dagen:
- Tilhørerne fik præsenteret gode metoder til at nedsætte antallet af kejsersnit. Jeg noterede mig for eksempel Michael Robson fra Maternity Hospital i Dublin. Han har konstrueret et system, hvor de fødende bliver inddelt i ti grupper. Det kan være: førstegangs-fødende, kvinder som har børn med hoved op, med hovedet ned, har haft kejsersnit før, født normalt før, etc.
- På den måde får man mulighed for at lave relevante sammenligninger i de forskellige grupper og dermed få et nuanceret billede af kejsersnit-frekvensen på en enkelt afdeling. Så ved man også hvilke grupper af kvinder, det giver mest mening at sætte ind over for, hvis man vil nedbringe antallet af kejsersnit. Det vil de fleste meget gerne. Kejsersnit er en stor operation med en indbygget risiko for, at der opstår komplikationer. En normal fødsel er altid nummer ét, når kvinden og det ufødte barn er sunde og raske, sagde Morten Lehbech.
- Så var professor Colm o`Herlihy fra Dublin fremme med sin viden om normale fødsler, efter man har fået foretaget kejsersnit ved en tidligere fødsel. Han er talsmand for, at vi skal gå væk fra den automatik, der ligger i, at rigtig mange kvinder, der tidligere har fået kejsersnit, får tilbud kejsersnit igen, når de skal føde anden gang. o`Herlihys arbejde viser, at mange af disse kvinder godt kan føde normalt, hvis deres situation omhyggeligt vurderes, og de mandsopdækkes godt under fødslen.
- Fra Bergen kom sektionslæge Susanne Albrechtsen og fortalte om, hvordan en kontinuerlig og omhyggelig opkvalificering af personalet på fødselsafdelingen kan skabe en fælles holdning til kejsersnit. Det er vel at mærke en holdning, som tager udgangspunkt i at nedbringe antallet af kejsersnit.
- Det er efter min mening tre faktorer, der har været med til at skabe denne negative udvikling, forklarede Morten Lehbech. Den teknologiske udvikling har betydet, at sundhedspersonalet har ændret holdning til sikkerheden. Samtidig er man generelt blevet mere forsigtige. Og så oplever vi stadig oftere, at sunde og raske gravide kvinder forlanger at få et kejsersnit, fordi de er bange for at føde. Tidligere sagde vi læger nej, nu bliver der sagt ja i meget stort omfang.
- I den sammenhæng var det interessant at høre ledende overlæge fra Vejle Sygehus, Ole Hartling, og hans etiske overvejelser. Han fastslog, at en rask kvinde med et rask, ufødt barn ikke uden videre har ret til at få et kejsersnit, når hun kræver det. For hun beder om en stor operation, hvor der er risiko for komplikationer. Svaret til disse kvinder bør lyde: Hvis du er bange for at føde naturligt, så skal vi nok hjælpe dig igennem. Vi kan gøre meget for dig.