Ambulancebehandlere bliver nu trænet på simulationsinstituttet på toppen af Herlev Hospital. Men de mangler en ambulance.
For få år siden sad der en redder bag rattet i landets ambulancer. Nu har den samme chauffør enten titlen 'ambulanceassistent' eller 'ambulancebehandler' og en højt specialiseret sundheds-uddannelse i bagagen.
Akut indsats ved hjertestop, elektrokardiogrammer og anden medicinsk behandling er en del af den indsats, ambulancefolkene nu kan yde på vej til hospitalet. Næsten fire et halvt år tager det at blive uddannet til ambulancebehandler. I denne uge er 16 ambulanceassistenter for første gang begyndt på tre ugers undervisning på landets største medicinske simulationscenter, DIMS, på Herlev Hospital. Undervisningen er en del af vejen mod kursisternes mål som ambulancebehandler.
DIMS (Dansk Institut for Medicinsk Simulation) har i mange år blandt andet specialiseret sig i efteruddannelse med vægt på behandlingssituationer, hvor læger og sygeplejersker er under et både fagligt og tidsmæssigt pres på grund af patientens akutte tilstand.
Ambulancefolkene lever med dette pres hver dag. På DIMS kan de under kontrollerede forhold lære og afprøve sig selv i situationer, hvor fejl kan få fatale følger for patienten.
- Det er ikke bare praktiske færdigheder, men beslutningstagning og behandlingsstrategi samt samarbejde, der øves, fortæller Anne Lippert, der er overlæge på Herlev Hospital og ansvarlig for uddannelsen.
Forløbet i uddannelsen er bygget op som tre ugers teoretisk undervisning i blandt andet fysiologi, sundhedslære og medicinering. Teorien afprøves konstant med praktiske øvelser på avancerede computerstyrede dukker.
Men DIMS savner en enkelt vigtig artikel i kursets værktøjskasse: