Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Genoptræning

Mange mennesker har brug for genoptræning i forbindelse med et sygdomsforløb. Genoptræningen kan bestå af fysioterapi eller ergoterapi.

Fysioterapi dækker genoptræning af patienter, som har nedsatte funktioner i forbindelse med for eksempel:

  • operation
  • gigtsygdom
  • ryglidelse
  • blodprop i hjertet
  • kræft

Ergoterapi dækker genoptræning af patienter, som har problemer med at udføre nødvendige daglige aktiviteter som at tage bad, tage tøj på, spise eller arbejde, fordi de har:

  • nedsat eller manglende bevægelighed i arm og hånd
  • synkeproblemer
  • hukommelsesproblemer
  • smerter i hånd og arm
  • brud på knogler og/eller sener

Hvis en læge vurderer, at der er brug for fortsat genoptræning efter udskrivelse fra sengeafdeling eller ambulatorium, bliver der udarbejdet en genoptræningsplan. Hvis der er behov for specialiseret genoptræning i tæt samarbejde med speciallæge, får patienten genoptræning på hospitalet. I alle andre tilfælde varetages den af genoptræningsenheden i den enkelte patients kommune.