Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Arkitektur og udsmykning

Et moderne og utraditionelt hospital. Funktionelt med et væld af farver.
Herlev Hospital er kendetegnet ved sin moderne, funktionelle arkitektur i lys beton, glas og bronzefarvet aluminium. Arkitekterne bag byggeriet er Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Med sine 120 meter er Herlev Hospital Danmarks højeste bygning og verdens 11.-højeste hospital.



Højhuset med det ene auditorium i forgrunden.

Hospitalet består af:

  • Et højhus, der strækker sig i højden med 26 etager
  • En fire-etagers bygning, der strækker sig i bredden med et grundareal på 30.000 m2
  • En foyerbygning med to vifteformede auditorier
  • En servicebygning

Funktionelt og fleksibelt
Højhuset kaldes ’sengetårnet’, og her er sengestuerne til de indlagte patienter placeret. Hver etage rummer 24 sengestuer - alle placeret ud til vinduerne. I midten af hver etage ligger en kerne af personalestuer, depotrum, undersøgelsesstuer osv. Idéen med opbygningen er, at personalet ikke skal gå ret langt mellem patienterne og de forskellige funktioner i kernearealet.


Luftfoto af Herlev Hospital.

Den flade bygning kaldes ’behandlingsbygningen’. Her er ambulatorier, laboratorier, operationsgang og skadestue placeret. Indvendig er den opbygget af kvadrater på 15 gange 15 meter med gange mellem. Behandlingsafsnittene ligger i de enkelte kvadrater, der kan benyttes enkeltvis eller slås sammen. Idéen med opbygningen er fleksibilitet – det er nemt at bytte om på funktionerne efter behov.

Farverigdom
Kunstneren Poul Gernes står bag den unikke indvendige udsmykning. Vægge og interiør er overalt på hospitalet dekoreret i et væld af stærke klare farver. Farvelægningen er udført ud fra idéen om, at hospitalet skal være et rart sted at være. Farverne spiller sammen med form og funktion, og tanken er, at de også kan bruges at orientere sig efter.

Udsnit af forhallen på Herlev Hospital.

Det farverige miljø nøje udtænkt helt ned til mindste detalje. For eksempel er farverne på sengestuerne bestemt af retningen mod verdenshjørnerne, så farverne spiller sammen med dagslyset. På nordvendte stuer dominerer kølige blå og grønne farver, på sydvendte varme orange og røde farver, på østvendte gule og på vestvendte fersken- og abrikosfarver.

Kunsteneren Poul Gernes og Dronning Margrethe ved åbningen af hospitalet i 1976. 




Redaktør
Christina Essemann-Beck
Email:UjK1Xoap@ewB.regionh.dk