Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Paramediciner

Hvis du har fungeret som ambulancebehandler i 36 måneder, har du mulighed for at videreuddanne dig til paramediciner.



Uddannelsen er især rettet mod reddere, som bemander akutbiler eller er lægeassistenter på lægebiler, men i nogle regioner anvendes paramedicinere også i en del af de almindelige ambulancer.

Uddannelsen til paramediciner varer i alt fem uger, fordelt over 10 uger, med afsluttende eksamen umiddelbart efter den 10. uge.

Den indeholder:

  • 8 dages teorikursus på skole
  • 10 dages hospitalspraktik
  • 6 dages praktik i lægebil
  • 1 dags prøveafvikling

Klinisk undervisning

Det skelsættende ved paramedicineruddannelsen er, at den giver dig kompetence til at yde avanceret behandling ved hjælp af intravenøs medicin til forskellige patientkategorier.

På Herlev Hospital gennemfører du din uddannelse på:

  • Kardiologisk afdeling i 3 dage
  • Afdeling I (Intensivt afsnit) i 4 dage
  • Anæstesiologisk afsnit i 3 dage

Hospitalsundervisningen bliver tilrettelagt, så den udgør en helhed sammen med teoridelen. Du arbejder med:

  • Medicinhåndtering
  • Hygiejne
  • Kardiologi
  • Akutmedicin
  • Lægebil

Uddannelsen i tal

  • Uddannelsessøgende: 8-10 elever pr. år
  • Vejlederressourcer: 3 uddannelsesansvarlige praktikvejledere

Uddannelsesinstitutioner:

Funktionsområder for en uddannet paramediciner

  • Lungeødem: Furix (vanddrivende)
  • Sukkersyge: Glukose (hæver blodsukkeret)
  • Overdosering af opiater (heroin-ketogan mv.): Narcanti (binder sig bedre til receptorene i stedet for det indtagede stof)
  • Overdosering af benzodiazepin (stesolid, råhypnol mv.): Lanexat (binder sig bedre til receptorene i stedet for det indtagede stof)
  • Smertebehandling: Fentanyl virker som morfin, blot mere hurtigt og potent.