Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ergoterapeut

Ergoterapeutuddannelsen er en er en mellemlang videregående uddannelse på professionsbachelorniveau.

Ergoterapeut

Uddannelsen til ergoterapeut varer 3½ år og veksler mellem teori og praktik.

Uddannelsen er opbygget af 14 moduler der hver varer 10 uger. Hvert semester består af to moduler.

Eksamensbeviset kvalificerer til titlen som professionsbachelor, og giver samtidig adgang til en række diplom-, master- og kandidatuddannelser.

Klinisk undervisning

Den kliniske undervisning (praktik) er 28 uger fordelt på fem perioder fra 1.- 6. semester.

Den kliniske undervisning integrerer den teoretiske viden og de praktiske færdigheder i en konkret klinisk sammenhæng, og tilknytter kommunikation og samarbejde med patienter og andre sundhedsprofessionelle faggrupper for at skabe de bedste resultater.

Den kliniske undervisning udvikler handlekompetence indenfor det ergoterapeutiske professionsområde og professionel holdning og adfærd

Praktikperioder:

1. semester 1 uge med fokus på ansvarsområde og den ergoterapeutiske arbejdsproces.

2. semester 2 uger med fokus på professionelle relationer og partnerskaber.

3. semester 2 uger i tværprofessionel virksomhed, og 8 uger i udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering.

5. semester 10 uger i ergoterapeutisk professionsudøvelse inden for kompleks praksis.

6. semester 5 ugers praktik med fokus på innovation og iværksættende professionsudøvelse. Her vælger og finder den studerende selv sit kliniske undervisningssted i Danmark eller udlandet.

Uddannelsen i tal

  • Uddannelsessøgende: ca. 8 ergoterapeutstuderende pr. år
  • Vejlederressourcer: 1 koordinerende klinisk vejleder

Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen Metropol

Funktionsområder for en uddannet ergoterapeut

  • Ergoterapeut på et hospital eller i socialpsykiatrien
  • Konsulent indenfor arbejdsmiljø
  • Designe hjælpemidler i det private erhvervsliv eller din egen virksomhed
  • Rådgiver eller sagsbehandler, f.eks. med hjælpemidler i en kommune
  • Udvikle og genoptræne børn i børneinstitutioner og på specialskoler
  • Forsker eller leder