Bioanalytikeruddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse på professionsbachelorniveau.
Uddannelsen til bioanalytiker varer 3½ år og veksler mellem teori og praktik.
Uddannelsen er opbygget af 14 moduler, og hvert modul varer ca. 10 uger. Der indgår praktik i større eller mindre grad på alle moduler.
Eksamensbeviset kvalificerer til titlen som professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse, og giver samtidig adgang til en række diplom-, master- og kandidatuddannelser.
Klinisk undervisning
Omdrejningspunktet for alle bioanalytikere er at analysere biologisk materiale. Bioanalytikere undersøger, hvordan det enkelte menneskes organer fungerer samt analyserer på forskellige typer af prøvemateriale. Det kan være blodprøver, vævsprøver, bakteriedyrkning, DNA, hjertekardiogrammer og scanninger, men det kan også være fremstilling af f.eks. lægemidler og blodprodukter fra donorblod. Resultaterne af undersøgelserne bliver brugt af lægerne til hurtigt og sikkert at fastslå, hvad patienten fejler og til at holde øje med, om behandlingen virker. Bioanalytikere arbejder også forebyggende med at finde de første tegn på en sygdom og dermed være med til at forhindre sygdommen i at bryde ud. Det kendes f.eks. fra landsdækkende screeninger for livmoderhalskræft.
Uddannelsen i tal
Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen Metropol
Funktionsområder for en uddannet bioanalytiker
Der er seks laboratoriemedicinske specialeområder:
1. Klinisk biokemi På de laboratoriemedicinske afdelinger udfører bioanalytikere analyser og undersøgelser af patientmateriale. Svarene indgår i diagnosticering og behandling af patienterne. 2. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Bioanalytikere foretager undersøgelser direkte på patienten. Det kan være hjerte- og lungefunktionsundersøgelser eller blodtryksmålinger. De nuklearmedicinske undersøgelser sker hyppigst ved, at der sprøjtes et radioaktivt sporstof ind i en blodåre. Sporstofferne bliver fulgt af et gammakamera, der tager billeder af f.eks. knogler, nyrer eller hjerte. 3. Klinisk genetik Specialet udfører laboratoriediagnostik og genetisk rådgivning, samt behandling af visse genetiske sygdomme i samarbejde med relevante kliniske specialer. Laboratoriedelen omfatter specielle genetiske analyser, herunder: præ- og postnatal cytogenetik, molekylærgenetik og metaboliske/biokemiske undersøgelser. Den genetiske rådgivning er baseret på den kliniske udredning og diagnostik, tolkning af analyseresultater, risikovurdering samt vejledning og rådgivning af patienter og familier med arvelige sygdomme. 4. Klinisk immunologi På afdelinger for klinisk immunologi udfører man analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne. Bioanalytikeren bestemmer blodtype og undertyper samt andre analyser relateret til blodtransfusion. Desuden bliver donorblod undersøgt for at sikre, at smitsomme sygdomme som f.eks. leverbetændelse og AIDS ikke bliver givet videre. 5. Klinisk mikrobiologi På klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion. De undersøger, om der er bakterier, vira, svampe og parasitter eller antistoffer i patientprøven. Prøvematerialet dyrkes og analyseres herefter for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer. 6. Klinisk neurofysiologi På klinisk neurofysiologiske afdelinger udfører bioanalytikere undersøgelser af patienter med sygdomme i hjerne, nerver og muskler som omfatter epilepsi og dissemineret sklerose.