Uddeling af Herlevs nye sygeplejepris, præsentation af sygeplejefaglige projekter og posterudstilling.
Tirsdag d. 21. april 2009 blev Herlev Hospitals første sygeplejesymposium afholdt i det store auditorium.Dagen var arrangeret af Arbejdsgruppen for sygeplejefagligt fokus og temaet er den sygeplejefaglige profil og udvikling på Herlev Hospital.På sygeplejesymposiet kunne man blandt andet overvære udelingen af den nystiftede sygeplejepris og høre sygeplejersker fra forskellige afdelinger præsentere deres projekter inden for de to hovedområder: "Den atraktive arbejdsplads" og "Patientforløb udvikles"Du kan læse artikler om de første modtagere af sygeplejeprisen og om et udvalg af hospitalets aktuelle sygeplejefaglige projekter her:Sygeplejeblad Sygeplejepris 2009 Direktionen uddelte den nystiftede sygeplejepris.Prisen gik til klinisk oversygeplejerske Winnie Seidelin fra Gastroenheden. Hun har i over 11 år arbejdet med at gøre ernæringen til en del af behandlingen for småtspisende patienter. Hun er medlem af hospitalets ernæringsråd, medlem af Region Hovedstadens Ernæringskomite, har publiceret en artikel i Clinical Nutrician og er oplægsholder på sygeplejerskernes verdenskongres ICN i Sydafrika 2009. Winnie Seidelin fik en check på 15.000 kroner og en vase med indgraveret Herlev-logo. Hun er den første modtager af sygeplejeprisen.
- Det er noget helt særligt at få lov til at åbne ballet og signalere, at arbejdet på den lange bane også giver bonus, siger Winnie Seidelin. Pengene vil hun bruge til at deltage i internationale kongresser, som hun ellers ikke kunne få finansieret. Ekstra pris - initiativprisenDa Direktionen modtog indstillingerne til årets sygeplejepris, blev de så positivt overraskede over det kvalificerede felt, at de besluttede helt ekstraordinært at uddele en initiativpris på 10.000 kr. Den gik til sygeplejerske Lotte Johnsen fra Brystkirurgisk Afdeling. Hun står bag en ny efteruddannelse for brystkirurgiske sygeplejersker og et nyt pakkeforløb for brystkirurgiske patienter.
Lotte Johnsen modtog en check på 10.000 kr. og en indgraveret vase.PosterudstillingI pauserne kunne deltagerne se en posterudstilling i forhallen og få smagsprøver på hospitalets mad til småtspisende – også kaldet Herlevs Herligheder.